Vindmøllevinger skal kunne genbruges
3.2.2016 10:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

I DreamWind-projektet samarbejder Vestas, en Vestas-materialeleverandør, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut om at udvikle nye kompositmaterialer til vindmøllevinger.
Det bliver op til dette firkløver at opnå genanvendelighed gennem brug af biobaserede ressourcer eller genbrugsmaterialer eller ved fremstilling af stimuli-responsive materialer, som kan skilles ad efter vindmøllens levetid.
- Projektet bygger på nogle stærke forskningskompetencer inden for materialeområdet på Aarhus Universitet. Med Innovationsfondens investering får vi nu mulighed for at udvikle nye smarte materialer, der vil kunne ændre form eller adskilles, når det måtte ønskes efter endt brug. Dette bliver et vigtigt projekt, som vil kunne få stor indflydelse på den måde, hvorpå materialer genanvendes i fremtiden, udtaler professor Kim Daasbjerg, Institut for Kemi, Aarhus Universitet.
Vestas er den førende virksomhed inden for den globale vindindustri:
- I Vestas har vi fokus på at reducere LCOE (Levelized Cost of Energy) samt på yderligere at fremme vindenergiens bæredygtighed. DreamWind leverer på begge disse områder, udtaler Anders Vedel, CTO i Vestas.
- Vi ser dette projekt som en naturlig forlængelse af vores samarbejde med Ellen MacArthur Fonden om cirkulær økonomi og fastholdelse af materialer som højværdiressourcer, der skaber værdi også efter produktets levetid, tilføjer Neil Jones, seniorvicedirektør for kvalitet, sikkerhed og miljø hos Vestas.
Danmark er et foregangsland for bæredygtig og innovativ produktion. Projektet skal i den sammenhæng dels bidrage til Vestas' position som verdens førende leverandør inden for bæredygtig vindenergi. Dels hjælpe til med at positionere Aarhus Universitets og Teknologisk Instituts stærke kompetencer inden for polymer- og kompositkemi med henblik på efter projektet også at kunne fremme øget genanvendelighed i andre industrier, der ligesom vindindustrien bruger kompositter.
- DreamWind-projektet vil styrke vores miljøkemiske kompetencer. Vi forventer på den baggrund at kunne hjælpe virksomheder i flere andre brancher til bedre ressourceudnyttelse, afslutter Mikael Poulsen, centerchef på Teknologisk Institut.
Samfundspotentiale:
Genanvendelige materialer i vindmøllevinger er en miljøgevinst for samfundet. Den cirkulære økonomiske tilgang vil sikre, at kompositmaterialerne skaber værdi også efter produktets levetid, og der vil endvidere blive skabt nye arbejdspladser i hele genanvendelseskæden.
Kontakt:
| Vestas, Press officer, Lina Danstrup, 6126 9987 |
| Teknologisk Institut, Centerchef, Mikael Poulsen, 7220 1861 |
| Århus Universitet, Professor Kim Daasbjerg, kdaa@chem.au.dk , 8715 5965 |
Innovationsfondens investering: 17,6 millioner DKK
Samlet projektbudget : 26,8 millioner DKK
Varighed af projektet : 4 år
Projektets officielle titel: DreamWind - Designing REcyclable Advanced Materials for WIND energy
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk
Kontakter
Niels TradsfeldtSenior kommunikationskonsulent - corporate
Tlf:7220 2769ntt@teknologisk.dkSamuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
Tlf:7220 1766lsbr@teknologisk.dkBilleder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S og Dancert A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store17.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

