Nyt dansk projekt om pilotproduktion af ren syntesegas baner vej for dansk teknologi til forgasningsanlæg
4.7.2013 12:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
I de næste to år skal Teknologisk Institut sammen med Haldor Topsøe, Skive Fjernvarme og ChimneyLab Europe teste en pilotreaktor til katalytisk rensning af forgasset biomasse. Teknologien konverterer træ til el, varme og på sigt flydende brændstof som fx benzin i en ren og driftsikker industriel produktion. Udfordringen er at opnå en tilstrækkelig ren syntesegas, der består af kulmonooxid og brint. Det skal ske ved at forfine metoden til at rense forgasningsgassen for tjære og støv. Herved kan syntesegassen nemmere omdannes til benzin og derved blive integreret i en mere fleksibel el- og varmeproduktion på et kraftvarmeværk.
- Haldor Topsøe har i mange år produceret katalysatorer, der indgår i omsætningen af syntesegas fra forgasset kul til bulk kemikalier som ammoniak, metanol, DME og benzin. Forgasning af biomasse har dog vist sig at være mere udfordrende, idet man skal håndtere mere støv og aske end ved kulforgasning. Desuden udvikler biomasseforgasning en betydelig mængde tjære, der skal fjernes forud for syntese af kemikalier. Endvidere tåler gasmotorer og gasturbiner heller ikke tjærestofferne. Tjære får alle processerne til at gå ned, og så er der ingen forretning i det her, fortæller kemiingeniør Jens Kromann Nielsen fra Teknologisk Institut, der har været med til at bygge udstyret til at måle på tjæreindholdet før og efter forgasningen i pilotreaktoren.
Fornuftigt forretningspotentiale
Haldor Topsøe har en stærk global position inden for anlæg, der omdanner syntesegas til bulk kemikalier. Erfaringerne fra Skive kan potentielt anvendes af Haldor Topsøe til at etablere biomasse-til-flydende-brændstof og biomasse til gasanlæg som nye forretningsområder. Parterne i projektet er netop gået i gang med de første tiltag til en pilotproduktion af ren syntesegas på Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg. Indtil videre viser de indledende målinger, at Haldor Topsøes teknologi kan fjerne tjære og andre urenheder fra gassen i en katalytisk reaktor og således gennemføre de første skridt mod en økonomisk bæredygtig produktion af rensede biobrændstoffer. Haldor Topsøe har planer om at kommercialisere teknologien og forventer at skabe vækst inden for det nye forretningsområde ved eksport af løsningerne til forgasningsanlæg, hvor man vil bygge større træ-til-benzin eller træ-til-syntetisk naturgasanlæg.
- Takket være det her unikke samarbejde om at teste og implementere vores teknologi hos Skive Fjernvarme, vil vi være klar den dag, hvor der kommer et gennembrud for at producere flydende brændsel fra biomasse. Interessen for den her teknologi mærker vi også internationalt. Men det skal kunne hænge sammen økonomisk, og det gør det ikke i dag. Det kan tage måske fem eller ti år, før markedet er klar til det her, siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen fra Haldor Topsøe.
- Skive Fjernvarme har været pioner i forhold til at anvende forgasningsteknologien til kraftvarmeproduktion med motordrift, og der har været store udfordringer undervejs. Det er en unik og kompliceret proces, og vi ser frem til undersøgelsen af, om vores grønne gas på sigt også kan anvendes til andre formål i et tæt samarbejdet med Haldor Topsøe og Teknologisk Institut, siger Tage Meltofte fra Skive Fjernvarme.
Projektet støttes med i alt 11.5 millioner kroner under EUDP-programmet - Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. EUDP støtter udvikling og demonstration af lovende ny energiteknologi, som kan medvirke til at skabe grønne arbejdspladser i Danmark og til omstillingen af energiforsyningen til energikilder uden CO2-udledning.
- Hvis de ambitiøse energipolitiske målsætninger om en energiforsyning uafhængig af de fossile brændstoffer skal indfries, kræver det udvikling af ny teknologi, som kan udnytte biomasse til energiproduktion - herunder til produktion af flydende brændstoffer til transportsektoren. Projektet i Skive tager disse udfordringer op. Det er ambitiøst, og det har store perspektiver, hvis det lykkes at bringe teknologien et væsentligt skridt videre mod markedet. Samtidig er der tale om et stærkt projektkonsortium med kommercielt fokus. Derfor valgte EUDP's bestyrelse at støtte projektet, udtaler EUDP´s sekretariatschef Morten Nordahl Møller.
- Skive Fjernvarme, Tage Meltofte, Adm. direktør / CEO, tm@skivefjernvarme.dk
,
tlf. +45 9752 0966 - Haldor Topsøe A/S, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Vice President, tlf. +45 2275 4422
- Teknologisk Institut, Jens Kromann Nielsen, Seniorkonsulent, jknn@teknologisk.dk
,
tlf. +45 7220 2506
Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivningsinstitut, der udvikler nye teknologier og omsætter viden til produkter, der har reel værdi for virksomheder og samfund. Læs mere på http://www.teknologisk.dk .
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk
Kontakter
Niels TradsfeldtSenior kommunikationskonsulent - corporate
Tlf:7220 2769ntt@teknologisk.dkSamuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
Tlf:7220 1766lsbr@teknologisk.dkInformation om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S og Dancert A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store17.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
