Nu kan specialdesignede måltider 3D printes

Fremtidens fødevarer kan nu 3D printes og pakkes i specialkonstruerede emballager, som målrettet varmer de rigtige dele af måltidet op. Konceptet for måltiderne er netop færdigudviklet i EU projektet PERFORMANCE med Teknologisk Institut som dansk deltager. Med 3D printet mad kan man nu give ældre og andre med tygge-og synke-problemer, som ellers må spise blendet mad, mere velsmagende og ernæringsrigtige måltider.
- Det er nu muligt at producere specialdesignede og ernæringsoptimerede måltider ved hjælp af 3D printning. Løsningen er målrettet ældre og andre der er udfordret af for eksempel besvær med at tygge eller synke normal mad, og som deraf har særlige ernæringsmæssige behov, siger faglig leder Karina Kjeldgaard-Nielsen, Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut har bidraget til projektet ved at udvikle en mikrobølgeegnet emballage til de 3D printede måltider. Emballagen er specialdesignet til at opvarme de 3D printede måltider varieret, så man undgår overophedede dele af det færdigprintede måltid. Her forklarer faglig leder Alexander Bardenshtein, at forskellige fødevarer pga. vandindholdet, mængden og udformningen optager mikrobølger forskelligt, og derved kan dele af den færdige ret blive for varme i forhold til andre dele af måltidet.
Opskrifterne til de 3D printede måltider er individuelt designet til en testgruppe på et tysk plejehjem. Her har hver enkelt deltagers måltid fået en individuel sammensætning af kød, kulhydrater, grøntsager samt tilsat de livsvigtige vitaminer og mineraler.
Derefter er måltiderne blevet 3D printet direkte på tallerkener, emballeret i den specialdesignede mikrobølgeegnede emballage, frosset ned og derefter distribueret til plejehjemmet.
De foreløbige resultater af testen viser, at størstedelen af deltagerne mener, at måltiderne var velopvarmede, velsmagende og lette at spise. Trods deres besvær med at tygge eller synke, kunne deltagerne med PERFORMANCE-måltiderne nu føle struktur i maden.
De 3D printede måltider og teknologierne til produktionen er netop blevet præsenteret for ernæringseksperter fra hele verden ved den afsluttende konference i Bruxelles. Teknologierne til produktion af PERFORMANCE-måltiderne er allerede nu på et udviklingsniveau, der muliggør kommercialisering inden for et halvt år. Hvad angår mikrobølgeovnsemballagen, kan PERFORMANCE-løsningen implementeres direkte til opvarmning af ganske almindelige færdigretter som kan findes i supermarkeder.
Nøgleord
Kontakter
Faglig leder Karina Kjeldgaard-Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1752, mail: kkj@teknologisk.dk .
Niels TradsfeldtSenior kommunikationskonsulent - corporate
Tlf:7220 2769ntt@teknologisk.dkSamuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
Tlf:7220 1766lsbr@teknologisk.dkBilleder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt initiativ baner vejen for mindre lattergasudledning i landbruget22.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SmartField, et nyt 134-millioners innovationsinitiativ, åbner testfacilitet ved Hadsten 14. maj. SmartField skal sætte en ny global standard for mere præcise opgørelser af klimagassen lattergas ved at teste og dokumentere løsninger til at reducere landbrugets udledning. Målet er at nedbringe udledningen med op til 30 procent gennem omfattende målinger, innovative løsninger og nye opgørelsesmetoder.
21 millioner til elektrificering af cementproduktion skal reducere CO2-udledning4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil udvikle elektriske opvarmningsteknologier til cementindustrien, hvor målet er at reducere industriens CO2-udledning.
Dansk teknologi skal sikre vand til fremtidens industri3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
19 millioner kroner skal i det ambitiøse fyrtårnsprojekt Vandternativet udvikle ny vandteknologi, der sikrer industrien brugbart vand uden at belaste grundvandsressourcerne.
Dansk elektronikbranche skal reducere ressourcespild gennem cirkulær produktion31.3.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske elektronikvirksomheder får nu hjælp til at arbejde mod at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning med op til 30 procent gennem nye cirkulære løsninger. Målet er at gøre Danmark til foregangsland for bæredygtig elektronikproduktion.
Danskerne skal sikres bedre mod Legionella i brugsvandet28.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde skal dokumentere løsninger mod Legionella i danske brugsvandsinstallationer og samtidig sikre lavt energiforbrug. Nye EU-krav om energieffektivitet kan utilsigtet skabe bedre vækstbetingelser for legionellabakterier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum