Naturlige mikroorganismer skal rense drikkevand for pesticider

I Danmark anvender man traditionelt sandfiltre på vandværkerne til at filtrere grundvand til drikkevand af god kvalitet. Den fremtidige forsyning af rent drikkevand er desværre ikke en selvfølge på grund af den stigende forekomst af især gamle pesticider (anvendt fra 1950 til 1990) i grundvand i Danmark og globalt.
Målet med dette projekt er at udvikle en miljøvenlig og bæredygtig sandfilterteknologi, som kan håndtere den stigende forekomst af pesticider i grundvandet. Den nye bioteknologi baserer sig på identifikation og optimal udnyttelse af eksisterende naturlige nedbrydningsevner hos naturligt forekommende, harmløse mikroorganismer frem for eventuelle kemiske renseløsninger.
Forekomsten af naturlige pesticidnedbrydende bakterier i miljøet er blevet påvist gennem den nyeste danske og internationale forskning. Disse bakterier vil være ideelle til biologisk rensning, bioremediering, af drikkevand for pesticider i sandfiltre på vandværkerne.
Projektet lægger grundstenen til udvikling af en ny, banebrydende bioteknologi baseret på naturlige bakterier fra sandfiltre. Disse bakterier bærer deres pesticidnedbrydende egenskaber på gener, som ligger skjult inde i cellen.
Disse skjulte egenskaber vil blive aktiveret i de introducerede naturlige bakterier og overført til en eksisterende bakteriepopulation i et nyt sandfilter via "den trojanske hest"-princippet.
- Forestil dig, at du har en bakterie, og inde i bakterien er der en lille bold med de gode pesticidnedbrydende gener. Bolden transporteres over i en anden bakterie, oftest uden at denne bakterie opdager det. Så du flytter generne fra introducerede bakterier over i naturlige bakterier, siger Sanin Musovic, mikrobiolog og projektets faglige leder hos Teknologisk Institut.
Princippet vil overkomme mange tidligere påviste barrierer for bioremediering, bl.a. fordi den ikke vil være begrænset af, at de introducerede bakterier på et tidspunkt dør ud. De skjulte og mobile evner til at nedbryde pesticider vil blive overført til et eksisterende eller nyt sandfilter via transplantation af sandmateriale fra et undersøgt og verificeret sandfilter eller via direkte introduktion af et naturligt, verificeret bakterieisolat.
Markedsperspektiverne for den fuldt udviklede bioteknologi forventes at være i milliardklassen på verdensplan som følge af den fortsat stigende pesticidproblematik. I projektet vil der blive arbejdet sammen med MEMBIO, som er et andet dansk projekt, der forsker i udvikling af nye teknologier til rensning af forurenet drikkevand, og som ligeledes har fået bevilget penge af Innovationsfonden.
Samfundspotentiale:
Pesticider bevæger sig ned gennem jorden mod grundvandsdepoter med cirka en meter om året. Derfor vil der i fremtiden blive forstærkede problemer med pesticider i grundvandet, og der er derfor behov for
effektive metoder til rensning. En effektiv løsning vil være forbundet med betragtelige eksportmuligheder, eftersom størstedelen af EUs areal har de samme problemer med pesticider fra fordums tid, som kendes fra Danmark.
Kontakt:
Teknologisk Institut, 8000, Århus, Head of section, Bodil H. Lorentzen, 7220 1539 |
Teknologisk Institut, 8000, Århus, PhD Specialist i mikrobiologi, Sanin Musovic, 7220 1865 |
Teknologisk Institut, 8000, Århus, PhD, Mikrobiologi, Lotte Bjerrum, 7220 1837 |
Københavns Universitet, Dept. of Biology, 2100 København Ø |
DTU Miljø, 2800 Kgs. Lyngby |
Kemic Water Technology A/S, 7323 Give |
Herning Vand Holding A/S, 7400 Herning |
Furesø Vandforsyning a.m.b.a., 3520 Farum |
Innovationsfondens investering: 5,75 millioner kr.
Samlet projektbudget : 8,65 millioner kr.
Varighed af projektet : 4 år
Projektets officielle titel: The Trojan Horse. A new biotechnology for pesticide removal at drinking water sand filters
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk
Kontakter
Niels TradsfeldtSenior kommunikationskonsulent - corporate
Tlf:7220 2769ntt@teknologisk.dkSamuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
Tlf:7220 1766lsbr@teknologisk.dkBilleder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Millioninvestering skal gøre 3D-print til hverdag i danske virksomheder25.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut lancerer en ny millioninvestering, som skal styrke danske virksomheder mod en mere digitaliseret og ressourceoptimeret produktion gennem brug af industriel 3D-print. Målet er at øge produktiviteten og reducere både leveringstid og materialeforbrug for danske fremstillingsvirksomheder.
Dansk testskib skal vise vejen for brug af sejl til færre emissioner i skibsfarten24.6.2025 11:03:08 CEST | Pressemeddelelse
Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche.
Stresstest skal fremtidssikre byggematerialer mod ekstremvejr12.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indvielse af nyt klimakammer styrker branchens evne til at leve op til stigende krav om dokumentation og test af byggekomponenter
Ny betonteknologi reducerer CO₂ og skaber levesteder for havets arter3.6.2025 13:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder et nyt projekt, der udvikler nye betonteknologier og udførelsesmetoder til fremtidens anlægskonstruktioner. Det skal ske ved at kombinere lavere CO₂-udledning med nye betondesigns, der skal skabe levesteder for havdyr og -planter.
Vådere vejr kalder på holdbare klimatilpasnings-løsninger23.5.2025 11:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Branchen mødes til Rørcenterdagene 2025 på Teknologisk Institut i Taastrup for at dele nye løsninger på klimaudfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum