Teknologisk Institut

3 millioner varmemålere skal udskiftes med Smart Meters

Del
Der er samlet installeret næsten 3 millioner målere hos fjernvarme- og vandforsyningsselskaber i Danmark, og disse målere forventes over en årrække udskiftet med Smart Meters. Der er mange muligheder og masser af ny teknologi på dette område - Men hvordan kan man sikre sig den bedste løsning? På en flowtemadag tirsdag 3. december 2013 på Teknologisk Institut belyses bl.a. disse udfordringer - og nogle store forsyningsselskaber deler ud af erfaringerne fra mere end 100.000 målere.

Inden for forsynings- og energisektoren spiller flow- og energimåling en stor rolle, fordi det både danner grundlag for afregning og har stor betydning for styring og regulering af den hydrauliske strømning. Den aktuelle interesse for Smart Metering og de videre perspektiver angående Smart Energy forstærker denne betydning og vil samtidig bevirke store investeringer hos forsyningerne.

På temadagen tirsdag 3. december 2013 på Teknologisk Institut i Aarhus belyses en række af de nye udfordringer inden for vand og fjernvarme, såvel måletekniske som med afsæt i nye krav og standarder. Med udgangspunkt i vand- og fjernvarmeforsyninger dækkende mere end 100.000 målere formidles erfaringer med de problemstillinger, som man i særlig grad skal være opmærksom på ved valg og udrulning af Smart Meters. Ligeledes belyses et løbende aktuelt tema vedrørende sikring af god afkøling ved fjernvarmeafregning baseret på energimåling.

Endvidere gennemgås de forskellige måleprincipper og deres anvendelse i praksis ved flow- og energimåling - og suppleret med information om de aktuelle muligheder vedrørende clamp on-flowmåling. Også de særlige problemstillinger i forbindelse med måling af koldt vand og måling på kølesystemer med glycolblandinger adresseres med et indlæg.

I takt med det øgede behov for at optimere energi og andre ressourcer øges også betydningen af måleusikkerheden, hvilket er en særlig udfordring. Her gives på temadagen eksempler på fastlæggelse af måleusikkerhed i fx en forsyning, et procesanlæg og ved flowkalibrering ved hjælp af Monte Carlo-metoden.

Flowtemadagen arrangeres af Flowcenter Danmark, der er et samarbejde mellem FORCETechnology og Teknologisk Institut, og er efterhånden blevet en fast tradition.

Vil du vide mere om Flowcenter Danmark, se hjemmesiden: www.flowcenter.dk .

Tilmelding til temadagens samt programmet kan ses på http://www.teknologisk.dk/kurser/temadag-flow-og-energimaaling-til-forsyningerne/k27652

Yderligere oplysninger: Konsulent Anders K. Niemann, Teknologisk Institut - aknn@teknologisk.dk - mobil: 7220 2884

Kontakter

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse 

Hent logoer og designguide her

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye