Lærerne oplever, at samarbejde med en pædagog styrker elevernes trivsel, men ikke deres faglighed
Tre ud af fire af de dansk- og matematiklærere, der har haft et samarbejde med en pædagog, mener, at samarbejdet har fremmet elevernes trivsel, og næsten tre ud af fire siger, at de får konstruktiv sparring om børnenes trivsel med pædagogen. Det viser den nye undersøgelse ”Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen”, som EVA står bag.
Lærere er glade for samarbejde om elevers trivsel
Folkeskolereformen har åbnet for, at pædagogerne kan indgå i klasseundervisningen, og ifølge EVA’s nye undersøgelse oplever de fleste lærere, der har haft et samarbejde med en pædagog, at parløbet centrerer sig om at hjælpe eleverne videre i undervisningen ved f.eks. at håndtere konflikter eller støtte dem, der har svært ved at deltage.
Og netop i det pædagogiske arbejde med eleverne kan samarbejdet være til stor gavn, mener Lise Tingleff Nielsen, der er chef for grundskoleområdet hos EVA:
”Arbejdet med en klasse er en sammensat opgave, og læreren skal fokusere på meget på én gang. Derfor er mange lærere glade for at kunne bruge pædagogernes kompetencer og viden om elevernes relationer,” siger hun.
Samarbejdet styrker ikke det faglige niveau
Seks ud af ti af de dansk- og matematiklærere i EVA’s undersøgelse, der har arbejdet sammen med en pædagog, oplever, at samarbejdet har gavnet læringsmiljøet. Trods det mener kun lidt mere end hver tredje lærer, at samarbejdet har hævet klassens faglige niveau. Det er dog ikke nødvendigvis et tegn på, at samarbejdet ikke er en succes, mener Lise Tingleff Nielsen:
”Lærerne har den faglige ekspertise og dermed ansvaret for at dygtiggøre eleverne fagligt. Ambitionen må være, at lærerne oplever, at samarbejdet med pædagogen giver et bedre læringsmiljø for eleverne,” siger Lise Tingleff Nielsen.
Rollefordelingen mellem lærer og pædagoger vigtig
I de velfungerende samarbejder er der typisk en klar og aftalt rollefordeling mellem lærer og pædagog, hvor begge fagligheder kommer i spil. Det kræver en del forberedelse og koordinering, forklarer Lise Tingleff Nielsen:
”Samarbejdet mellem lærer og pædagog er ikke er en simpel arbejdsdeling, hvor læreren lægger alt, der har med elevernes trivsel at gøre, over på pædagogen. Samtidig er pædagogens arbejde med elevernes trivsel også en del af den samlede indsats for at skabe et bedre læringsmiljø. Derfor går indsatserne hånd i hånd,” siger Lise Tingleff Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Anne Breinhold OlsenKommunikationskonsulent
Tlf:2984 6711abo@eva.dkInformation om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
EVA - analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og dagtilbud.
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Elever vil have håb og handlemuligheder i klimaundervisningen, ikke kun dommedagsvarsler28.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis klimaundervisningen kun fokuserer på udfordringer og katastrofer, mister mange unge motivationen. Inspirationskataloget ”Klimaundervisning set med de unges øjne” giver eksempler på, hvordan gymnasier og erhvervsskoler kan gøre undervisningen mere meningsfuld og samtidig give eleverne lyst til at handle
Flertal af unge vælger studie, der giver balance i familie- og arbejdsliv26.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af de førsteårsstuderende på videregående uddannelser har valgt deres uddannelse ud fra, at den fører til job med balance mellem fritid og arbejde. Det viser en ny analyse fra EVA.
Flere undervisere kan styrke undervisningen, men er ikke en garanti for kvalitet21.8.2025 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Når to eller flere underviser sammen, kan det åbne op for mere praktisk, varieret og inkluderende undervisning. Men flere undervisere giver ikke i sig selv øget kvalitet. Det kræver en målrettet organisering og praktisering af samarbejdet.
Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår15.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EVA viser, at den vigtigste motivation for at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver er muligheden for at gøre en forskel for andre. Samtidig er arbejdsvilkår og løn fortsat blandt de mest udbredte grunde til, at nogle unge fravælger uddannelserne.
Hver fjerde ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse – men kun en halv procent gennemfører årligt27.2.2025 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Ny EVA-undersøgelse viser, at hver fjerde ufaglært har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, mens to ud af tre vurderer, at det vil gavne deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men kun en halv procent af de ufaglærte bliver årligt faglærte. Til gengæld er der flere, der tager de kortere AMU-kurser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum