Dansk-tysk aftale om at åbne grænsen for handel med strøm
14.6.2017 12:09:35 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Der har over den seneste årrække været omfattende begrænsninger af handel med strøm fra Jylland til Tyskland. Det har resulteret i, at fx kun 11 % af handelskapaciteten mellem Jylland og Tyskland var tilgængeligt for markedet i 2016. Handelsbegrænsningen betyder, at selv om de nordiske el-producenter i perioder kan producere strøm billigere end deres tyske konkurrenter, kan de ikke få adgang til at sælge strøm på det tyske marked. Der har i over et år været arbejdet på at lande en aftale om en gradvist stigende åbning af kapaciteten for handel med el på grænsen mellem Jylland og Tyskland.
”Dette er en rigtig god aftale for Danmark og de nordiske elproducenter, som gradvist vil kunne eksportere mere strøm til Tyskland i perioder, hvor de kan producere strøm billigere end deres tyske kollegaer. Jeg fremhævede udfordringerne for statssekretæren i det tyske Økonomi- og Energiministerium, Rainer Baake, tilbage i efteråret 2015. Det er glædeligt, at det nu er lykkedes at lande en aftale som sikrer en meget stejl indfasning af åbningen for handel med strøm. Allerede i 2019 vil åbningen af kapaciteten i gennemsnit være fem gange så stor som i 2016”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. ”
Aftalen er indgået på grund af de særlige omstændigheder i Nordtyskland, hvor udbygning af el-nettet ikke har kunnet følge trit med udbygning med vedvarende energi. Aftalen skal håndtere situationen indtil den tyske netudbygning muliggør en fuld åbning af grænsen.
”Regeringen støtter et fuldt ud integreret og grænseoverskridende marked for el i Europa. Et indre marked for el er en forudsætning for at kunne integrere mere vedvarende energi i energisystemet. Med denne midlertidige aftale, når vi ikke en fuld åbning af kapaciteten, men vi når et vigtigt skridt på vejen. Problemerne med de interne flaskehalse i Tyskland er meget komplekse og det vil være urealistisk at løse problemerne fra den ene dag til den anden siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.”
Nedenstående figur illustrerer den tildelte kapacitet for handel med strøm mellem Jylland og Tyskland. I 2016 nåede den gennemsnitlige kapacitet ned på omkring 200 MW. Med aftalens implementering per 1. december 2017 skal den minimale tilgængelige kapacitet stige til 400 MW, derefter vil minimumskapaciteten stige til 700 MW i 2018, 900 MW i de første tre måneder af 2019, 1000 MW fra 1. april 2019 og 1100 MW fra 2020. Aftalen løber frem til udgangen af 2020. Aftalen implementeres ved en fem måneders pilotfase, som påbegyndes fra juli 2017.
For at se dette indhold fra efkm.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Fakta:
-
Den aftalte minimumskapacitet implementeres ved en pilotfase fra juli 2017 (80 MW i juli, 160 MW i august, 240 MW i september, 320 MW i oktober og 400 MW i november). Fra november 2017 skal den minimale tilgængelige kapacitet være 400 MW per time. Minimumskapaciteten vil derefter stige til 700 MW i 2018, 900 MW i de første tre måneder af 2019, 1000 MW fra 1. april 2019 og 1100 MW fra 2020.
-
Aftalen er indgået mellem det tyske Økonomi- og Energiministerium (BMWi), Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Bundesnetzagentur samt Energitilsynet.
-
De relevante transmissionssystemoperatører, Energinet i Danmark og TenneT i Tyskland, er ansvarlige for implementeringen af aftalen.
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, jesca@efkm.dk / 4172 9184
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum