
Akut behov for mad til Mosuls underernærede børn

– Der er en dramatisk stigning i antallet af underernærede børn blandt dem, vi møder. Nu er vi helt derinde, hvor befolkningen ikke har haft adgang til helt basale fornødenheder i månedsvis.
Det siger Knud Andersen, der som Mission Østs nødhjælpskoordinator i Irak sender mad ind til Mosuls indbyggere, der er klemt i kampene mellem irakiske sikkerhedsstyrker og Islamisk Stat.
Danskere samler ind til mad
Mission Øst har søsat en storstilet kampagne i Danmark – Mad til Mosul – for at skaffe mad til den krigsramte befolkning i byen. Organisationen uddeler fødevarer i den vestlige del af Mosul, efterhånden som pengene kommer ind.
Fødevarerne ankommer i store lastbiler og bliver læsset over i mindre kassevogne uden for byen for at blive kørt ind til gader og torve, når der er pause i kampene, og det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Familie skudt på åben gade
Og det er et forfærdeligt syn, der møder hjælpearbejderne.
– En hel familie er blevet skudt ned i forsøget på at flygte. De ligger ud over den åbne gade, og lægehold fra organisationer prøver at komme tæt på, så de kan tjekke op på deres tilstand og se, om nogle af dem er til at redde, fortæller Knud Andersen.
100.000 børn i klemme
Byens grelle situation bekræftes af UNICEF, der vurderer, at over 100.000 børn er fanget under Islamisk Stats kontrol i den gamle bydel i Vestmosul. Kampene tager til time for time, og mange børn bliver dræbt i krydsild mellem de stridende parter.
Mission Øst skynder sig at køre ind med fødevarer til de hårdt trængte familier, ligeså snart, der viser sig en åbning. I hjælpepakkerne er der fødevarer til at dække familiernes basale behov, bl.a. ris, bulgur, bønner, kikærter, linser, madolie og salt.
Penge rækker langt
Kampagnen Mad til Mosul fortsætter. 70 kroner sikrer mad til én person i en måned. Det svarer til en Big Mac-menu herhjemme. 400 kroner dækker mad til en familie i en hel måned. Så billigt kan en familie ikke spise på restaurant i Danmark.
Penge nytter meget i Irak, og når behovene samtidig er voldsomt store, appellerer Knud Andersen også til at give store beløb:
– For 20.000 kroner kan vi fylde en lille lastbil med mad til 50 familier i en hel måned til direkte uddeling inde i et af Mosuls bykvarterer, siger han.
Ind i Mosul igen og igen
Mission Øst var en af de første hjælpeorganisationer inde i Østmosul og siden en af de første til at dele nødhjælp ud i Vestmosul. Hjælpeorganisationen har gentagne gange været inde med hjælp til byens hårdt prøvede befolkning siden december 2016.
Mission Øst har siden sommeren 2014 hjulpet over 150.000 irakere med bl.a. mad, vand, husly, tæpper, madrasser, førstehjælpsudstyr, hygiejneartikler, varmeapparater og brændstof.
Nøgleord
Kontakter
Svend Løbner, journalist og pressekoordinator, Skt. Lukas Vej 13, 2900 Hellerup, Mobil 28 707 703, mail svend.lobner@missioneast.org
Billeder
Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er bl.a. støttet af Danida, det tyske Udenrigsministerium, samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.