Opera i det fri for hele familien

Det Kongelige Teater byder velkommen til Opera i det fri 2017.
Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater, og med Opera i det fri kan man for 12. år i træk møde og høre solister fra Den Kongelige Operas ensemble ude i sommerlandet, hvor de synger højdepunkter fra nogle af de mest berømte operaer.
Fire kongelige operasangere, en pianist og en konferencier binder hele koncerten sammen og lige meget om du er en garvet operaentusiast eller helt ny i genren, bliver det en rørende smuk oplevelse i hyggelige omgivelser.
Kridt danseskoene med Magdelone fra Carl Nielsens Maskarade, lad dig forføre af den kvindekære hertug fra Verdis Rigoletto, udbring en skål sammen med det elskende par fra La traviata, nyd den musikalske forening af jazz og opera med Porgy og Bess eller tag valsetrin sammen med en glad enke.
Pak madkurven og tag hele familien i hånden. Måske bliver det de yngstes første kig ind i operaens eventyrlige verden og for de lidt ældre bliver det et genhør med nogle af de mest elskede klassiskere. Med andre ord. Der er noget for enhver smag og lyst.
Arrangementet er gratis efter først til mølle-princippet, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.
Fredag den 11. august kl. 18.00, Gyldensteen Gods, Bogense
Lørdag den 12. august kl. 17.00, Musikkens Hus, Aalborg
Søndag den 13. august kl. 15.00, Byparken, Esbjerg
Søndag den 20. august kl. 15.00, Skamlingsbanken, Kolding
Læs mere om programmet via dette link: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/opera/opera-i-det-fri
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kasper Holten iscenesætter Puccinis Tosca8.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang giver Kasper Holten sig i kast med den italienske operakomponist Puccini, og det gør han med et skarpt blik på forholdet mellem kunst og magt.
Hele Danmarks opera – under åben himmel31.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter seks velbesøgte koncerter i maj turnérer Den Kongelige Opera i august videre rundt i det danske sommerland med KONGELIG SOMMEROPERA og besøger Køge, Svendborg, Esbjerg, Eskebjerg, Nykøbing Sjælland og Rungsted.
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum