Dansk energi-ekspertise reducerer CO2-udledning
2.6.2017 11:00:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Danmarks energipartnerskaber med myndigheder i Mexico, Vietnam, Sydafrika og Kina vil gavne verdens klima og forbedre muligheder for dansk eksport.
Der er verden over stor efterspørgsel efter danske erfaringer og energiløsninger. Det er ikke alene et spørgsmål om at sætte vindmøller og solcelleanlæg op. Det totale energisystem skal fungere og være sammenhængende, så der også er strøm i stikkontakten, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Det er komplekst at dimensionere og implementere. Derfor søger store vækstøkonomier Danmarks hjælp.
”Med energipartnerskaberne hjælper vi meget konkret landene med deres grønne omstilling samtidig med, at vi åbner flere døre for danske virksomheder til gavn for dansk eksport. Det skaber danske arbejdspladser og bidrager til vækst, velstand og velfærd i Danmark. Regeringen vil gøre Danmark til en eksportsupermagt på energi. Det er vores vision, at eksporten af energiteknologi skal fordobles fra ca. 70 mia. kr. i 2015 til mindst 140 mia. kr. i 2030.,” siger energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt.
Med FN’s 17 nye verdensmål har verden for første gang fået en global ramme for grøn omstilling. Det har igangsat massive investeringer over hele verden og skaber en stor efterspørgsel efter netop de teknologier, løsninger og serviceydelser, den danske energibranche er verdensførende i at levere og eksportere.
”I regeringens nye udviklingspolitiske strategi har vi særligt fokus på myndighedssamarbejde med vækst- og udviklingslande inden for klima og energi. Her har Danmark noget helt særligt at byde på, og det skal vi udnytte. Vi bidrager til at realisere verdensmålenes globale ambitioner for, hvordan verden skal udvikle sig frem mod 2030 og til klimaftalen fra Paris. Det er der mere end nogensinde behov for. Og den danske energisektor er en del af løsningen. Vores viden og teknologi vil komme Mexico, Vietnam, Sydafrika og Kina til gode. Det er til gavn for landenes økonomiske vækst og udvikling, for klimaet og for vækst og beskæftigelse i Danmark,” siger minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs.
Energi-partnerskaberne med Mexico, Vietnam, Sydafrika og Kina forventes at starte fra juli 2017.
Fakta
Danmark indgår energi-partnerskaber med udvalgte vækstøkonomier for at understøtte landets grønne omstilling. Den danske viden om vedvarende energi og energieffektivisering bruges til at fremme partnerlandenes grønne omstilling. Der er nu afsat kr. 115 mio. kr. til en 3-årig anden fase af partnersamarbejdet med Mexico, Vietnam, Sydafrika og Kina. Der udsendes en energirådgiver til Vietnam, Sydafrika og Kina, og to energirådgivere til Mexico. Samtidig vil Energistyrelsen samarbejde direkte med landenes myndigheder og levere teknisk faglig bistand
Der er budgetteret med kr. 25 mio. til Kina, kr. 34 mio. til Mexico, kr. 18 mio. til Sydafrika og kr. 22 mio. til Vietnam.
Den danske eksport af energiteknologi har været stigende de seneste 15 år fra 27 mia. kr. i år 2000 til 71 mia. kr. i 2015. Danmark er europamester i eksport af energiteknologi som det land i EU15, hvor energiteknologieksport med 11 pct. udgør den største andel af den samlede vareeksport. Særligt eksporten af grøn energiteknologi er steget de seneste 15 år.
Nøgleord
Kontakter
Chris Hammeken
Presse
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
T: 41277294
M: chh@efkm.dk
Dorte Bryde
Presse
Udenrigsministeriet
T: 50778698
M: dortmi@um.dk
Links
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum