Torben Möger Pedersen er nyt eksternt medlem af AAU’s bestyrelse
23.5.2017 10:17:09 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, er udpeget som nyt eksternt medlem af AAU’s bestyrelse. Torben Möger Pedersen bliver medlem i perioden 1. juni 2017 til 31. januar 2020. Han afløser Mette Davidsen-Nielsen, der på grund af jobskifte udtrådte af bestyrelsen med udgangen af december 2016.
- Torben Möger Pedersen besidder i kraft af sin brede profil, store netværk og lange erfaring med bestyrelsesarbejde en lang række kompetencer, der vil gavne Aalborg Universitet. Han har indblik i universitetssektoren, universitetets samarbejdspartnere og aftagere. I bestyrelsen ser vi meget frem til at samarbejde med Torben Möger Pedersen, siger bestyrelsesformand Lene Espersen.
Torben Möger Pedersen stammer fra Nordjylland, er cand.polit. og har siden 1992 stået i spidsen for udviklingen af PensionDanmark, der er et af Danmarks største pensionsselskaber. Desuden er han bestyrelsesformand for Danish Society of Education and Business (DSEB) og medlem af en lang række andre bestyrelser som for eksempel Arbejdernes Landsbank, Symbionfonden og Gigtforeningen, hvor han er næstformand. Han er desuden medlem af en række komiteer og advisory boards i World Economic Forum, UN Global Compact og OECD.
Ifølge det nyudpegede bestyrelsesmedlem ser han frem til at påbegynde arbejdet med Aalborg Universitet.
- Jeg ser frem til indsatsen i bestyrelsen for AAU, som er et af de mest dynamiske og innovative universiteter ikke bare i Danmark, men i Europa. Universiteterne står over for store og spændende udfordringer i de kommende år, hvor konsekvenserne af globalisering og digitalisering for alvor vil slå igennem. Her har AAU et meget stærkt udgangspunkt, siger Torben Möger Pedersen.
Enhver person har haft mulighed for at indsende begrundede forslag til kvalificerede kandidater til AAU’s bestyrelse. Ved fristens udløb var der indkommet forslag om i alt 41 kandidater, hvor bestyrelsen som indstillingsorgan indstillede Torben Möger Pedersen til posten, hvilket universitetets udpegningsorgan efterfølgende godkendte.
Rektor Per Michael Johansen glæder sig over det nye bestyrelsesmedlem.
- Jeg er meget glad for at få Torben Möger Pedersen med ombord. Han skal være med til at realisere AAU’s strategi Viden for verden. Med sin omfattende erfaring er han den helt rigtige til posten, og jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Per Michael Johansen.
Aalborg Universitets bestyrelse er sammensat af 11 medlemmer, hvoraf seks medlemmer er eksterne. To medlemmer vælges af og blandt universitetets videnskabelige personale, ét medlem vælges af og blandt det teknisk-administrative personale, og to medlemmer vælges af og blandt de studerende.
Foto: Ursula Bach/PensionDanmark
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesformand Lene Espersen, tlf. 2327 6926, e-mail le@danskeark.dk
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Siden 1974 har Aalborg Universitet (AAU) leveret viden, udvikling og højt kvalificerede kandidater til omverdenen. Inden for uddannelse er universitetet kendt for sit problembaserede projektarbejde, PBL – også kendt som Aalborg-modellen – mens AAU er blandt verdens førende forskningsinstitutioner inden for bl.a. elektronik og energiteknik. Et af AAU’s særkender er også et omfattende samarbejde med erhvervslivet, og Dansk Industri fremhæver AAU som det gode eksempel på samarbejde mellem universitet og virksomheder. AAU havde i 2016 over 20.000 studerende og godt 3.500 medarbejdere fordelt på campusser i Aalborg, Esbjerg og København.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet vil sende robot til Månen4.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk robotteknologi skal til Månen. Aalborg Universitet udvikler selvkørende robot, der skal udforske Månens ressourcer og støtte fremtidige baser.
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Danske forskere modtager 38 mio. kr. til forskning i, hvordan Crohns sygdom opstår30.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har modtaget en millionbevilling fra Helmsley Charitable Trust til at gennemføre en undersøgelse af de tidlige stadier af Crohns sygdom. Med afsæt i danske sundhedsdata og biobankprøver er målet at identificere de tidligste forandringer i kroppen og bidrage til, at sygdommen på sigt kan forebygges.
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
