Lunar Way opjusterer investeringsrunde med 35 millioner DKK: Arbejder målrettet med internationalisering

Blandt de nye angels er Jan Duckert og Anders Schrøder, og samtidig byder Lunar Way velkommen til Gary Bramall, nuværende CMO i Mytaxi og tidligere Global Director fra Skype og Apple. Bramall indtræder i Lunar Ways bestyrelse for at opjustere arbejdet med internationalisering i Nordeuropa.
Siden starten i 2015 har Lunar Way ramt rent ned i markedet for en ny og mere intuitiv måde at håndtere privatøkonomi på. Eksempelvis har lanceringen af featuren Kassekredit for to måneder siden, været en kæmpe succes. Featuren giver en kassekredit på 10.000 kr. for 79,- pr. måned uden renter.
Med den opjusterede seeding og nye bestyrelsessamarbejde glæder man sig nu til at arbejde med internationalisering af appen:
”Med mere finansiering i ryggen kan vi skabe et endnu stærkere produkt til unge forbrugere, der vil vælge deres egen vej også når det handler om bankforretning og privatøkonomi,” siger Ken Villum Klausen, CEO og fortsætter: ”Investeringsrunden skal blandt andet gå på nordisk vækst. Vi går efter det store perspektiv, og ønsker at Lunar Way skal blive en faktor i det finansielle landskab i Norden.”
Opgraderer app med crowdfunding
For Lunar Way er Make Money Matter ikke bare en catch-phrase, men et grundprincip for hele tiden at udvikle og tilbyde features, der gør det nemmere for brugerne at håndtere deres egne penge på den måde, de selv vælger.
Med opdateringen 1. maj kan brugerne nu bruge featuren Fund Me til at crowdfunde økonomiske mål. Fund Me er en feature til opsparing, så man både nemt kan holde øje med sine personlige mål, men nu endnu mere social, da man kan dele sine mål med venner og familie på Facebook og Instagram, og få deres hjælp til at nå målet hurtigere.
Om Lunar Way
Lunar Way er en penge-app, hvor brugerfladen ligner de sociale medier, og som giver en intuitiv og tilgængelig oplevelse af at styre sin økonomi. App’en stiller nemt de mest essentielle bankfunktioner til rådighed på telefonen og hjælper med at gøre vejen mellem personlige midler og mål kortere. Lunar Way er skabt til 18-30-årige, som vil håndtere deres penge med lige dele fornuft og følelse.
Lunar Way er dansk tech, når det er bedst. Appen blev grundlagt i 2015 af Ken Villum Klausen for at skabe smartphone-baserede løsninger til yngre skandinaver. Lunar Way appens services er parret med partnerbanken Nykredit, som garanterer korrekt og sikker håndtering af brugernes penge.
Lunar Ways nuværende centrale features er:
- gratis kreditkort og gratis konto
- hurtig opsætning af konto
- hurtig kortaktivering
- one-touch spærring af konto
- et feed, der fortæller, hvad man bruger sine penge til
- månedlige rapporter om ind- og udgående beløb
- nem tracking sorteret efter brand, butik, eller type forbrug
- opsparing til noget, man ønsker sig, med featuren Goals
- betaling af regninger med et swipe
- kassekredit på 10.000 kr. for 79,- pr. måned uden renter
Lunar Way fås til iOS og Android.
Pressekontakt
Liselotte Kirkelund, lik@lunarway.com
Follow
Snapchat: https://www.snapchat.com/add/thelunarway
Instagram: https://www.instagram.com/thelunarway/ Facebook: https://www.facebook.com/LunarWay
Medium: https://medium.com/@LunarWay
Twitter: https://twitter.com/thelunarway
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/lunar-way
Billeder
Information om Lunar Way A/S
Følg pressemeddelelser fra Lunar Way A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lunar Way A/S
Bankrebel klar til nyt angreb med gebyrfrit betalingskort til rejsen16.8.2017 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du nyder en velfortjent solnedgang over din yndlings-ferieby. Tjeneren spørger, om du vil have et glas af den lokale vin til maden, men du må desværre sige nej – for den har din bankmand drukket.
Penge på abonnement hitter: Banking-appen LunarWay udvider kassekredit-muligheder13.6.2017 11:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Den succesfulde danske banking-app Lunar Way har i samarbejde med partnerbanken Nykredit haft stor succes med at tilbyde kassekredit, der gør op med de traditionelle bankers måde at give kredit på.
Penge-appen Lunar Way vil ændre danskernes forhold til kassekreditten: Brugere tilbydes kassekredit for en månedlig ydelse7.3.2017 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den succesfulde danske app Lunar Way, som er målrettet unge forbrugere, introducerer nu deres første betalte feature: En kassekredit, der gør op med de traditionelle bankers måde at lave kassekredit på.