Dansk joint venture færdiggør sit andet biomassekraftværk i UK før tid

I 2013 dannede Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC) og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) sammen med PensionDanmark et joint venture selskab, BWSC PLC Ltd. (BPCL), for at bygge, eje og drive biomassefyrede kraftværker. Selskabet indgik sin første kontrakt på det biomassefyrede kraftværk Brigg i 2013, og kraftværket påbegyndte kommerciel produktion i januar 2016. Snetterton er partnerskabets andet projekt, hvor den endelige investeringsbeslutning blev truffet i november 2014.
Biomasse kraftværket Snetterton Renewable Energy Plant (Snetterton), der er placeret i Norfolk i det østlige Anglia i England, benytter dansk teknologi, der leveres af virksomheden BWSC under en turnkey EPC-kontrakt. BWSC er desuden ansvarlig for drift og vedligeholdelse af anlægget i 15 år, specificeret i en O&M-kontrakt. Projektet vil beskæftige omkring 30 ansatte lokalt i Norfolk.
Snetterton er ejet af Copenhagen Infrastructure I K/S, der har PensionDanmark som grundlægger og eneste investor, sammen med BWSC.
“Vi er meget tilfredse med det gode samarbejde mellem CIP og BWSC. Færdiggørelsen af vores andet projekt er et stærkt bevis på succesen af vores joint venture.model. Den giver PensionDenmark et attraktivt afkast og hjælper samtidig med at øge eksporten af dansk energiteknologi og støtter overgangen til en klimavenlig energiproduktion,” udtaler Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark.
”Færdiggørelsen af Snetterton-kraftværket er en vigtig milepæl i forbindelse med opnåelsen af BWSC’s strategiske mål om vækst ved finansiering af og investering i kraftværker. Samarbejdet imellem CIP og PensionDanmark har styrket BWSC’s position som markedsleder inden for opførsel, drift og ejerskab af decentraliserede biomassekraftværker, og vi ser frem til at fortsætte dette givende partnerskab,” udtaler Anders Heine Jensen, CEO i BWSC.
”Færdiggørelsen af Snetterton er en fortsættelse af det succesfulde samarbejde mellem PensionDanmark, BWSC og CIP, der startede med Brigg-kraftværket. Det, at vi er færdige en måned før tid, vidner om stærke aktører, og vi ser frem til fortsat at høste værdien af det stærke samarbejde imellem os som finansielle investorer og BWSC som stærk industriel virksomhed,” udtaler Christina G. Sørensen, Senior Partner i CIP.
Yderligere information:
Ulrikke Ekelund, PensionDanmark +45 2019 9238 eller email: uek@pension.dk, web: www.pension.dk
Mette Mulipola, BWSC +45 48102302 eller email: mknm@bwsc.dk, web: www.bwsc.com
Kristina Negendahl Jessen, CIP +45 70705151 eller email: cip@cip.dk, web: www.cip.dk
Peter Sills, BWSC East Anglia Ltd. +44 7976 437 467 press@snettertonbiomass.com web: www.snettertonbiomass.com
Fakta om projektet:
Biomassekraftværket Snetterton Renewable Energy Plant (Snetterton), der er placeret i Norfolk i det østlige Anglia i England, benytter dansk teknologi, der leveres af virksomheden BWSC under en turnkey EPC-kontrakt. BWSC er desuden ansvarlige for drift og vedligeholdelse af anlægget i 15 år. Snettertonanlægget vil primært brænde strå og har en kapacitet på 44MW svarende til det samlede forbrug af op til 82.000 husstande og er estimeret til årligt at reducere CO2-udledninger med 300.000 tons. Kraftværket forbruger i omegnen af 250.000 tons strå om året, hvilket vil blive købt af lokale landmænd i regionen. Anlæggets kedel er leveret af den tidligere højteknologiske danske virksomhed BWE, der i februar blev opkøbt af BWSC.
Fakta om parterne:
Om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 695.000 medlemmer beskæftiget i 26.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 12,8 mia. kr. i 2016. Medlemmernes samlede opsparing har rundet 222 mia.
Om Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC)
Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC) er et dansk ingeniør- og entreprenørfirma, der udvikler, bygger og driver højeffektive kraftværker baseret på biomasse, biogas og motorteknologi. Hovedparten af projekterne leveres som nøglefærdige kraftværker, og BWSC har leveret over 178 kraftværker til 53 lande verden over, med en samlet kapacitet på 3.500 MW. BWSC har pt. igangværende aktiviteter i England, Nordirland, Suriname, Libanon, Caymanøerne, Sri Lanka, Kenya og Mauritius. I 2016 omsatte BWSC for DKK 2,9 mia., og ordrebogen udgjorde DKK 6,7 mia. ved udgangen af 2016, hvilket sætter ny rekord for virksomheden.
I Februar 2017 opkøbte BWSC aktiverne fra den danske kedelproducent Burmeister & Wain Energy (BWE) og har dermed sikret sin position som ledende energi virksomhed på det globale marked for små- og mellemstore biomasse kræftværker. BWSC har sine rødder i Burmeister & Wain’s (B&W) stationære motordivision, som har bygget og installeret dieseldrevne kraftværker siden 1904. I 1980 blev BWSC etableret som et selvstændigt selskab og i 1990 opkøbt af det japansk ejede Mitsui Engineering & Shipbuilding Co. Ltd. I februar 2017 overtog BWSC hovedaktiverne i Burmeister & Wain Energy.
Om Copenhagen Infrastructure Partners
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er et managementselskab etableret i 2012 af seniorledere fra energisektoren og PensionDanmark. Selskabet ejes og ledes af fem partnere: Jakob Baruël Poulsen, Rune Bro Róin, Torsten Lodberg Smed, Christian Skakkebæk og Christina Grumstrup Sørensen. Partnerne har alle en betydelig ekspertise i infrastrukturinvesteringer og køb og salg af virksomheder.
CIP forvalter fondene Copenhagen Infrastructure I K/S, CI Artemis K/S, Copenhagen Infrastructure II K/S og Copenhagen Infrastructure III K/S. Copenhagen Infrastructure I K/S og CI Artemis K/S har begge PensionDanmark som eneste investor, mens Copenhagen Infrastructure II og III K/S har flere danske og internationale institutionelle investorer.
Nøgleord
Billeder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Nu kommer de første 230 boliger til Kildedal By14.5.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark bliver den første investor til at bygge boliger i Kildedal By. Sideløbende står Ballerup Kommune klar med planerne for et nyt børnehus til den nye by.
Pionerprojekt viser vejen: Hellebæk Klædefabrik opnår DGNB Platin2.5.2025 10:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Hellebæk Klædefabrik har nu som det første renoveringsprojekt i Danmark opnået DGNB Platin. Projektet forener historiske rammer med lav klimabelastning, socialt fokus og høj kvalitet.
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
Større opsparinger og udbetalinger til medlemmerne i 202424.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
29,6 mia. kr. i investeringsafkast var med til at give større udbetalinger og voksende depoter til PensionDanmarks medlemmer.
Torben Modvig bliver ny direktør for PensionDanmark Ejendomme18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye direktør tiltræder senest den 1. september og skal lede arbejdet med at skabe stabile afkast og håndgribeligt samfundsbidrag gennem fremtidssikrede ejendomsinvesteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum