
Fire gode råd: Sådan gør du højbedet og plantekassen forårsparat

90 procent af den danske befolkning bor i dag i byerne. Men danskernes interesse for haven som et grønt frirum og sted, hvor der dyrkes friske krydderurter og grøntsager mellem blomsterbede, buske og træer er ikke blevet efterladt på landet. Det ses på mængden af spirende altaner, tagterrasser med grøn bevoksning og små oaser, der skyder frem i byerne. Et fænomen, der kaldes urban gardening, og en tendens, der er blevet bemærket hos Land Have.
– Mange byboere ønsker at dyrke alt fra grøntsager og krydderurter til buske og træer, og ofte må det foregå på altanen eller tagterrassen. Her er højbede og plantekasser ideelle, og det har vi oplevet tydeligt på efterspørgslen. Jorden er mere porøs, da man ikke går på den, hvilket betyder, at den hurtigere opvarmes, og arbejdet med at luge i bedende er overskueligt og arbejdshøjden behagelig, siger partner i Land Have Søren Sohl, der her giver sine bedste råd til, hvordan du kommer i gang med dit grønne forårsprojekt.
1. Vælg den rigtige plantekasse eller højbed
– Hvor skal der plantes? Hvordan er underlaget? Hvad vil du plante? Det er nogle af de spørgsmål, der er gode at overveje, før du vælger højbed og plantekasse. Skal der plantes på en tagterrasse eller altan, er pladsen ofte knap, og en mindre eller eventuel mobil løsning kan være at foretrække. Her er det også en god idé at vælge et materiale, der ikke smitter af ved berøring. Vælg eksempelvis et materiale som galvaniseret stål fremfor et, der ruster.
2. Vælg den rigtige jord
– Vælg en let jord, som holder godt på fugten – vi anbefaler en god krukke- eller højbedejord. Hvis du vil dyrke spiseligt grønt, er det vigtigt, at jorden ikke er forurenet, hvilket jorden i byerne ofte er. Køb derfor ren og frisk jord, og beregn gerne omkring 20 procent mere jord end rumfanget af dine højbede og plantekasser – jorden synker cirka 20 procent med tiden.
3. Vælg de rigtige planter
– Som i krukker er jorden i højbede og plantekasser udsat for hurtige temperatursvingninger og øget fordampning. Det sikre valg er derfor varmeelskende planter, der tåler let udtørring om sommeren og kulde om vinteren. Et klassisk højbed kan bruges til stort set alt og egner sig godt til blomster, små buske og træer, samt til køkkenhaver med krydderurter, grøntsager og rodfrugter.
4. Vand regelmæssigt
– Sørg for at vande dine højbede og plantekasser med jævne mellemrum. Vand hellere lidt og ofte fremfor meget og sjældent. Er du i tvivl om, hvad der er den rigtige løsning for dig, kan du altid henvende dig til Land Have.
Kontakter
Søren Sohl
Partner, Land Have
(+45) 23 63 61 72
soren@landhave.dk
Billeder
Links
Information om Land Have
Land Have blev stiftet i 2003 og producerer blandt andet modulopbyggede højbede, plantekasser og plantekummer. Samme år modtog virksomheden prisen for bedste idé og design på designmessen Formland for deres Land Højbede. www.landhave.dk
Følg pressemeddelelser fra Land Have
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Land Have
Mobile haver muliggør prestigebyggeri på Islands Brygge5.4.2021 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokalplaner stiller krav til både brandveje og grønt. Det øger behovet for at nytænke naturafskærmning og grønne zoner. Land Højbedes mobile højbede har haft succes med middelvejen mellem planter og planer.
Efterårskulden kommer: Fire gode råd til at gøre højbedet vinterklar14.9.2020 08:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er den lumske tid i haven, hvor kulde og sjap erstatter solskinsvarmen. Havearbejdet slutter dog ikke her, hvis planterne skal have en chance for succes til foråret. Haveekspert guider til en sund efterårshave.
Skab overblik i køkkenhaven nu: Sådan kommer du i gang6.5.2020 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er tiden til, at alle køkkenhaveentusiaster skal i gang med priklinger, udplantninger og planen for årets høst. Du kan nå det endnu. Haveekspert guider til succes med køkkenhaven.
Flere bygherrer kræver grønne bede og natur i byggeriet27.4.2020 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggebranchen har alene de sidste fire år knap fordoblet omsætningen i nybyggeri. Men ikke kun glas og beton skyder op på landets byggepladser, også det grønne islæt gør i stigende grad sit indtog.
Hver tredje dansker stresser over haven: Sådan justerer du haveambitionerne2.8.2019 09:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Haven er den grønne oase, som giver husejerne adgang til frisk natur lige uden for døren. Alligevel byder haven ikke kun på afslapning, men også en snert af stress, dårlig samvittighed og bekymringer.