Haderslev Kommune

Mindre røg og alkohol i Haderslev

Del
I Haderslev Kommune bliver der blandt andet røget og drukket mindre, men til gengæld har borgerne fået mere stillesiddende fritidsaktiviteter. Det fremgår af Sundhedsprofilen "Hvordan har du det", der netop er udkommet for anden gang.

Sundhedsprofilen er udgivet af Region Syddanmark i samarbejde med kommunerne i regionen og omfatter svar fra 36.551 syddanskere. Sundhedsprofilen skal bruges til at planlægge sundhedsindsatserne, så indsatserne rammer de udfordringer, der er omkring sundhed i Haderslev Kommune. Profilen kan samtidig understøtte det gode samarbejde mellem kommunen og regionen, så vi i fællesskab kan skabe de bedst mulige sundhedstilbud.

Rygning

Siden 2007 har Haderslev Kommune haft et meget stort fokus på rygning. Her er der blevet udviklet tilbud og aktiviteter om rygestop, hvor der blandt andet har været indsatser målrettet socialt udsatte grupper. Derfor er det også glædeligt at konstatere, at Haderslev Kommune er den kommune i Sønderjylland, der oplever det største fald (21,4 %) i andelen af borgere der ryger dagligt. Det samme positive billede tegner sig i opgørelsen over borgere der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, hvor Haderslev Kommune oplever et fald på 20,3 % siden 2010.

"Vi kan kun være tilfredse med, at antallet af borgere, der ryger, falder. Rygning er den faktor, der påvirker vores helbred mest, og derfor er det et vigtigt område for at fremme sundheden. På vegne af Udvalget for Sundhed og Forebyggelse er jeg glad for at se, at vores langvarige indsats gør en forskel", siger Preben Holmberg, formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.

Alkohol

Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald i Danmark, der enten har haft alkohol som primær årsag eller medvirkede årsag. Haderslev Kommune har siden 2010 oplever et fald på 9,2 % i andelen af borgere, der overskrider sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtag af alkohol. For kvinder ligger højrisikogrænsen på 14 genstande pr. ugen, og for mænd ligger den 21 genstande pr. ugen. Den samme tendens gør sig gældende for andelen af borgere, der overskrider sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for alkoholindtag. Her ligger faldet på 5,3 % siden 2010. Lavrisikogrænsen for kvinder er 7 genstande pr. uge, og for mænd 14 genstande pr. uge.

Motion

Haderslev Kommune kan også glæde sig over en stigning på 4,8 % siden 2010 i andelen af borgere, der i deres fritid er moderat eller hårdt fysisk aktive. Med fysisk aktivitet menes al bevægelse, der øger energiomsætningen, både ustrukturerede aktiviteter og mere beviste og målrettede aktiviteter. Dog er det bekymrende, at gruppen af borgere med stillesiddende fritidsaktiviteter er steget med 14,8 % siden 2010.

Belastende livsomstændigheder

Belastende livsomstændigheder og levevilkår har indflydelse på mulighederne for at afbøde eller undgå negative sociale konsekvenser af sygdom og dårligt helbred. Med livsomstændigheder menes fx økonomisk situation, arbejdsforhold, boligforhold og forhold til familie.

Sundhedsprofilen viser, at 2,4 % af borgerne i Region Syddanmark har måttet undvære at købe medicin, der var ordineret af lægen, samt at 10,1 procent har måttet undvære at besøge familie eller venner, der bor mere end 20 km fra hjemmet. Dette underbygges yderligere af at 14,2 % af alle borgere i Haderslev kommune indenfor de sidste 12 måneder har følt sig belastet af deres økonomiske situation.

Yderligere information, samt resultater kan findes i region Syddanmark sundhedsprofil "Hvordan har du det" via følgende link:

http://www.regionsyddanmark.dk/wm358400



Kontaktinformation:

Formand for udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Preben Holmberg, tlf. 24 44 40 55.

Afdelingschef for Sundhed og Forebyggelse, Anne Sophie Brodersen, tlf. 74 34 03 02.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye