Nye informationstavler på vej i Haderslev, Vojens og Gram
Otte nye digitale informationstavler bliver snart sat op i Haderslev, Vojens og Gram. Tavlerne vil fortælle om arrangementer og aktiviteter i Haderslev Kommune.
De nuværende seks tavler er slidte og har lidt under driftsforstyrrelser, så derfor har Økonomiudvalget givet penge til en opdatering og udskiftning af tavlerne.
"De gamle tavler er ved at blive lukket ned og bliver derfor ikke længere opdateret. Om kort tid vil vi sætte otte nye tavler op, og vi forventer, at de bliver taget i brug inden jul", siger kultur- og fritidschef Jørn Mejer.
Der udskiftes fire tavler i Haderslev, hvilket betyder at to tavler nedlægges (Aarøsundvej ved indkørsel fra Starup samt Fjelstrupvej ved indkørsel fra Aastrup/ Fjelstrup) Derudover opsættes der to tavler i henholdsvis Vojens og Gram. De placeringer er endnu ikke fastlagte, da de først skal godkendes af Vejdirektoratet og i øvrigt skal ske i samråd med borgere i de to centerbyer.
Det er VisitHaderslev, der kommer til at stå for opdateringen af tavlerne. VisitHaderslev har også stået for de gamle tavler og kan fortælle, at de er utrolig populære.
Om tavlerne
De informationer, der formidles via tavlerne ,vil være af samme art som nuværende. Det vil sige, at der kan formidles informationer om arrangementer og aktiviteter, der har den brede befolknings interesse. Der kan ikke formidles kommercielle interesser, og informationerne skal have en almen nyttig interesse.
De nye tavler er udformet som pyloner i størrelsen 1 x 3 meter, hvoraf den digitale skærm er på ca. 2 m2. Skærmene kan vise alle former for billeder og tekst i alle farver. Dog skal den ikke vise levende billeder.
Kontaktinformation:
Kultur- og fritidschef, Jørn Mejer, telefon 74 34 17 40
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Tilbagegang i DI-måling – Haderslev sætter retning for det videre arbejde4.9.2025 06:18:36 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen tager erhvervsundersøgelsen alvorligt og vil styrke indsatsen i tæt samarbejde med erhvervslivet
Eske Kath skaber nyt gavlmaleri i Haderslev22.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Eske Kath står bag nyt værk i Haderslev. Indvielse sker under kulturdage.
6100 Minutter: Kultur med kuldegys, klang og keramik19.8.2025 14:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Fire døgn med over 100 gratis arrangementer venter, når kulturfestivalen 6100 minutter går i gang. Festivalen er skabt af lokale kulturinstitutioner, frivillige og Kulturhuset Bispen.
Borgerne i Haderslev og Starup får igen direkte indflydelse på lokale projekter14.8.2025 10:56:54 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune åbner for en ny runde borgerbudgettering, hvor idéer fra lokalsamfundet kan blive til virkelighed gennem fælles engagement og afstemning.
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum