Haderslev Kommune

Tæl skridt! - det er sundt, sjovt OG gratis

Del
15. september skydes den landsdækkende "Tæl skridt"-kampagne i gang. Formålet er at få mere aktivitet, socialt samvær og lidt venlig konkurrence ind i arbejdsdagen.Og er du borger eller virksomhed i Haderslev Kommune, er det tilmed ganske gratis. Udvalget for Sundhed og Forebyggelse synes nemlig, at motion på arbejdspladsen er en rigtig god ide.

Tæl skridt er en landsdækkende kampagne arrangeret af Dansk Firmaidrætsforbund og E-Opinion. Kampagnen kører to gange om året - én gang i foråret og én gang i efteråret. Denne omgang sættes i gang den 15. september og løber i tre uger, altså uge 38, 39 og 40.

Tæl skridt er for alle på arbejdspladsen: Det er motion uden omklædning og en let måde at starte de sunde vaner på. Tæl skridt-kampagnen indbyder både til konkurrencementalitet og holdånd, når kollegerne dyster med og mod hinanden - på tværs af afdelinger og virksomheder. Som en ekstra gulerod trækkes der efter de tre uger lod om 50.000 kr. blandt de hold, der gennemsnitligt har gået 10.000 skridt i 11 ud af kampagnens 21 dage.

Du kan tælle alle de skridt med, du går i løbet af dagen - både dem på arbejdet og dem i fritiden. Det eneste, du skal bruge, er en skridttæller. Den kan lånes hos Sundheds og Forebyggelse. Der findes også en app, der kan tælle skridt.

I skal være minimum tre for at stille et hold. Der er dog intet maksimum på antal deltagere. Tilmelding er enkel og foregår via hjemmesiden www.taelskridt.dk. Husk blot at bruge betalingskoden 0024 ved betaling. På hjemmesiden kan man læse meget mere om kampagnen, om regler og om registrering af skridt.

Tilmeldingsfristen er mandag den 15. september.



Kontaktinformation:

Dorte Evald, koordinator, Haderslev i bevægelse, tlf. 74 34 03 06 / doev@haderslev.dk

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye