Bardatræf 2011 sikret Haderslev Kaserne lægger tør jord til
Når Bardatræf 2011 kan rykke ind på det militære område på Louisevej i Haderslev skyldes det hurtigt og godt samarbejde mellem Haderslev Kaserne og arrangørerne af Bardatræf. Da det blev klart at det oprindeligt planlagte område ville stå under vand, blev det i løbet af kort tid aftalt at flytte Bardatræf til det militære område.
"Bardatræf er for os med til at sikre, at børn får et godt forhold til det at lege i og opleve naturen.Vi er med, fordi der nu er større mulighed for, at børn i Sønderjylland kan deltage i det populære rollespil. Vores område har været brugt før til store arrangementer såsom spejderlejre og sidst DGI landsstævne. Vi har gennem mange år haft et godt samarbejde med Haderslev Kommune omkring sådanne arrangementer, og Bardatræf er endnu et godt fælles projekt" siger kasernemester Ivan Storm Sørensen fra Haderslev Kaserne.
Haderslev Kaserne har været behjælpelige med gode råd og vejledning i forhold til flytningen af Bardatræf. Kendskabet til området og den tekniske ekspertise ved kasernens ansatte har sikret en hurtig og professionel flytning:
"Vores fornemmeste opgave er at sikre, at alle Bardas helte får en dejlig dag, og med et meget vådt område, kunne vi forudse en del udfordringer. Pladsen bliver lige så eventyrlig som den oprindelige planlagte. Det har været en fornøjelse, at både Haderslev Kommune og Haderslev Kaserne har arbejdet hurtigt på at ændret location på få dage" siger projektleder, Bardatræf 2011 (RoskildeGruppen), Elin Witschas
Det militære område huser meget mere end øvelsesareal. Området har et rigt dyre- og planteliv, og Haderslev Kaserne er engageret i flere naturbevaringsprojekter. Der er lavet nye vandhuller, som naturen allerede har kvitteret positivt for, områder plantes til og der laves insektvolde for at give dyrene bedre vilkår, samtidig med der bliver bedre træningsmuligheder for vores soldater. Det er nemlig forsvarets erfaring, at naturen går godt i spænd med øvelsesaktiviteter.
Fakta om Bardatræf
- Bardatræf afholdes på det militære område ved Louisevej, søndag den 18. september 2011 fra kl. 10-17
- Billetter kan købes på www.barda.dk Pris 150 kr. Der er fri entré for børn under tre år.
- Bardatræf arrangeres i et samarbejde med mellem DR, Roskildegruppen og Haderslev Kommune. Haderslev Kaserne lægger areal til arrangementet.
- Live fra Ramasjang sender direkte fra pladsen
- Bardatræf er baseret på DRs populære tv-serie Barda. Der er lavet 5 sæsoner af serien, et webspil og en bog om Barda.
- Bardatræf er blevet afholdt i Sorø hvert år siden 2006. Som noget nyt kommer Bardatræf også til Svendborg, Haderslev, Kalø og Rebild.
Kontaktinformation:
Kasernemester
Haderslev Kaserne
Ivan S. Sørensen
tlf. 74 22 47 00
Projektleder
Bardatræf 2011
Elin Witschas
tlf. 40 62 81 50
Kulturkoordinator
Haderslev Kommune
Gry Vissing Jensen
tlf. 74 34 17 41
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Tilbagegang i DI-måling – Haderslev sætter retning for det videre arbejde4.9.2025 06:18:36 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen tager erhvervsundersøgelsen alvorligt og vil styrke indsatsen i tæt samarbejde med erhvervslivet
Eske Kath skaber nyt gavlmaleri i Haderslev22.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Eske Kath står bag nyt værk i Haderslev. Indvielse sker under kulturdage.
6100 Minutter: Kultur med kuldegys, klang og keramik19.8.2025 14:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Fire døgn med over 100 gratis arrangementer venter, når kulturfestivalen 6100 minutter går i gang. Festivalen er skabt af lokale kulturinstitutioner, frivillige og Kulturhuset Bispen.
Borgerne i Haderslev og Starup får igen direkte indflydelse på lokale projekter14.8.2025 10:56:54 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune åbner for en ny runde borgerbudgettering, hvor idéer fra lokalsamfundet kan blive til virkelighed gennem fælles engagement og afstemning.
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum