Haderslev investerer i medarbejdernes kompetencer
I de sidste par år har en stor del af Haderslev Kommunes ledere været i gang med lederuddannelser med gode resultater. Imidlertid er alle pengene ikke blevet brugt, og derfor er det nu besluttet, at puljen med opsparede penge skal investeres i fremtidig udvikling af både ledere og medarbejdere.
"Vi er i en tid, hvor alle ressourcer er knappe, og derfor er vi glade for, at det har været muligt at finde midler til udvikling og styrkelse af kompetencer. Det er en beslutning som både medarbejdere og ledere i fællesskab bakker op om, og som vil ruste os som organisation og arbejdsplads til også at kunne klare en række nye opgaver i fremtiden", siger borgmester Jens Christian Gjesing.
Der sættes i alt 8 millioner af, der de næste 4 år skal bruges på 5 indsatsområder:
- Forhandlingskurser
- Lederevalueringer
- Værdibaseret ledelse og samarbejde
- Jobrotationsprojekter
- Målrettede indsatser inden for kompetenceudvikling
"Vi får mulighed for at styrke kompetencerne hos mange af vores medarbejdere og ledere på områder, hvor vi i disse år moderniserer og reformerer opgaveløsningen. Samtidig kan vi gennemføre jobrotationsprojekter, der giver plads til ledige, som vi om få år får brug for", siger kommunaldirektør Willy Feddersen.
En stor del af lederne i Haderslev Kommune har de sidste par år været i gang med en intern lederuddannelse, og det arbejde vil der blive bygget videre på i forskellige udstrækning. Desuden sættes der fokus på talentudvikling og førlederuddannelse.
"I dag stilles der store krav til kommunale ledere. De skal ofte operere med en begrænset økonomi, levere service til borgerne, leve op til politiske målsætninger, være klar til udvikling og samtidig kunne agere værdibaseret, og de udfordringer vil vi gerne give dem nogle redskaber til at klare", siger Willy Feddersen.
Både et enigt Økonomiudvalg og HovedMED har godkendt planen om at bruge de 8 millioner kroner på de 5 indsatsområder. Et udvalg bestående af både ledere og medarbejderrepræsentanter vil følge de fem indsatsområder i de næste par år.
Kontaktinformation:
Borgmester, Jens Christian Gjesing, telefon 21 25 22 00
Kommunaldirektør, Willy Feddersen, telefon 21 28 46 70
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Dansk-tyskt arkivsamarbejde fortsætter13.11.2025 11:57:02 CET | Pressemeddelelse
Det dansk-tyske arkivprojekt: ”Arkiver på begge sider af grænsen – relevans, udfordringer og samarbejde”, som er blevet støttet med midler fra Borgerprojektfonden/Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Union, har været en succes, og arkivsamarbejdet på tværs af grænsen fortsætter derfor også efter projektets officielle afslutning.
80 år efter befrielsen: Fredskrystallerne i Haderslev sætter fokus på fred, frihed og forsoning16.10.2025 11:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. oktober kl. 19 er der fernisering af kunstværket, Fredskrystallerne, på Gammelting i Haderslev – i anledning af 80-året for Danmarks befrielse.
Kulturarv til 18 mio. kroner13.10.2025 13:17:42 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober kunne Historie Haderslev åbne de røde døre til deres nye Formidlings- og magasinbygning, Historiens Hus Haderslev; noget alle medarbejderne havde set frem til.
Budget 2026-2029 for Haderslev Kommune skal sikre velfærd og udvikling19.9.2025 13:08:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om budgettet for Haderslev Kommune for de kommende fire år. Forligspartierne ønsker med aftalen at holde hånden under den nære velfærd og fortsat skubbe gang i udviklingen med tre overordnede, strategiske initiativer; kapacitet på plejeboliger, placering af svømmefaciliteter og samlet campus-område, samt en række øvrige prioriteringer.
Tilbagegang i DI-måling – Haderslev sætter retning for det videre arbejde4.9.2025 06:18:36 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen tager erhvervsundersøgelsen alvorligt og vil styrke indsatsen i tæt samarbejde med erhvervslivet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
