Unge mødre får mod på forældrerollen
Ordningen startede som et projekt i 1999. Efter et par år blev den evalueret og gjort til et permanent tilbud, og i dag er der omkring 40 unge mødre med i ordningen.
Formålet med ordningen er blandt andet at give de unge mødre støtte i den nye rolle som forældre og blive en del af et netværk med andre unge mødre. Den unge mor støttes i at få en god relation til barnet og i at udvikle egne kompetencer med henblik på uddannelse eller arbejde efter endt barsel.
- Over 80 procent af de unge mødre er i gang med uddannelse eller job, når de er færdige hos os, men i virkeligheden så er målsætningen for os, at de får et godt liv sammen med deres børn, siger daglig leder af Ung Mor,Inger Fogh.
For et par år siden blev der oprettet en egentlig forældreuddannelse, der består af tre moduler. Første modul handler om den forestående fødsel og den kommende mors egne refleksioner angående forældrerollen. I andet modul undervises de unge i barnets udvikling og hvordan de ser, høre og stimulere deres barn. På tredje modul får de unge lejlighed til at mødes til fællesspisning og drøftelse af sund mad, leg og oplevelser med børnene. UU- vejlederen er tilknyttet alle moduler, så der etableres et trygt og tillidsfuldt forhold.
- De unge er modeller for deres børn, og derfor forventer vi os også noget af dem, men vi tager altid udgangspunkt i deres ressourcer. Mange af dem har allerede en del nederlag i bagagen. Derfor er det også skønt at se, hvor meget de vokser, når de oplever succeser i den nye rolle som mor, siger Inger Fogh.
Der er tilknyttet jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere og UU-vejledere til ordningen. I øjeblikket arbejdes der desuden med at få etableret en mentorordning.
- Fra tilsvarende projekter ved vi, at det samfundsøkonomisk betaler sig at investere i denne målgruppe. Ung Mor er et godt eksempel på, hvordan der arbejdes tværfagligt i Haderslev Kommune. Vi har allerede en bred række fagpersoner tilknyttet ordningen, og det vil være rigtig stærkt, hvis vi også fremover vil kunne tilbyde de unge en mentor, så de kan blive fastholdt i job eller uddannelse og dermed forsørge sig selv, siger borgmester Jens Christian Gjesing.
Fakta
Ung Mor startede som et projekt i 1999. Efter en evaluering i 2002 blev ordningen gjort til et permanent tilbud. De unge mødre er alle under 25 år og kan være i tilbuddet, indtil barnet er 2,5 år. I gennemsnit er der 40 unge mødre med i ordningen ad gangen fordelt på de tre moduler i forældreuddannelsen.
Kontaktinformation:
Inger Fogh
Daglig leder, Ung mor
Telefon 30 32 06 25
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Tilbagegang i DI-måling – Haderslev sætter retning for det videre arbejde4.9.2025 06:18:36 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen tager erhvervsundersøgelsen alvorligt og vil styrke indsatsen i tæt samarbejde med erhvervslivet
Eske Kath skaber nyt gavlmaleri i Haderslev22.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Eske Kath står bag nyt værk i Haderslev. Indvielse sker under kulturdage.
6100 Minutter: Kultur med kuldegys, klang og keramik19.8.2025 14:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Fire døgn med over 100 gratis arrangementer venter, når kulturfestivalen 6100 minutter går i gang. Festivalen er skabt af lokale kulturinstitutioner, frivillige og Kulturhuset Bispen.
Borgerne i Haderslev og Starup får igen direkte indflydelse på lokale projekter14.8.2025 10:56:54 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune åbner for en ny runde borgerbudgettering, hvor idéer fra lokalsamfundet kan blive til virkelighed gennem fælles engagement og afstemning.
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum