Virksomheder bruger Vækstfonden til finansiering af ejendomme uden for store byer
Mange små og mellemstore virksomheder oplever, at det kan være vanskeligt at finansiere ejendomme til eksempelvis lager, kontor og produktion, hvis virksomheden ligger uden for de større byer. Derfor søger mange af virksomhederne alternativ finansiering hos Vækstfonden, som oplever stor efterspørgsel.
Alene i 2016 fik knap 50 små og mellemstore virksomheder over hele landet lån til ejendomsfinansiering fra Vækstfonden for over 230 mio. kroner, og efterspørgslen er fortsat ind i 2017.
"Det er positivt, at Vækstfonden – også uden for de store byer - har mulighed for at træde til med lån, som er for risikable for banker og realkreditinstitutter, men hvor virksomhedernes projekter i øvrigt ser fornuftige ud. Det er vigtigt for samfundet, at virksomheder har mulighed for at slå sig ned i hele landet, så de kan holde på og skabe arbejdspladser også uden for de store byer,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Vækstfonden har mulighed for at tage en større risiko end banker og realkreditinstitutter, og fondens lån kan dermed fungere som løftestang til, at finansieringen falder på plads.
”Penge- og realkreditinstitutters forretningsmodel betyder, at de typisk kigger på belåningsværdien og på, hvilke alternative anvendelsesmuligheder den givne ejendom har, i fald det bliver nødvendigt at afhænde den. Ligger ejendommen i et område med få virksomheder, har det stor indflydelse på lånemulighederne. I Vækstfonden har vi mulighed for at løbe en lidt større risiko, og derfor fokuserer vi på virksomhedens samlede gældsserviceringsevne og ikke isoleret på ejendommen. Dermed kan vi finansiere nogle af de ejendomsinvesteringer, der ellers har svært ved at lykkes”, siger udlånsdirektør i Vækstfonden Jens Mølby.
Om Vækstfonden
Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i mere end 6.600 danske virksomheder for et samlet tilsagn på over 20 mia. kroner.
For yderligere information, kontakt:
Lars Erik Skovgaard, presserådgiver, Erhvervsministeriet, las@em.dk / 91 33 70 17
Peter Bruun, kommunikationschef, Vækstfonden, pbr@vf.dk / 40 81 35 46
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
Ministre kalder til dialog om forbedrede og nye muligheder for boliglån i landdistrikterne2.5.2025 11:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin skal mødes med en bred kreds af organisationer for at få konkrete bud på, hvordan det bliver lettere at købe sin egen bolig i Danmarks landdistrikter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum