Dansk Metal: Lungekræft skal anerkendes som arbejdsskade
Mistanken har været til stede i mange år, men nu har førende kræftforskere fra hele verden slået fast, at der er en sammenhæng mellem indånding af svejsepartikler og lungekræft. Derfor vil fagforbundet Dansk Metal have anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.
”Når forskere fra hele verden så tydeligt slår fast, at der er en sammenhæng mellem det at arbejde med svejsning og en så alvorlig sygdom, skal det føre til handling. Vi skal selvfølgelig have vurderet om sikkerhedsreglerne på området er gode nok, men det er også vigtigt, at sygdommen bliver anerkendt som en arbejdsskade, så de berørte kan søge erstatning”, siger Peter Poulsen, der er souschef i Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Metal og medlem af Erhvervssygdomsudvalget.
Dansk Metal har nu rettet henvendelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) for at få lungecancer som følge af svejsning anerkendt som arbejdsskade. I Arbejdsskadessikringsloven optræder lungecancer som følge af svejsearbejde ikke. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke kan tilkendes erstatning, hvis det vurderes, at sygdommen er opstået som følge af arbejdet. Dog arbejder Dansk Metal for, at lungecancer som følge af svejsning kommer med i ’Erhvervssygdomsfortegnelsen’ i loven, så der fremadrettet er klare linjer for erstatningssager.
”Det er helt normal praksis, at man anerkender forskellige sygdomme som arbejdsskader, så snart forskningen dokumenterer en sammenhæng. Den dokumentation er til stede nu, så derfor skal sygdommen føjes til listen over erhvervssygdomme, hvor man har ret til erstatning”, siger Peter Poulsen.
Kræftens Bekæmpelse har netop offentliggjort resultatet af den internationale vurdering af forskning på området, og hos organisationen opfordrer man også alle svejsere med lungekræft til at melde det som arbejdsskade. Ifølge Kræftens Bekæmpelse øges risikoen for at udvikle lungekræft med 30 procent, hvis man arbejder med svejsning.
”Svejsere med lungekræft, der tidligere har fået afvist deres sager som en arbejdsskade, bør hurtigst muligt tage kontakt til deres lokale Metal-afdeling, så deres sager kan blive genbehandlet på baggrund af den nye forskning”, siger souschef i Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Metal Peter Poulsen.
For at læse mere om resultatet af den internationale forskning klik her
For yderligere oplysninger og kommentarer:
Peter Poulsen, arbejdsmarkedsafdelingen i Dansk Metal, telefon 40378105
Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Erhvervsuddannelserne får tiltrængt løft – nu skal pengene bruges klogt6.5.2025 21:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser ny politisk aftale: Klar retning for kvalitet og flere faglige muligheder for lærlingene.
Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation1.5.2025 11:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Tysk vækstpakke kan skabe næsten 9500 jobs i Danmark30.4.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan resultere i næsten 9500 jobs de kommende år, når Tyskland i løbet at det næste ti år øger sine offentlige investeringer med 500 milliarder euro. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
Flådeplan er godt nyt for sikkerhed og danske arbejdspladser22.4.2025 15:34:02 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker glæde i fagforeningen Dansk Metal, at forsvarsforligskredsen i dag har givet håndslag på, at de kommende skibe til Forsvaret skal bygges i Danmark.
Massiv opbakning til nye overenskomster i Dansk Metal9.4.2025 13:33:47 CEST | Pressemeddelelse
89 procent har stemt ja til de nye overenskomster. Syv ud af 10 har stemt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum