
Vi skal samarbejde om at forny og forbedre den offentlige sektor
Tre af regeringens ministre løftede i dag sløret for deres sammenhængsreform. På plussiden hæfter Lizette Risgaard sig ved, at regeringen ønsker et bredt politisk samarbejde om at forny den offentlige sektor. En bred dialog er vigtig – også med medarbejderne, pointerer hun:
– Det er vigtig med et stærkt og bredt samarbejde om at forny og forbedre den offentlige sektor. Både lokalt og centralt. Velfærd vedrører os alle. Bedre sammenhæng kræver samarbejde og dialog.
Hold fast i medarbejdernes engagement
Lizette Risgaard er enig med regeringen i, at kampen mod detailstyring og unødig kontrol – og for mere tid til kerneopgaven – er vigtig:
– Medarbejderne i den offentlige sektor er drevet af at gøre en forskel for borgere og samfund. Det er et engagement, som man ikke skal kvæle med unødig kontrol, papirarbejde og detailstyring. Det er tværtimod et engagement, vi skal værne om og bruge aktivt til at gøre en velfungerende offentlig sektor endnu bedre, siger Lizette Risgaard.
Hun mener, at man så vidt muligt skal overlade papirarbejdet til dem, der er uddannet til opgaven. Hun opfordrer fx regeringen til at kigge på, om man ikke kan samle administrative opgaver hos kontorpersonale, som er uddannet til at håndtere opgaven. Frem for at pådutte andre faggrupper mere bureaukrati.
Dialog – også om digitalisering
Hun håber, at regeringens planer i det hele taget betyder mere – og ikke mindre – dialog og medarbejderinddragelse. Det gælder også, når ny teknologi og digitalisering skal indføres rundt omkring på de offentlige arbejdspladser.
– Det er vigtigt at holde fast i en begejstring omkring ny teknologi på de offentlige arbejdspladser. Det gør man ikke ved at belønne innovation med sparekrav og sætte it-systemer i værk uden om medarbejdere. Det gør man derimod ved at lade medarbejderne være en del af udviklingen. Det bliver servicen over for borgerne også langt bedre af, siger Lizette Risgaard.
Ressourcer og opgaver skal hænge sammen
LO-formanden fremhæver endelig, at ordentlig velfærd kræver, at der er hænder nok til at løfte opgaverne:
– Hvis vi i fremtiden vil have velfærd af ordentlig kvalitet, så skal ressourcer og opgaver hænge bedre sammen, end regeringen lægger op til. Fru Hansen kan ikke bruge fine ord til noget, hvis ikke velfærden slår til.
Kontakt: LO’s pressetelefon 26 11 97 10.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.