
Nyhed: Plantekummer i solidt, nordisk design til byrum

Grønne byrum, urban farming og byhaver er hippe trends, når der udvikles offentlige byrum, og det nye byrumsinventar fra virksomheden Land Have rammer lige ned i tendensen. Land Modern er modulopbyggede plantekummer, der skaber stemning i haven, grønne miljøer i byens rum og kan modstå offentlighedens hårdhændede behandling.
– Folk bliver boende i byerne i dag, og det stiller krav til de offentlige rum. Vi oplever en tendens til, at man vil have grønne byrum, og at børnene skal have muligheder for at få jord under neglene – også selv om de vokser op på stenbroen. Vores nye plantekummer er byinventar, der kan skabe rammerne for fordybelse og naturoplevelser for eksempel på åbne pladser, fortove, tagterrasser eller i baggårde, siger Søren Sohl, der er partner i Land Have.
Robuste og mobile
I forhold til de klassiske Land Højbede er Land Modern kraftigere og udformet i henholdsvis cortenstål – en legering, der holder otte gange længere end råjern – og højgalvaniseret magnelis stål, der holder ti gange længere en almindeligt galvaniseret stål. Plantekummerne kan naturligvis også bruges i private haver, men navnligt med henblik på et professionelt kundesegment fås de både med ben og hjul efter behov.
– Med de nye materialer er Land Modern vandalsikrede og tåler både børn og fulde folk. De kan opstilles hvor som helst, og da de først samles på stedet, kan de sagtens komme op på tagterrassen. Samtidig med, de er robuste, er de til at flytte på. Hvis for eksempel en restaurant vil stille en plantekumme ud på fortovet eller gågaden, når de åbner, er det nemt, da de både fås med ben, der lader en palleløfter komme ind under, og hjul, forklarer Søren Sohl.
Fleksibelt, enkelt design
Land Modern er 40 centimeter høje, og siderne fås i 40, 60, 80 og 120 centimeter. Plantekummerne kan sammensættes med en dertil designet bænk af mahogni, og ønsker man ekstra lange kummer, fås skræddersyede forlængerbeslag.
– Vi har forsøgt at lave Land Modern med enkle og rene linjer – klassisk nordisk design. Den fleksible, modulbasserede opbygning gør, at plantekummerne let kan tilpasses behovet, og uanset om man er landskabsarkitekt, anlægsgartner eller mangler liv i andelsforeningens baggård, er mulighederne for at skabe grønne rum virkelig mange, siger Søren Sohl.
Nøgleord
Kontakter
Søren Sohl
Partner, Land Have
(+45) 23 63 61 72
soren@landhave.dk
Billeder




Links
Information om Land Have
Land Have blev stiftet i 2003 og producerer blandt andet modulopbyggede højbede, plantekasser og plantekummer. Samme år modtog virksomheden prisen for bedste idé og design på designmessen Formland for deres Land Højbede.
Følg pressemeddelelser fra Land Have
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Land Have
Mobile haver muliggør prestigebyggeri på Islands Brygge5.4.2021 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokalplaner stiller krav til både brandveje og grønt. Det øger behovet for at nytænke naturafskærmning og grønne zoner. Land Højbedes mobile højbede har haft succes med middelvejen mellem planter og planer.
Efterårskulden kommer: Fire gode råd til at gøre højbedet vinterklar14.9.2020 08:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er den lumske tid i haven, hvor kulde og sjap erstatter solskinsvarmen. Havearbejdet slutter dog ikke her, hvis planterne skal have en chance for succes til foråret. Haveekspert guider til en sund efterårshave.
Skab overblik i køkkenhaven nu: Sådan kommer du i gang6.5.2020 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er tiden til, at alle køkkenhaveentusiaster skal i gang med priklinger, udplantninger og planen for årets høst. Du kan nå det endnu. Haveekspert guider til succes med køkkenhaven.
Flere bygherrer kræver grønne bede og natur i byggeriet27.4.2020 06:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggebranchen har alene de sidste fire år knap fordoblet omsætningen i nybyggeri. Men ikke kun glas og beton skyder op på landets byggepladser, også det grønne islæt gør i stigende grad sit indtog.
Hver tredje dansker stresser over haven: Sådan justerer du haveambitionerne2.8.2019 09:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Haven er den grønne oase, som giver husejerne adgang til frisk natur lige uden for døren. Alligevel byder haven ikke kun på afslapning, men også en snert af stress, dårlig samvittighed og bekymringer.