København er et internationalt forbillede i arbejdet med mangfoldighed

I København er mangfoldighed en erklæret, politisk målsætning og opfattes som en nødvendig ressource i den internationale konkurrence om arbejdskraft, turisme og virksomheder. Denne tilgang adskiller København fra flere andre europæiske byer.

Mange steder er bypolitikkerne påvirket af den aktuelle nationalpolitiske debat, der er præget af et negativt syn på mangfoldighed, bl.a. som følge af flygtningestrømme og den øgede indvandring af mennesker med forskellige etniciteter, som anses som en trussel mod fællesskabet. København går den anden vej og ser mangfoldigheden som en styrke for byudviklingen.

”Vi kan se, at den positive tilgang har betydning for at aktivere potentialerne ved mangfoldighed”, siger forsker Rikke Skovgaard Nielsen fra SBi. Hun har gennem de seneste fire år medvirket i det internationale forskningsprojekt DIVERCITIES, der har haft til formål at undersøge potentialerne ved den stadigt stigende mangfoldighed, der er blevet et grundvilkår for mange større og mindre byer. Forskerne i projektet bruger begrebet ’hypermangfoldighed’, der dækker over hele den kompleksitet af etniciteter, socioøkonomiske forhold, livsstile, interesser, familieformer, seksualiteter, alder og meget, der findes i den moderne by.

Af de 13 europæiske storbyer, der har indgået i projektet, er København længst fremme i arbejdet med mangfoldighed, kun overgået af London, der har en betydeligt længere og mere mangfoldig indvandringshistorie. Begge byer har i deres politikker en pragmatisk tilgang til mangfoldighed, hvor formålet er at udnytte forskellighederne til noget positivt.

Lokale mødesteder skaber kontakt på tværs

De positive effekter af Københavns Kommunes dedikerede indsats ses bl.a. i bydelen Bispebjerg i det nordvestlige København, som de danske forskere i DIVERCITIES-projektet har haft fokus på. Bispebjerg har gennem de senere år gennemgået en forvandling fra et nedslidt arbejder- og industrikvarter til et attraktivt område med mange forskellige beboere, virksomheder og aktiviteter. Ifølge Rikke Skovgaard Nielsen er udviklingen bl.a. et resultat af kommunens mangfoldighedspolitik, som har fokus på positiv særbehandling af udsatte områder og støtte til netværksskabende aktiviteter og mødesteder.

”Lokale mødesteder i form af fx kulturtilbud, legepladser, sportsfaciliteter, foreninger mv. er altafgørende for at skabe møder mellem mennesker, som igen er afgørende for at fremme åbenhed og tolerance”, siger Rikke Skovgaard Nielsen. Et godt eksempel er det lokale bibliotek i Bispebjerg, som er blevet et lokalt knudepunkt med både café, borgerservice og koncertsal, der hver måned har ca. 30.000 gæster. Det er ifølge Rikke Skovgaard Nielsen smart at tænke flere funktioner sammen, såsom at placere nødvendige borgerservicefunktioner sammen med frivillige tilbud. Samtidig er det vigtigt at tænke i mødesteder, der kan samle mennesker på tværs af deres forskelligheder.

”Hvis vi alene fokuserer på etnicitet og socioøkonomi, så er vi meget forskellige. Men hvis vi har fokus på andre forhold, såsom interesser, livsstil, alder, børn mv., er der mange steder, hvor vi er ens og kan mødes”, siger Rikke Skovgaard Nielsen.

Bak op om lokale ildsjæle

Arbejdet med mangfoldighed kan dog ikke alene hvile på kommunens indsatser.

”En dedikeret politisk målsætning er et afgørende udgangspunkt. Men skal idealerne om mangfoldighed også omsættes til virkelighed, er det mindst lige så vigtigt, at de lokale boligorganisationer, virksomheder, iværksættere og lokale foreninger og projekter engagerer sig i arbejdet med mangfoldighed”, siger Rikke Skovgaard Nielsen. Bispebjerg har flere gode eksempler på stærke samarbejder, fx mellem kommune, de almene boligorganisationer og lokale projekter med fokus på at skabe relationer mellem beboere i et område.

”Vi kan se, at de projekter, der gror nedefra på initiativ af lokale ildsjæle, spiller en afgørende rolle for at forme lokalt tilpassede indsatser. De bør bakkes op af både offentlige, private og frivillige organisationer”, siger Rikke Skovgaard Nielsen og understreger samtidig, at det er vigtigt, at de lokale initiativer ikke bliver kvalt i dokumentationskrav.

Forskerne fra SBi har på baggrund af resultaterne fra DIVERCITIES samlet en række anbefalinger i en ny bog, der kan hjælpe kommuner, projekter og virksomheder til at aktivere potentialerne ved mangfoldighed og mindske de negative konsekvenser.

FAKTA

Ni anbefalinger til arbejdet med mangfoldighed

SBi har samlet erfaringer og gode råd baseret på DIVERCITITES-projektet i en bog rettet mod kommuner, virksomheder og projekter, der arbejder i mangfoldige områder. Anbefalingerne kan fx være anvendelige i planlægningen af politikker og lokale projekter. De ni anbefalinger lyder i kort form:

#1 Hav hypermangfoldighed som omdrejningspunkt

#2 Italesæt potentialer og udfordringer ved hypermangfoldighed

#3 Frem åbenhed og tolerance gennem lokal inddragelse og dialog

#4 Skab lokale arenaer for kontakt mellem mennesker

#5 Understøt folkeskolens betydning for mangfoldige relationer

#6 Styrk iværksætterne for at styrke området

#7 Brug lokale aktører som brobyggere

#8 Tag hånd om konsekvenserne af gentrificering

#9 Skab fælles retning igennem helhedsorienteret

Se SBi’s bog ’Den hypermangfoldige by – udfordringer og potentialer’ på www.sbi.dk/hypermangfoldighed

Begrebet hypermangfoldighed

Forskerne i DIVERCITIES-projektet bruger begrebet ’hypermangfoldighed’ om byens mangfoldighed. Det skal tydeliggøre, at mangfoldighed ikke kun handler om forskelle i etnisk oprindelse, sådan som begrebet traditionelt opfattes, men også omhandler fx livsstil, interesser, køn, alder, seksualitet, familieformer og meget andet, der tilsammen former den enkeltes liv.

Om forskningsprojektet

DIVERCITIES er et fireårigt forskningsprojekt finansieret af Europakommissionens 7. rammeprogram. Projektets formål er at undersøge, hvordan man kan drage nytte af den mangfoldighed, der i stigende grad karakteriserer både større og mindre byer. Projektet dækker Toronto i Canada og 13 europæiske storbyer: Antwerpen, Athen, Budapest, Istanbul, København, Leipzig, London, Milano, Paris, Rotterdam, Tallinn, Warszawa og Zürich.

SBi har stået for det danske bidrag til projektet med fokus på bydelen Bispebjerg i København. Forskningen er baseret på kvalitative interview med 126 repræsentanter for kommunale aktører, projekter, beboere og iværksættere.

Mere information om forskningsprojektet DIVERCITIES kan findes på www.urbandivercities.eu