
Ny madpris hylder det nordiske køkken
14.3.2017 12:02:14 CET | L&F | Pressemeddelelse
Seks nordiske landbrugsorganisationer lancerer i dag den første fælles nordiske fødevarepris, Embla. Prisen skal være med til at styrke den fælles nordiske madidentitet og kultur samt øge interessen for nordisk mad uden for Norden.
Prisen, der som den første uddeles på tværs af alle de nordiske lande, sætter fokus på råvarer, fødevarer, produktionsmetoder samt de professionelle, der står bag det hele. Prisen er blevet etableret for at få delt viden og erfaringer fra alle de nordiske lande og er støttet af Nordisk Ministerråd.
Andreas Buchhave, der er chefkonsulent ved Landbrug & Fødevarer og projektleder på den nye nordiske madpris, Embla, siger:
- Vi har så meget godt i Norden. Smagfulde råvarer og rigtig meget innovation blandt madprofessionelle. Og når vi deler de gode historier, får vi allesammen endnu mere af det gode. Prisen er også udtryk for, at vi i dag har en nordisk madkultur, som vi kan være stolte af.
Mads Frederik Fischer-Møller, der er seniorrådgiver hos Nordisk Ministerråd, siger:
- Det er en stor styrke for Embla, prisens identitet og dens formål, at den er styret af organisationer, der bredt repræsenterer nordiske fødevarer. Målet er, at prisen bliver lige så anerkendt som den nordiske litteraturpris.
Embla uddeles hvert andet år. Første gang i august 2017 i København, hvor Landbrug & Fødevarer er vært for prisen. Ved prisuddelingen offentliggøres værtslandet for Embla 2019. Prisuddelingen i København finder sted i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriets topmøde ’Better Food for More People’ under Copenhagen Cooking.
Jan Laustsen, der er direktør for Handel, marked & ernæring hos Landbrug & Fødevarer, siger:
-På den måde kan der skabes en fin synergi, hvor Embla er med til at støtte op om en eksisterende national event og samtidig udnytte et nationalt momentum med fokus på mad.
Embla indeholder syv priser, hvor hvert af de nordiske lande selv sørger for at finde nominerede til hver kategori. Der er blevet nedsat en national jury i hvert land, og der vil også være en fælles nordisk jury, som afgør, hvem af de nominerede, der skal vinde Embla-priserne.
De syv kategorier til Embla-prisen 2017 er:
- Årets madhåndværker
- Årets råvareproducent
- Årets mad til mange
- Årets madkommunikatør
- Årets maddestination
- Årets madiværksætter
- Årets mad til børn og unge
Det er muligt at indstille til Embla fra 14. marts til 17. april 2017. Indstillingsblanketterne for de syv kategorier findes på goderaavarer.dk, hvor interesserede også kan læse mere om den nye nordiske madpris, Embla. Prisen er opkaldt efter den første kvinde i nordisk mytologi.
Yderligere oplysninger: Andreas Buchhave, chefkonsulent Landbrug & Fødevarer, mobil: 2896 0830, mail: anbj@lf.dk eller pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer Linda Gjaldbæk Hansen, tlf: 2684 2880, mail: lgjh@lf.dk
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.
L&F