Balletdanser Emma Riis-Kofoed tildeles talentpris

Roagerfonden uddeler hver sæson en talentpris på 50.000 kr. til et spirende talent inden for Det Kongelige Teaters mure, som har gjort sig særligt bemærket. Prisen uddeles skiftevis til en sanger, danser eller musiker og i år gik prisen til den 18-årige balletaspirant Emma Riis-Kofoed.
Balletmester Nikolaj Hübbe har peget på Emma Riis-Kofoed som modtager af denne sæsons pris og siger om tildelingen:
”Emma Riis Kofoed er et meget stort talent, der til trods for sin unge alder har en utrolig sleben og raffineret teknik samt en forfinet musikalitet. Hendes hårde arbejde er et klart udtryk for hendes enorme dedikation og passion for dansen. Hun er nysgerrig på sin kunstart, og derfor er hun også altid i udvikling. Emmas talent rummer i det hele taget så mange af de facetter, der skal til for at blive professionel danser, at valget af hende er helt evident”, fortæller Nikolaj Hübbe.
Emma Riis-Kofoed startede på Det Kongelige Teaters Balletskole i 2. klasse og kan til sommer kalde sig en af Balletskolens første studenter. Balletforstander Thomas Lund fortæller, at Emmas talent og store potentiale har været åbenlyst fra start, og at hun fra første trin har forstået og formået at folde dét ud på bedste vis.
John Audun Roager, som lægger navn og formue til talentprisen, var i mange år balletrepetitør hos Den Kongelige Ballet og elskede teateret og dets liv. Prisen uddeles derfor for skiftevis at hylde talenter ved Det Kongelige Operakor, Kappellet og Balletten.
Om Emma Riis-Kofoed, aspirant
Født: 1998
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Startede på Det Kongelige Teaters Balletskole i 2. klasse og er i dag 3.års aspirant.
I indeværende sæson har Emma blandt andet danset med i opsætningerne af Svanesøen og Alice i Eventyrland.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Hele Danmarks opera – under åben himmel31.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter seks velbesøgte koncerter i maj turnérer Den Kongelige Opera i august videre rundt i det danske sommerland med KONGELIG SOMMEROPERA og besøger Køge, Svendborg, Esbjerg, Eskebjerg, Nykøbing Sjælland og Rungsted.
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum