MP Pension

100 virksomheder skal give den mindre gas

Del
MP Pension intensiverer indsatsen for få de 100 største udledere af CO2 til at lette foden fra CO2-pedalen. Derfor er pensionskassen med i det nye investorinitiativ, Climate Action 100+.
Anders Schelde, investeringschef i MP Pension
Anders Schelde, investeringschef i MP Pension

Climate Action 100+, der bliver lanceret på klimatopmødet i Paris i dag, er et nyt samarbejde mellem nogle af verdens største institutionelle investorer. Initiativet skal få de 100 største udledere af CO2 til at arbejde målrettet for at udlede mindre CO2 og holde sig inden for Paris-aftalens målsætninger.

”MP Pension går med i det her samarbejde for at være med til at påvirke gå de 100 største udledere af CO2 til at holde sig inden for Paris-aftalens målsætninger – og dermed udlede mindre af de drivhusgasser, der påvirker klimaet negativt”, siger investeringschef i MP Pension, Anders Schelde.

”Hvis der i fremtiden skal være en sammenhæng mellem virksomhedernes forretningsstrategier og klimahensyn, skal klimaspørgsmålene helt ind i bestyrelseslokalet. Derfor vil Climate Action 100+ også arbejde for, at bestyrelserne i disse 100 virksomheder viser os, at deres forretningsmodel stemmer overens med Paris-aftalens målsætninger”, siger investeringschef Anders Schelde.

Climate Action 100+ fokuserer på de største udledere, men det er væsentligt også at arbejde mere bredt med CO2 udfordringen, og her er det essentielt, at alle selskaber forbedrer deres rapportering om klimarelaterede risici. Det handler om at få flere klimainformationer og -data ind i regnskaberne.

”Det er ikke muligt at omstille hele vores energisystem fra den ene dag til den anden, men på den længere bane kan vi bidrage til denne udvikling ved indrette vores porteføljer, så de understøtter denne udvikling. Det kræver imidlertid, at vi har de rette data så vi som investor kan navigere i dette, og understøtte de rette virksomheder, og i rollen som aktiv ejer gå i dialog med de virksomheder, som er udfordret på dette område. Det kan også snildt være virksomheder uden for den egentlige fossile sektor”, siger Anders Schelde.

Nøgleord

Kontakter

Christian Gundtoft, presseansvarlig, MP Pension
Tlf: 51756595

Billeder

Anders Schelde, investeringschef i MP Pension
Anders Schelde, investeringschef i MP Pension
Download

Information om MP Pension

MP Pension
MP Pension
Smakkedalen 8
2820 Gentofte

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye