MP Pension

Solidt afkast i MP Pension

Del
Igen i år er MP Pension med i toppen af branchen
Anders Schelde, investeringschef, MP Pension
Anders Schelde, investeringschef, MP Pension

Magistre, gymnasielærere og psykologer kan se frem til et afkast på over otte procent i 2017. Dermed er MP Pension igen med helt i top i branchen, når det gælder om at forrente medlemmernes pensionsbidrag.

”Vi ser et 2017, der kommer til at give et solidt afkast. Her i begyndelsen af december er afkastet på 8,3 procent. Det er ét procentpoint bedre end markedet generelt og i den pæne ende, når vi sammenligner os med andre med samme risikoprofil. Jeg er godt tilfreds”, siger investeringschef i MP Pension, Anders Schelde.

Meget skal gå galt frem mod nytår, hvis ikke 2017 igen bliver et rigtig godt år for MP Pension. Gennem de sidste ni år har der gennemsnitligt været et afkast på 9,4 procent. Det gør pensionskassen godt polstret til også at tackle mindre gode år, hvis de skulle indfinde sig på et tidspunkt.

Det er især aktierne, der har givet et godt afkast i 2017, og fortjenesten på obligationer har på trods af lave renter også været ganske tilfredsstillende. Forventningerne til 2018 er samtidig positive – om end mere afdæmpede.

”De objektive kriterier som økonomiske nøgletal og virksomhedernes indtjeningsevne ser fine ud. Derfor tror vi, 2018 vil fortsætte de fornuftige takter fra 2017. Spørgsmålet er, hvor længe det kan blive ved med at gå godt. Vi ved, at økonomien historisk set bevæger sig i bølger, og på et tidspunkt kommer der en større korrektion. Jeg tror odds er, at den korrektion ligger længere fremme end 2018”, siger Anders Schelde.

Nøgleord

Kontakter

Christian Gundtoft, presseansvarlig i MP Pension
tlf: 51756595

Billeder

Anders Schelde, investeringschef, MP Pension
Anders Schelde, investeringschef, MP Pension
Download

Information om MP Pension

MP Pension
MP Pension
Smakkedalen 8
2820 Gentofte

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye