100 mio. kr. til hurtigt internet
30.4.2019 05:30:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse

Der er stadig danskere, der ikke er kommet med på den digitale motorvej. Derfor opfordrer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til, at alle med ”ondt i internettet” undersøger, om de kan søge tilskud til et lokalt bredbåndsprojekt.
”Det er regeringens målsætning, at alle skal have adgang til en god bredbåndforbindelse. Det er helt afgørende for, at man kan bo og drive virksomhed over hele landet. Hurtigt internet er en vigtig forudsætning for, at vores børn kan aflevere deres lektier, at man kan handle på internettet og i det hele taget få en familie til at fungere fornuftigt,”siger minister for teleområdet Lars Chr. Lilleholt (V).
Hvem kan søge?
Bredbåndspuljen er først og fremmest målrettet landdistrikter og tyndt befolkede områder, hvor teleselskaberne er tilbageholdende med at rulle hurtigt bredbånd på kommerciel basis. Desuden skal en ansøgning dække mindst to adresser, og man skal bo et sted, hvor den mulige hastighed på ens nuværende internet ikke er højere end 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload.
”Et Danmark i balance er en vigtig prioritet for regeringen. Derfor målrettede vi i 2018 puljen mere mod tyndt befolkede områder. Det ser helt klart ud til at have virket. Og derfor kan jeg kun opfordre lokalområder med ”ondt i internettet” til at sende en ansøgning,” siger Lars Chr. Lilleholt.
I 2018 blev der givet tilsagn om tilskud til 91 projekter med ca. 4.500 adresser, hvoraf godt 98 pct. ligger i landzone. Det er Energistyrelsen, der administrerer puljen, og den åbner for ansøgninger den 30. april.
Fakta
- Bredbåndspuljen er målrettet lokalområder med dårlig dækning. For at kunne få tilskud må en adresse maksimalt have adgang til bredbånds-hastigheder på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload.
- Der kan gives tilskud til bedre bredbåndsdækning til adresser, der er registrerede som boliger, virksomheder og sommerhuse. Byzone-adresser i bykommuner er ikke tilskudsberettigede.
- På Energistyrelsens bredbåndskort, bredbaandspulje.ens.dk, kan man finde information om, hvorvidt en adresse er tilskudsberettiget.
- Den infrastruktur, som udrulles med tilskud fra bredbåndspuljen, skal kunne levere hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload til de deltagende adresser.
- Tilskud kan gives til udrulning af bedre bredbånd i sammenhængende områder.
- For at kunne søge om tilskud skal man derfor slå sig sammen lokalt og organisere et bredbåndsprojekt.
- Information om bredbåndspuljen kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, https://ens.dk/ansvarsomraader/bredbaand/bredbaandspuljen
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Billeder

Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.9.2026 10:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer rådgive klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa og komme med anbefalinger til Danmarks klima- og energipolitik.
DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til ny styrelse1.9.2026 16:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har besluttet, at DMI og Klimadatastyrelsen sammenlægges til én ny styrelse: DMI, Kort og Grunddata. Alvorlige klimaforandringer presser sig på, og grøn omstilling kræver store ændringer i indretningen af vores samfund samtidigt med, at data og teknologi er forretningsafgørende. Fremtidens opgaver løses bedst muligt ved at stå sammen.
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum