100 millioner kr. til verdens store og glemte humanitære kriser
”Danmark glemmer ikke resten af verden, selvom vi har stort fokus på at hjælpe Ukraine. Vi står i en alvorlig situation med over 300 millioner mennesker med humanitære behov i verden – og mere end 100 millioner som har måtte forlade hus og hjem som følge af krig og konflikt eller ekstreme klimaforandringer,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Det danske bidrag fordeles med 20 mio. kr. til humanitære civilsamfundsindsatser i Syrien og nabolande, 35 mio. kr. til FN’s humanitære indsatser i Somalia og Etiopien og 45 mio. kr. til FN’ Centrale Nødhjælpspulje (CERF).
”Bag tallene er ufattelige menneskelige lidelser og skæbner. Det nye bidrag vil gå til de forværrede kriser i Syrien og på Afrikas Horn. Vi må heller ikke glemme de mange oversete kriser i verden som bl.a. er forårsaget af klimaforandringerne og den globale forsyningskrise. Derfor giver Danmark også et nyt bidrag til FN’s centrale nødhjælpspulje, som sikrer at nødhjælpen når ud, hvor behovene er størst,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Den humanitære krise i Syrien og nabolandene er større end på noget tidspunkt i konflikten. Danmark har derfor også i 2022 fastholdt sit humanitære engagement og øger nu bidraget med 20 mio. kr. Danmark samlede humanitære bidrag til Syrien krisen er dermed 370 mio. kr. i år.
Afrikas Horn oplever den værste tørke i over 40 år. 36 millioner er påvirkede af tørken og FN har udsendt advarsler om snarligt forestående udbrud af hungersnød i flere områder. Etiopien udfordres samtidig af den alvorlige konflikt i det nordlige Etiopien. Danmark har i 2022 bidraget med over 300 mio. kr. til Etiopien, Somalia og Kenya.
Klimakrisen og stigende priser på fødevarer, energi og gødning, som følge af krigen i Ukraine, går hårdt ud over verdens mest sårbare. FNs Centrale Nødhjælpspulje kan støtte her og nu – og kan afhjælpe underfinansierede humanitære operationer. Danmark er i 2022 den 6. største donor til FNs Centrale Nødhjælpspulje med et samlet bidrag på 215 mio. kr.
Baggrund
Fordeling af det nye bidrag på 100 millioner kr.:
- Afrikas Horn: 35 millioner kr. fordeles med 14 mio. kr. til FN’s humanitære landefond i Somalia og 21 mio. kr. til FN’s humanitære landefond i Etiopien.
- Syrien og nabolande: 20 millioner kr. til danske civilsamfundsorganisationers indsatser. Bidraget vil indgå i en allerede reserveret pulje på 55 mio. kr. Samlet pulje til danske civilsamfunds indsatser hæves dermed til 75 mio. kr.
- FN’s Centrale Nødhjælpspulje (CERF): 45 mio. kr. Danmarks samlede bidrag til CERF’en i 2022 er således 215 mio.kr.
For yderligere information kontakt presserådgiver Thorleif Ravnbak, 25749150
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren ansætter ny særlig rådgiver28.6.2024 09:00:02 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Caroline Stage Olsen som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Hun skal i samarbejde med udenrigsministerens to andre særlige rådgivere bistå udenrigsministeren i det regeringspolitiske arbejde.
Ny humanitær pakke: Danmark støtter civile i Gaza og på Vestbredden26.6.2024 14:06:39 CEST | Pressemeddelelse
Der er hårdt brug for humanitær støtte i Gaza. Titusindvis har mistet livet eller er blevet såret, mens størstedelen af befolkningen fortsat lider under akut fødevaremangel. Regeringen lancerer derfor en ny ekstraordinær humanitær støttepakke til Gaza og Vestbredden på 80 millioner kroner.
Danmark vil bruge 150 millioner kroner på at hjælpe Ukraine og Moldova mod hurtigere EU-medlemskab25.6.2024 09:51:09 CEST | Pressemeddelelse
EU’s medlemslande mødes i dag med Ukraine og Moldova til de første formelle optagelsesforhandlinger. I den anledning sætter regeringen 150 millioner kroner af til at støtte landenes vej mod EU-medlemskab.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn24.6.2024 11:18:29 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 25. juni kl. 14.
Kvalitet over kvantitet er mantraet i ny strategi for udenlandske investeringer21.6.2024 10:21:17 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke nok blot at tiltrække udenlandske investeringer. Det handler om at tiltrække de rigtige investeringer, der kan gøre Danmark stærkere, står der i Udenrigsministeriets nye strategi for investeringsfremme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum