100 forslag til at få Danmark ud af krisen og ind i en grøn fremtid

Coronakrisen har ikke blot udløst en alvorlig sundhedskrise, men også en meget alvorlig økonomisk krise. Regeringen, folketingets partier og arbejdsmarkedets parter var hurtige til at iværksætte hjælpepakker, der gør det muligt for tusindvis af danske virksomheder, at holde hjulene i gang i økonomien, konkurser fra døren og hånden under mere end 200.000 danske job.
I denne tid arbejdes der på forlængelse og udfasning af hjælpepakkerne, men herudover kræver udviklingen både i Danmark og i verden omkring os, at vi følger op med en genstart af dansk økonomi. Det præsenterer DI 100 konkrete forslag til, der samtidig sikrer, at vi når en tredjedel af vores målsætning om 70 pct. CO2-reduktion i 2030.
- Vi står ved en skillevej. Enten fører coronakrisen til permanente skader eller også formår vi at omstille os og komme styrket ud af krisen. Virksomheder bukker under, tusinder mister deres job og investeringer bliver udskudt. Der er brug for én samlet plan, som også for alvor styrker vores konkurrencedygtighed, eksport, løfter vores forskning og innovation samt sætter gang i nogle grønne investeringer. Det er helt afgørende for at sikre en samlet og langsigtet genopretning af vores samfund og økonomi, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Vores plan tager udgangspunkt i to afgørende pejlemærker. For det første, at planen har en hurtig, positiv effekt på vores økonomi, konkurrencekraft og muligheder for at skabe nye job. Og for det andet, at planen bringer os tættere på at kunne indfri visionerne om et grønt, iderigt og velstående samfund i balance, som også i fremtiden kan være et foregangsland for grøn vækst, siger Lars Sandahl Sørensen.
Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) står til at falde med mere end 7 pct. i 2020, hvilket svarer til mere end 160 mia. kr. Det er det største fald siden anden verdenskrig. Der er brug at sætte gang i økonomien, der skaber vækst og styrker Danmarks konkurrenceevne. Planen er bygget op om fem indsatsområder:
1) Klimatiltag, der virker hurtigt. Herunder investeringer i energieffektivisering.
2) Fremrykning af investeringer i infrastruktur og anlæg, der øger mobiliteten af varer og medarbejdere.
3) Styrket uddannelse, innovation og digitalisering – og dermed forskning og udvikling af nye ideer og løsninger.
4) Danmark som stærkt eksportnation – også i fremtiden
5) Flere penge mellem hænderne til borgere og erhvervsliv, så vi stimulerer forbruget hos danskerne og giver virksomhederne noget tiltrængt likviditet.
- Vi ønsker at sætte ind med en plan, der både virker hurtigt og er med til at skabe det samfund, vi ønsker os i fremtiden: Et Danmark, der konkurrencedygtig med stor eksport og er et foregangsland for grøn vækst. Derudover er der behov for at give danskerne nogle flere penge mellem hænderne og stimulere forbruget – men det er i sagens natur kun en midlertidig løsning, som først og fremmest hjælper virksomhederne på hjemmemarkederne. Så det kan ikke stå alene, siger Lars Sandahl Sørensen.
Siden DI præsenterede sin første vækstplan med 70 konkrete forslag den 6. april 2020, er det lykkedes danskerne at få armene om sundhedskrisen. Smittetrykket falder, men presset på økonomien gør ikke.
- Danske virksomheder med eksport og aktivitet i udlandet står over for massive problemer, som de ikke gjorde i begyndelsen af krisen. Ordrebøgerne tynder ud, markederne i udlandet er frosset til og virksomhederne kan ikke rejse ud i verden til gamle og nye kunder, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Vi risikerer at miste mange videntunge arbejdspladser, der har taget mange år at oparbejde, og som ikke bare kan genstartes, når krisen engang er drevet over. Det vil også sætte gang i en negativ bølge, når deres nedgang rammer underleverandører. Det er en ond cirkel, der i sidste ende koster Danmark velfærd og vækst. Den udvikling skal vi være på forkant med og vende, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information og kommentarer kontakt DI’s presserådgiver Ditte Rieland på tlf. +452246 7822 eller e-mail: dirh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen løfter samfundssikkerheden markant – men erhvervslivet skal inddrages mere13.12.2025 07:16:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om en langsigtet og ambitiøs investering i bekæmpelsen af hybride trusler betyder et markant løft af samfundssikkerheden. Sådan lyder reaktionen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Men DI efterlyser en større involvering af det private erhvervsliv i planerne for et mere modstandsdygtigt Danmark.
DI: Ny lægemiddelaftale er bedre end frygtet - men et skridt i den forkerte retning11.12.2025 07:22:33 CET | Pressemeddelelse
Den nye lægemiddelpakke stiller medicinalindustrien ringere end i dag, men aftalen er langt bedre, end EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til, lyder det fra Dansk Industri, der særligt roser den danske regerings indsats under forhandlingerne.
DI: Vedtagelsen af forenklingspakke vigtigt skridt for EU9.12.2025 07:48:07 CET | Pressemeddelelse
Efter et langt forløb er EU’s store regelforenklingspakke for rapportering om bæredygtighed nu endeligt vedtaget. Det er et vigtigt skridt for EU og en sejr for det danske EU-formandskab. Regelforenkling er nødvendig, hvis Europa skal bevare sin globale konkurrencekraft. Derfor håber DI, at der i den kommende tid vil blive vedtaget en række yderligere regelforenklingspakker.
Thomas Bustrup stopper i DI8.12.2025 22:22:13 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Thomas Bustrup stopper i DI efter spirituskørsel.
DI: Knap halvdelen af de ældre kender ikke til frit valg af plejehjem5.12.2025 10:29:52 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem viser, at 44 procent af de ældre ikke ved, at de har ret til frit valg af plejebolig. Kommunerne skal løfte et større ansvar for at informere og vejlede, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

