Aabenraa Kommune

100-året for Genforeningen bliver national begivenhed

Del
I 2020 er det 100 år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark. I de 100 år har Sønderjylland udviklet sig til en dynamisk grænseregion. Det skal fejres, og arbejdet med at sikre en samlet indsats for at skabe en national begivenhed går i gang nu. Et præsidium er nedsat, og stillingen som projektleder er netop slået op

Danmark blev atter større for snart 100 år siden, da Sønderjylland i 1920 stemte sig hjem til Danmark. Genforeningen er både en skelsættende national begivenhed i Danmarks historie og starten på den dynamiske grænseregion, som Syd- og Sønderjylland og Nordtyskland udgør i dag kulturelt, uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt.

100-året for Genforeningen skal markeres med en lang række aktiviteter og festligheder for hele Danmarks befolkning. Og nu går arbejdet i gang med at udvikle og koordinere alle indsatserne, så der ud fra dem kan komponeres en samlet og veltilrettelagt national begivenhed.

- Jeg forventer, det bliver en begivenhed, som kommer til at give genlyd i hele landet og hos vores gode naboer i Tyskland. Genforeningen har historisk betydning for hele Danmark, men det er lige så vigtigt at fokusere på, at Syd- og Sønderjylland i de 100 år har udviklet sig til at være en dynamisk grænseregion, hvor vi er på forkant med udviklingen. I dag er der ikke nogen konflikt mellem dansk og tysk. Vi besøger, arbejder hos og handler hos hinanden, som om grænsen slet ikke var der, pointerer Aabenraa Kommunes borgmester Thomas Andresen, der også er formand for Præsidiet for Markeringen af Genforeningen 2020.

Præsidiet for Markeringen af Genforeningen 2020 mødes næste gang i starten af april. Formand Thomas Andresen har fået til opgave at ansætte en projektleder, der kan begynde på arbejdet med at skabe den nationale begivenhed. Stillingen er netop slået op.

De aktører, der vil deltage i markeringen af 100-året for Genforeningen, forventes at spænde vidt: Folketinget, Regeringen, ministerier, Region Syddanmark, de syd- og sønderjyske kommuner Tønder, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Vejen, Esbjerg og Aabenraa, grænselandets kulturinstitutioner, store og små foreninger, erhvervslivet og de tyske og danske mindretal nord og syd for grænsen.

FAKTA
Læs mere på genforeningen2020.dk
https://www.aabenraa.dk/vores-kommune/kultur/genforeningen-2020/

Præsidiet består af:
Thomas Andresen, formand for præsidiet og borgmester, Aabenraa Kommune
Kim Andersen (V) medlem udpeget af regeringen, tidligere MF
Jens Andresen, formand for Grænseforeningen
Stephanie Lose, regionsformand, Region Syddanmark
H, P. Geil, borgmester, Haderslev Kommune
Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune
Erik Lauritzen, borgmester, Sønderborg Kommune
Jørn Pedersen, borgmester, Kolding Kommune
Egon Fræhr, borgmester, Vejen Kommune
Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg Kommune
Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening
Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger
Hans Schultz Hansen, formand for Historisk Samfund for Sønderjylland
Jens Møller, formand Museum Sønderjylland
Jørgen Mads Clausen, Bestyrelsesformand, Danfoss

Jobopslag til projektlederstillingen .

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye