Grønt hovedkontor sikrer lokal entreprenør Klimapris Aabenraa
Bæredygtige tiltag i et nyt hovedkontor i Rødekro har været med til at sikre, at entreprenørvirksomheden CHR. Johannesen vinder Aabenraa Kommunes klimapris, som i år bliver uddelt for anden gang.

Et gulv, der er støbt med CO2-reduceret beton, en væg, der er isoleret med bæredygtigt fyld, en tank til indsamling af regnvand til brug ved toiletskyl og solceller på taget, som giver strøm til ventilationssystemet og dermed skaber et godt indeklima for medarbejderne, det er blot nogle af de mange bæredygtige tiltag, som entreprenørvirksomheden CHR. Johannesen har taget ved opførelsen af deres nye domicil i Rødekro.
Derfor var det også et enigt dommerpanel, der i sidste ende kunne udpege vinderen af Klimapris Aabenraa.
Der var kommet mange gode indstillinger til klimaprisen, og der var nogle rigtig gode kandidater, som var med i opløbet.
- Men når man ser alle de klimaløsninger, som CHR. Johannesen har valgt at implementere i deres nye hovedkontor, så ser vi dem som den helt rigtige vinder af Klimapris Aabenraa 2024, siger formanden for kommunens Udvalg for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen.
Idéen bag Klimapris Aabenraa, som blev uddelt for første gang sidste år, er blandt andet at inspirere andre til at tænke klimaet ind i dagligdagen, og dette kriterium lever årets vinder ifølge dommerpanelet op til.
- De har vundet Klimaprisen, fordi virksomheden har tænkt bæredygtighed og klima ind i alle hjørner af byggeriet ved opførelsen af hovedkontoret i Rødekro. Lige fra solceller på taget til skraldespande lavet af genbrugstræ, og deres helhedsorienterede tilgang kan være med til at vække en bevidsthed om klima og bæredygtighed hos medarbejderne, og den meget læring, som virksomheden har genereret under byggeriet, kan de nu selv bruge til at inspirere og rådgive egne kunder, så ringene spreder sig i vandet, siger Erik Uldall Hansen.
CHR. Johannesen er i fuld gang med at få deres nye domicil guldcertificeret efter DGNB-standarderne, som anerkender bygninger, der lever op til høje krav inden for energieffektivitet, sundhed og bæredygtighed. Derfor glæder de sig også over at modtage Klimaprisen, da den styrker deres position som en førende virksomhed inden for grønne løsninger.
- Bæredygtighed og ansvarlig miljøstyring er afgørende for vores virksomheds DNA. Derfor er vi stolte over at modtage Klimapris Aabenraa, da det netop bekræfter vores forpligtelse til at være en positiv drivkraft for forandring mod en mere bæredygtig fremtid, siger direktøren for CHR. Johannsen A/S, Ruben Andresen.
Med i opløbet om klimaprisen var både Hotel Røde Kro, som har udviklet et it-system til at mindske madspild, og de tre samarbejdspartnere bag fjernvarmeprojektet i Varnæs-Bovrup, som består af en lokal borgergruppe, Aabenraa Fjernvarme og Aabenraa Kommunes varmeplanlæggere.
Det er anden gang, at Aabenraa Kommune uddeler klimaprisen, som sidste år gik til Repair Café i NygadeHuset. Med klimaprisen ønsker kommunen at hylde aktører, der gør en særlig indsats for den grønne omstilling og for at styrke det lokale engagement i den grønne omstilling og bæredygtige udvikling.
Prisen gives til en virksomhed, institution, forening, borgergruppe eller enkeltperson, der går forrest i den grønne omstilling og kan inspirere andre til handling. Alle har kunnet indstille kandidater til prisen, og der blev indstillet 16 kandidater til årets klimapris.
Vinderen er udpeget af et dommerpanel med repræsentanter fra Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Business Aabenraa, Det Fælles Udviklingsråd og Aabenraa Ungeklimaråd. Klimaprisen blev uddelt på Aabenraa Kommunes klimadag for unge 30. april på Gazzværket i Aabenraa.
Kontakter
Erik Uldall Hansen
Formand, Udvalget for Bæredygtig Udvikling
Tlf. 23 34 44 53
Mail: euh@aabenraa.dk
Dorthe Lindahl
Bæredygtighedskoordinator, Aabenraa Kommune
Tlf. 51 73 71 90
Mail: andli@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf. 24 91 79 28
Mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune har valgt arkitekt til nyt bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro16.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en spændende budrunde har Aabenraa Kommune valgt holdet bestående af Transform, Pax Architects, Vega Landskab og Niras til at stå i spidsen for skabelsen af det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro.
Der er nu åbent for ansøgninger til CSR-mærke 202615.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i Aabenraa Kommune kan fra 15. oktober til og med 15. december ansøge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa for 2026. Det er 10. gang, at Aabenraa Kommune uddeler mærket.
21 kandidater stiller op til Seniorrådsvalg i Aabenraa Kommune6.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stor interesse for at præge seniorlivet betyder, at det bliver et kampvalg 18. november 2025, der for første gang også er et kombineret fremmøde valg.
Aabenraa Kommune sender forslag til spildevandsplan i høring25.9.2025 14:19:06 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Bæredygtig Udvikling i Aabenraa Kommune har sendt et forslag til en spildevandsplan i offentlig høring i de næste otte uger. Planen er lavet i samarbejde med Arwos og indeholder et samlet overblik over kommunens eksisterende og planlagte håndtering af spildevand.
Aabenraa Kommune vil have Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde18.9.2025 15:38:10 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede på byrådsmødet i går at arbejde videre med at få Flensborg Fjord udpeget som UNESCO Biosfæreområde i samarbejde med Sønderborg Kommune, Stadt Flensburg og Kreis Schleswig Flensburg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum