1 million danskere har skiftet job: Nu lancerer Topdanmark ny forsikring til dem
Forsikringsselskabet Topdanmark lancerer en ny jobskifteforsikring, der skal holde hånden under danskerne, når de skifter job, og understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet for både lønmodtagere og arbejdsgivere.
Topdanmark går snart i luften med et helt nyt forsikringsprodukt skræddersyet til det danske arbejdsmarked.
Produktet hedder “Jobskifteforsikring” og har til formål at holde hånden under danske lønmodtagere, når de skifter job.
Med jobskifteforsikringen kan lønmodtageren trygt skifte job, da lønmodtageren populært sagt tager sine nuværende opsigelsesvilkår med over i det nye job.
“Mange kender sikkert følelsen: “Jeg ved hvad jeg har, men ikke hvad jeg får”, når de overvejer at skifte job. Så selvom et jobskifte også er spændende, er det jo også ofte forbundet med stor usikkerhed og mange bekymringer. Derfor er det helt oplagt for os at tilbyde en helt ny forsikring, der minimerer usikkerheden ved et jobskifte,” siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.
For en gennemsnitslønmodtager med en indkomst på 35.000 kroner og en opsigelsesperiode på fem måneder koster forsikringen et éngangsbeløb på cirka 2.000 kroner, og beløbet kan trækkes fra i skat.
“Som forsikringsselskab har vi altid spillet en rolle på arbejdsmarkedet gennem produkter som eksempelvis lønsikring, arbejdsskade og sygedrifttabsforsikringer. Nu udvider vi endnu en gang paletten med et helt nyt produkt, som vi har store forventninger til,” siger han.
Risiko for opsigelse er høj
En opgørelse, som Topdanmark har foretaget, viser, at risikoen for at blive opsagt i en prøveperiode på tre måneder er fem gange så stor sammenlignet med resten af året.
Jobskifteforsikringen er udviklet i samarbejde med IDA Forsikring, en selvstændig forening der arbejder for IDAs 150.000 medlemmer.
”IDA Forsikring har en lang tradition for at skabe tryghed i medlemskredsen, og derfor er det naturligt for os at deltage i videreudvikling af denne type produkter. En jobskifteforsikring kan være dét, der fjerner den sidste rest af tvivl, før man skifter et godt job ud med et andet godt job – og skal starte på prøvetid uden et langt opsigelsesvarsel,” siger Nils Holm Jørgensen, direktør i IDA Forsikring.
Brandvarmt arbejdsmarked
Det danske arbejdsmarked er lige nu kendetegnet med høj beskæftigelse og et højt niveau af ledige stillinger.
I 2022 skete det godt en million – eller helt præcist 968.600 gange –, at en person begyndte i nyt job, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Det er ikke set højere siden 2009, hvor målingen begyndte.
“Vi ser et stort behov og potentiale i at tilbyde en forsikring, der skaber økonomisk tryghed for danskere, fx ansatte med lang anciennitet og attraktive vilkår på deres nuværende arbejdsplads. Det matcher med vores kundeløfte om, at vi er her for at hjælpe, og samtidig vil vi utrolig gerne være med til at understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet for både lønmodtager og arbejdsgiver,” siger Carsten Elmose.
Strategiske samarbejder
Hver tredje dansker svarer i en ny rundspørge, som analysebureauet Norstat har foretaget for Topdanmark, at de ville føle behov for lønsikring inden for det første år, hvor de er startet i nyt job. Samtidig svarer halvdelen af de adspurgte, at de har overvejet at skifte job inden for det seneste år.
“Stigende renter og fortsat høj inflation gør et mærkbart indhug på danskernes privatøkonomi, og samtidig ved vi, hvor hurtigt økonomien kan vende. Det kan derfor være rigtig godt givet ud, hvis man forsikrer sig mod ufrivillig arbejdsløshed. Her stiller vores nye tiltag inden for arbejdsmarkedsforsikring os endnu stærkere i strategiske partnersamarbejder og nye digitale løsninger til gavn for vores kunder og samfundet,” siger Carsten Elmose.
//
Fakta: Ny jobskifteforsikring
- Jobskifteforsikringen dækker ved ufrivillig ledighed og gør det mere trygt at skifte job, da den sikrer løn i samme opsigelsesperiode, som forsikringstager havde optjent i det gamle job. Populært sagt kan man skifte job og beholde sine opsigelsesvilkår.
- Forsikringen dækker fra dag ét i det nye job, og der er ingen karens-, karantæne eller selvrisikoperioder.
- Jobskifteforsikringen skal være tegnet senest dagen før, at lønmodtageren starter i nyt job og dækker som udgangspunkt 90 procent af den faste lønpakke ud fra opsigelsesvarslet i det tidligere job.
- For en gennemsnitslønmodtager med en indkomst på 35.000 kroner og en opsigelsesperiode på fem måneder koster forsikringen et éngangsbeløb på cirka 2.000 kroner. Beløbet er fradragsberettiget.
- Køb af forsikringen forudsætter, at man er medlem af en a-kasse og øvrige vilkår gælder.
- Topdanmark forventer, at danskere kan købe produktet fra tredje kvartal 2023.
Nøgleord
Kontakter
Troels KarlskovPressechef
Tlf:+45 30 30 15 00tkj@topdanmark.dkSøren Martin OlsenPresserådgiver
Tlf:+45 25 45 65 75smo@topdanmark.dkBilleder
Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.
Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Topdanmark sælger ejerandel i Bornholms Brandforsikring29.11.2024 09:03:32 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark sælger sin ejerandel af Bornholms Brandforsikring pr. 29. november 2024. Distributionssamarbejdet fortsætter, så Topdanmark fortsat tilbyder produkter til private kunder og mindre virksomheder på Bornholm.
Topdanmark fortsætter stærk vækst og investering i digitale løsninger6.11.2024 08:49:36 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark oplever fortsat positiv vækst, viser regnskabstal for årets første ni måneder. Kundernes tilfredshed med digitale services er samtidig steget.
Forsikringsselskab sender advarsel: Få det gjort, før sne og is pludseligt rammer31.10.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste tre år har november været garant for sæsonens første sne. Derfor sender Topdanmark nu en opfordring til sine kunder.
Topdanmark lancerer ny graviditetsforsikring i samarbejde med BabySam – skal hjælpe kommende forældre16.9.2024 08:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle kommende forældre nu tilbydes en helt ny graviditetsforsikring hos Topdanmark. Forsikringen dækker fra 21. graviditetsuge til seks måneder efter fødslen, og formålet med forsikringen er at give kommende og nye forældre større tryghed i forløbet. Det sker blandt andet ved at tilbyde et online graviditetsunivers og psykologhjælp. "Vi ved, at det er en spændende tid, men graviditeten kan også være forbundet med usikkerhed, og der kan desværre opstå uforudsete situationer, som kan give anledning til bekymring. Med vores graviditetsforsikring giver vi kommende forældre en ekstra støtte, hvis de får brug for det," siger Carsten Elmose, koncerndirektør for privat i Topdanmark. Samarbejdet mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle medlemmer af Klub BabySam får tilbudt basisudgaven af graviditetsforsikringen sammen med en række andre fordele i en baby-startpakke. "For os er det et naturligt supplement til den brede palette af
Topdanmark leverer stærk vækst i kvartal præget af bilskader og større brande12.7.2024 08:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmark tiltrækker flere kunder i et halvår, som har været præget af bilskader, større brande og flere vejrskader. Samtidig stiger kundernes tilfredshed med digitale services.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum