0. klasser kom til kæmpe-bogudgivelsesfest
13.9.2019 11:06:43 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Der var borgmestertale, højtlæsning, kæmpetegning-workshop og masser af glade børn, da 0.A og 0.B på Vibeholmskolen i Ishøj var til bogudgivelsesfest på Kulturium Bibliotek i Ishøj.
Børnebogen, som blev fejret, hedder ’Vestegnens hemmelighed’ og er skrevet af Adam O. og illustreret af Aske Schmidt Rose. Bogen fortæller historien om, hvorfor der bor så mange kæmper på Vestegnen – lige i børnenes egen baghave.
Bogen er lavet til højtlæsning og indeholder lokale Vestegn-lokationer, så børnene kan relatere til stederne i bogen.
Børnene får bogen som gave
’Vestegnens Hemmelighed’ bliver uddelt til alle 0.-2. klasser i de fem involverede kommuner - Ishøj, Albertslund, Høje Taastrup, Hvidovre og Vallensbæk - så hvert barn får sit helt eget eksemplar. De første eksemplarer blev uddelt til 0. klasserne fra Vibeholmskolen, men alle 0.-2. klasserne vil i løbet af ugen få en bog med hjem fra skole.
Bogen vil også blive tilgængelig til hjemlån på bibliotekerne i de fem kommuner, når kulturugen er overstået. Med bogen bindes biblioteker og læsere sammen på tværs af Vestegnen, og der skabes et varigt og stærkt fundament for en fælles regional litteraturformidling.
Samarbejde med daginstitutioner og skoler
Bibliotekerne vil i samarbejde med daginstitutioner og skoler bruge bogen som løftestang for en række aktiviteter. Udover at børnene bliver inviteret på besøg på bibliotekerne, udarbejdes der materiale til daginstitutioner og skoler med forslag til dialogisk læsning og videre storytelling.
Derudover er det bibliotekernes håb, at historierne om de lokale ’kæmper’ på den københavnske Vestegn vil inspirere daginstitutioner, skoler og familier til at tage på tur og opleve lokalområderne.
Forfatter og illustrator til bogen
Forfatteren bag ’Vestegnens Hemmelighed’, Adam O., har udgivet anmelderroste bøger for både store og små børn (Tonni 2 Ton, Den rustne verden). Illustratoren Aske Schmidt Rose fik sin billedbogsdebut med ligeledes anmelderroste Vildfaren. Han er selv opvokset i Hvidovre og har i forbindelse med skabelsen af illustrationerne til bogen haft gavn af sit store lokalkendskab.
Kontakter
Line Nørregård Larsen, kommunikationsmedarbejder, Kulturium Bibliotek: lilla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
