DI Fyn

 Faaborg Værft hædres med DI Fyns Initiativpris

Del

Faaborg Værft A/S har fart på. Siden værftet i 2014 leverede den første elfærge har der været rift om de bæredygtige fartøjer fra Sydfyn. Og selv om en omfattende brand sidste år lagde en tredjedel af værftets bygninger i ruiner, er ordrebogen fyldt, innovationen i top og optimismen intakt. Derfor hædres Faaborg Værft A/S med DI Fyns Initiativpris 2022.

Fmd for DI Fyn Poul Strandmark, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune Hans Stavnsager og adm. dir. Faaborg Værft A/S Jan Mortensen
Fmd for DI Fyn Poul Strandmark, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune Hans Stavnsager og adm. dir. Faaborg Værft A/S Jan Mortensen

Prisen blev overrakt fredag af DI Fyns formand Poul Strandmark ved et arrangement på virksomheden, hvor Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager også deltog.

- Værftet er en integreret del af Faaborg. En god stabil arbejdsplads, hvor I har formået at udvikle jeres produkter hele tiden i en branche med benhård konkurrence. I har om nogen fortjent at blive fejret, sagde Hans Stavnsager.

Faaborg Værft A/S er pioner, når det gælder nybygning af elfærger. Den første el-drevne passagerfærge blev bygget og leveret til Sverige for otte år siden, og lige nu er det store glasfiberskrog til den femte elfærge til Sverige ved at være klar. Også de tyske kunder er trofaste, Værftet har lige leveret kontrakt nr. 36 til de tyske myndigheder WSV, som får bygget hybriddrevne fartøjer, der bruges som arbejdsfartøjer til bugsering, slæbeindsatser samt is brydning m.m. på de tyske floder. På dok og langs kajen ud for værftet ligger også flere af Søværnets skibe klar til at blive repareret.

-  Vi er både overraskede og stolte af at modtage DI Fyns initiativpris. Den kommer som et kæmpe skulderklap oven på en kaotisk og svær tid efter branden sidste år. Ilden hærgede torsdag aften, men allerede mandag morgen var alle i gang med at reetablere det hele. Siden har vi klaret hele produktionen og reparationerne på en stærkt reduceret kapacitet i de resterende haller, som har været ret overfyldte med både maskiner, materialer og medarbejdere, siger adm. direktør Jan Mortensen, Faaborg Værft A/S.

Til januar bliver der fest, når de nye moderne værksteder på brandtomten skal indvies. Her vil smedenes arbejdsmiljø og bæredygtigheden være i top med blandt andet varmepumpe, solceller på taget og ventilationssystem og kraner i loftet, som dækker alle de nye værkstedsfaciliteter.

- Faaborg Værft er et forbillede for andre virksomheder. I har præsteret et kvantespring fra de første små fiskerbåde rullede ud af værftet i starten af 70’erne til de hypermoderne el-færger og hybridfartøjer, vi ser i dag. Den produktudvikling I har præsteret har også smittet af på bundlinjen. Og med de nye faciliteter er jeg sikker på, at væksten vil fortsætte, når I kommer oven på igen efter branden, siger DI Fyns formand Poul Strandmark.

Årets resultat var i 2021 over 10,7 millioner. Det er 2,5 gange større, end før pandemien brød ud i 2019.

Følg Dansk Industri på:

    

Billeder

Fmd for DI Fyn Poul Strandmark, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune Hans Stavnsager og adm. dir. Faaborg Værft A/S Jan Mortensen
Fmd for DI Fyn Poul Strandmark, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune Hans Stavnsager og adm. dir. Faaborg Værft A/S Jan Mortensen
Download

Information om DI Fyn

DI Fyn
DI Fyn



For yderligere information om DI Fyn:

Chefkonsulent Steen Høygaard
Mail: sth@di.dk 
Tlf. 7216 0124, mobil 2566 6317

Chefsekretær Lissen Svellov
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Nordfyn er igen fynsk mester i erhvervsvenlighed6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I Dansk Industris årlige, landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed fastholder Nordfyns Kommune i år positionen som fynsk mester. Ovenikøbet er kommunen også dansk mester i information og dialog med virksomhederne. I det hele taget opnår Nordfyns Kommune imponerende placeringer i rigtigt mange af kategorierne i årets undersøgelse – herunder en ”sølvmedalje” for den kommunale sagsbehandling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum