Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Forskere fra Københavns Universitet har fået unik adgang til at forstå mekanismerne bag antarktiske ishylders kollaps, som er afgørende for havstigninger på den nordlige halvkugle. Et fund af gamle luftfotos har skabt et enestående datasæt, som kan forbedre vores forudsigelser af hvor meget havene stiger, og vores prioritering af kystsikring og andre klimatilpasninger.

Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.

Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.

The infectious and multi-resistant cattle disease Salmonella Dublin can be fatal to both humans and animals and causes significant losses for farmers. Although Denmark has attempted to eradicate the disease since 2008, it has not yet succeeded. A study from the University of Copenhagen points to possible reasons – and the necessary solutions.

Den smitsomme og multiresistente kvægsygdom Salmonella Dublin kan være dødelig for både mennesker og dyr og medfører desuden betydelige tab for landmændene. Selvom Danmark har forsøgt at udrydde sygdommen siden 2008, er det ikke lykkedes. Et studie fra Københavns Universitet peger på den mulige årsag og de nødvendige løsninger.

Botanikere fra Københavns Universitet og Storbritannien satte sig for at finde de bedste blomsterblandinger til bier og svirrefluer. Resultaterne gør det lettere for bl.a. haveejere og kommuner at plante de perfekte spisekamre for insekterne, som samtidig fryder det menneskelige øje.

Designed proteins are anticipated to have groundbreaking impact on a range of issues from treating disease to tackling environmental problems. With a DKK 700 million grant from the Novo Nordisk Foundation and headed by Professor Dek Woolfson, a new Center for Protein Design (CPD) at the University of Copenhagen has ambitions to match this potential. The CPD will spearhead developments in protein design and its applications through strong interdisciplinary collaborations across the university and partnerships in Denmark and internationally.

Designede proteiner forventes at få en banebrydende effekt på en lang række områder, fra behandling af sygdomme til håndtering af miljøproblemer. Med en bevilling på 700 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og under ledelse af professor Dek Woolfson har det nye Center for Protein Design (CPD) på Københavns Universitet ambitioner, der matcher potentialet. CPD vil sætte sig i spidsen for udviklingen af proteindesign og områdets anvendelsesmuligheder gennem tværfagligt samarbejde på Københavns Universitet og partnerskaber i Danmark og udlandet.

Lektor Ken Friis Larsen tiltræder fra 1. juli 2025 som institutleder på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU). Han vil dermed stå i spidsen for at lede et af Europas førende og mest attraktive datalogiske forskningsmiljøer.

Planting flower strips in a field with at least two species can increase the number of natural enemies of pests by 70 percent. The more flower species, the better the effect, according to a new meta-analysis from the University of Copenhagen.

Planter man blomsterstriber på sin mark med mindst to arter, kan det øge antallet af naturlige fjender af skadedyr med over 70%. Jo flere blomsterarter, jo bedre effekt, viser et nyt metastudie fra Københavns Universitet.

The demand for the widely used cancer drug Taxol is increasing, but it’s difficult and expensive to produce because it hasn’t been possible to do it biosynthetically. Until now, that is. Researchers from the University of Copenhagen have cracked the last part of a code that science has struggled with for 30 years. The breakthrough could halve the price of the drug and make production far more sustainable.

Efterspørgslen på det udbredte kræftmiddel taxol stiger, men stoffet er svært og dyrt at lave, fordi man ikke har kunnet fremstille det biosyntetisk. Ikke før nu. Forskere fra Københavns Universitet har nemlig knækket den sidste del af en kode, som videnskaben har bakset med i 30 år. Gennembruddet kan halvere prisen på lægemidlet og gøre produktionen langt mere bæredygtig.

The saola, an antelope-like bovine, is one of the world’s rarest and most endangered mammals. In fact, it hasn’t been observed in over 10 years. Researchers from the University of Copenhagen, in collaboration with Vietnamese scientists and an international team of researchers, have for the first time mapped the saola’s complete genome, and they have used that knowledge to estimate the chances of saving it – if it still exists.

Den antilopeagtige okse, saolaen, er et af verdens mest sjældne og mest truede pattedyr – faktisk er den ikke blevet set i over 10 år. Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med vietnamesiske forskere som de første kortlagt saolaens gener, og den viden har de brugt til at beregne sandsynligheden for, at vi kan nå at redde den – hvis den altså stadig findes.

The saola, an antelope-like bovine, is one of the world’s rarest and most endangered mammals. In fact, it hasn’t been observed in over 10 years. Researchers from the University of Copenhagen, in collaboration with Vietnamese scientists and an international team of researchers, have for the first time mapped the saola’s complete genome, and they have used that knowledge to estimate the chances of saving it – if it still exists.

Forskere har opdaget en ny type immunforsvar i coli-bakterier, der vender en virusinfektion mod vira selv. Systemet er opkaldt efter den kinesiske militærstrateg Kongming som var berømt for at bruge fjendens våben til at besejre dem. Opdagelsen kan bruges i udviklingen af fremtidige bioteknologiske værktøjer og måske som et alternativ til antibiotika til at bekæmpe multiresistente bakterier.

Med støtte fra Villum Fonden opretter Københavns Universitet og DTU et nyt forskeruddannelsesprogram, der skal være med til at sikre, at Danmark kan bevare sin styrkeposition inden for kvanteforskning i fremtiden.

Sorghum is one of the world’s oldest grains and possesses many traits that can benefit food security, climate resilience, and biodiversity. However, the mechanisms behind these traits have long remained a mystery to researchers, which has hindered efficient cultivation. Now, a new technique and a biobank - developed in collaboration with the University of Copenhagen - have made research and breeding possible at an unprecedented pace, paving the way to an effective crop in both the Global North and South.

Sorghum er en af verden ældste kornsorter og har mange egenskaber, der kan gavne fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet. Mekanismerne bag egenskaberne har dog været en gåde for forskerne, og det har stået i vejen for en effektiv dyrkning. Ny teknik og biobank, udviklet i et samarbejde med Københavns Universitet, åbner nu for forskning og forædling i turbogear. Det kan bane vej til en effektiv afgrøde i både det globale nord og syd.