Martin Østergaard-NielsenKommunikationsrådgiver

Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne på aktindsigtsområdet i Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed under COVID-19 epidemien. Den seneste status fra Sundhedsministeriet for 2. halvår 2021 viser, at myndighederne – og især ministeriet og Statens Serum Institut – fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. ”Sundhedsmyndighedernes lange sagsbehandlingstider i aktindsigtssager betyder i praksis, at nogle sager bliver behandlet så sent, at bl.a. mediernes mulighed for at overvåge og formidle aktuelle problemstillinger er reelt udfordret. Derfor finder jeg situationen så bekymrende, at jeg har valgt at orientere Folketinget om situationen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Af den seneste status fra myndighederne fremgår det, at Sundhedsministeriet ved årsskiftet havde 125 verserende aktindsigtssager med en gennemsnitlig foreløbig

Når Region Sjælland skriver til forældre med information om behandling af mindreårige børn, sker det ofte i breve, som adresseres til barnet og ikke til forældrene. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget. ”Det er efter min opfattelse ikke en lovlig fremgangsmåde at sende breve, der er tiltænkt forældrene, til mindreårige – det gælder, uanset hvordan Sundhedsplatformen er indrettet. I øvrigt kan fremgangsmåden indebære, at barnet sættes i en sårbar position ved direkte at få tilsendt – måske alvorlig – information, som det kan være svært for barnet at forstå eller håndtere uden nødvendigvis at have umiddelbar adgang til støtte fra en voksen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Sundhedsplatformen kan ikke automatisk sende breve til forældrene Region Sjællands fremgangsmåde hænger sammen med, at Sundhedsplatformen ikke har en automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældrene. Derfor kræver det manuelle sagsgange, hvis regionen skal skrive til

I to nye undersøgelser har Folketingets Ombudsmand set nærmere på skattemyndighedernes udvikling af it-systemer. Undersøgelserne angår, hvordan der ved udviklingen af offentlige it-systemer tages højde for forvaltningsretlige regler og rettigheder, f.eks. om partshøring og partsrepræsentation. Et fælles tema i undersøgelserne har været, hvordan forvaltningsretten efterleves i samspillet mellem it-systemer. Offentlige it-systemer indgår i et komplekst samspil Den ene undersøgelse angår it-systemet ”Deleøkonomisk Indberetningsløsning”, der understøtter beskatningen af indtægter fra deleøkonomien i Danmark. Via dette it-system skal virksomheder, der formidler udlejning af f.eks. bolig eller bil, indberette udlejerens lejeindtægter. I Deleøkonomisk Indberetningsløsning træffes der ikke afgørelser. Men andre af Skatteforvaltningens it-systemer og andre myndigheder kan trække oplysninger fra indberetningsløsningen og bruge dem til bl.a. årsopgørelser, beregning af pension og offentlige tilsk

It-systemet, SAPA Advis, som er tilgængeligt for alle landets kommuner, kan bruges til at sikre bl.a., at der gives underretninger om relevante sagsskridt i borgernes sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til kommunerne, så sagerne kan behandles hurtigere og mere effektivt. Og den mulighed er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, viser en undersøgelse hos Folketingets Ombudsmand. ”It-systemet er et eksempel på, hvordan digitalt understøttet sagsbehandling kan fremme sagsbehandlingen og nedbringe sagsbehandlingstiden til gavn for de berørte borgere. Men også på, at et systems potentiale kun realiseres, hvis myndighederne rent faktisk er opmærksomme på systemet og gør brug af det”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Ombudsmanden skrev til Beskæftigelsesministeriet, fordi Gladsaxe Kommune mente, at kommunen ikke havde teknisk mulighed for at bruge den lovhjemlede adgang til at udveksle oplysninger om visse sagsskridt og derved opnå en nemmere og hurtigere sagsbehandl

Erstatningsnævnet træffer afgørelser om erstatning til ofre for forbrydelser. I den forbindelse kan det være nødvendigt for nævnet at indhente fagkyndige vejledende udtalelser om offerets varige mén og erhvervsevnetab fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Erstatningsnævnet har et ansvar for sagsbehandlingstiden – også når den skyldes, at nævnet afventer en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. ”Myndigheder kan være forpligtet til at indhente oplysninger fra andre myndigheder for at kunne vurdere en sag. Men det overordnede ansvar for sagsbehandlingstiden ligger stadig hos den myndighed, som skal træffe afgørelse, som derfor skal sørge for at holde hånd i hanke med sagen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Ombudsmanden har som led i undersøgelsen af en konkret sag kritiseret Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid på mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor nævnet anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en vejledende udtalelse. Ombudsmanden kritiserede og

Folketingets ombudsmand fører tilsyn med myndighedernes tvangsmæssige udsendelser af udenlandske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Formålet er at påse, at myndighedernes virksomhed i forbindelse med tvangsmæssige udsendelser foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse. Som led i sit tilsyn på området har ombudsmanden fulgt en tvangsudsendelse af en udenlandsk kvinde og to af hendes børn til Iran. Ombudsmanden har i dag afsluttet sin behandling af den pågældende sag og skrevet til Hjemrejsestyrelsen, at ombudsmanden ikke har bemærkninger til det konkrete udsendelsesforløb. Læs ombudsmandens afsluttende brev her FAKTA Efter hjemrejselovens § 19 fører Folketingets Ombudsmand tilsyn med tvangsmæssig udsendelse og kan i den forbindelse være til stede under udsendelsen. Tilsynet udøves i overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særlig påse, at myndighedernes virksomhed foretages med respekt for ind

Styrelsen for Patientklagers gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8 var på 12,4 måneder i perioden fra starten af 2021 og frem til udgangen af 1. kvartal 2022. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget. ”Det er alt for lang tid. Reglerne om aktindsigt i patientjournaler er en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet, herunder gøre borgeren bedre i stand til at følge med i behandlingen, drage omsorg for eget helbred og eventuelt korrigere de registrerede oplysninger”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Styrelsen for Patientklager har forklaret, at sagsbehandlingstiden skyldes bl.a. en ophobning af sager i forbindelse med udflytning af styrelsens opgaver i 2018 samt udlån af medarbejdere til andre dele af koncernen i forbindelse med corona-pandemien. Dette kan dog ikke ændre ved ombudsmandens vurdering af, at sagsbeha

Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i Statsministeriets sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt. En redegørelse fra Statsministeriet om sagsbehandlingstiden i 2021 og starten af 2022 viser, at ministeriet fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i bl.a. offentlighedsloven. Over de seneste år har der således været et væsentligt fald i andelen af sager efter offentlighedsloven, der er færdigbehandlet inden for 7 arbejdsdage, mens andelen af sager, der er afsluttet efter mere end 40 arbejdsdage, er steget betydeligt. Statsministeriet har iværksat personalemæssige tiltag og arbejder på at bringe sagsbehandlingstiderne ned. Således er antallet af verserende sager nedbragt fra 70 sager i februar 2021 til 31 sager i april 2022, og ministeriet har afsluttet de ældste aktindsigtssager. Samtidig har ministeriet i 2021 afsluttet flere sager, end ministeriet har modtaget, og langt flere end de foregående år. Siden oktober 2021 har Statsministeriet

Folketingets Ombudsmand har besluttet at indlede en undersøgelse af egen drift af politiets nye våbenregister og behandlingen af sager om våben. Der har i medierne været omtale af forskellige problemer med det nye våbenregister, der blev taget i brug i januar i år. Efter det oplyste har problemerne samtidig betydet, at der er sket en ophobning af ubehandlede våbensager. Ombudsmanden har også modtaget en henvendelse om sagen fra Danmarks Jægerforbund. Ombudsmanden har i dag bedt de ansvarlige myndigheder om en udtalelse. Ombudsmandens brev til Rigspolitiet kan læses her. Ombudsmanden afventer nu myndighedernes udtalelser. FAKTA Det følger af § 17 i lov om Folketingets Ombudsmand, at ombudsmanden af egen drift kan optage en sag til undersøgelse og gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

Der ydes på skatteområdet en omfattende vejledning og information om regler og praksis, blandt andet i form af Skatteforvaltningens juridiske vejledning og ved brug af såkaldte styresignaler. Denne vejledning og information udgør et væsentligt værktøj for administrationen hos Skatteforvaltningen, ligesom den er praktisk relevant for borgere og virksomheder. Ombudsmanden har på baggrund af bl.a. tilkendegivelser fra skatterevisorer og skatteadvokater foretaget en undersøgelse af skattemyndighedernes generelle information og administration, når der på baggrund af domme og afgørelser sker en praksisændring, som kan have betydning for rigtigheden af det, der anføres i Den juridiske vejledning om den gældende retstilstand. Det er ombudsmandens opfattelse, at den tid, der efter det oplyste går med at opdatere informationen til borgere og virksomheder om betydningen af en ændret praksis, er lang i forhold til de informationshensyn, der ligger bag Den juridiske vejledning. Skattestyrelsen er d

Miljø- og Fødevareklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigtsanmodninger må anses for uforenelige med forudsætningerne i de bagvedliggende love. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand efter en gennemgang af nævnets sagsbehandlingstid i klagesager for 2021 om aktindsigt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager afgjort efter miljøoplysningsloven – som nævnet har flest af – er ligesom i 2020 lidt over 100 arbejdsdage i 2021 (cirka 101 arbejdsdage i 2020 og cirka 109 arbejdsdage i 2021. Nævnets sagsbehandlingstid i klagesager afgjort efter offentlighedsloven er steget fra cirka 102 arbejdsdage i 2020 til cirka 240 dage i 2021. Her er der dog kun tale om 3 klagesager. Miljø- og Fødevareklagenævnet har forklaret, at en del af stigningen skyldes, at nævnet har afsluttet nogle meget langtrukne klagesager vedrørende afgørelser fra et forsyningsselskab, som ikke ønskede at medvirke til at få sagerne oplys

En enlig mor fra en kommune i Øst-Danmark fik besked på at betale børnetilskud for godt tre år tilbage, fordi Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen vurderede, at hun reelt ikke havde været enlig i perioden. Moren klagede til ombudsmanden, der oversendte klagen til Ankestyrelsen og bad styrelsen om at svare på den enlige mors klage bl.a. på baggrund af styrelsens praksis på området. Ankestyrelsen ændrede sin afgørelse, og moren skulle så alligevel ikke tilbagebetale tilskuddet. Sagen er et eksempel på, hvordan Folketingets Ombudsmand kan hjælpe borgerne til en hurtig løsning af deres sag – simpelthen ved at gå i dialog med myndighederne og bede dem om yderligere at begrunde eller genoverveje deres afgørelse, for eksempel med henvisning til hidtidig praksis på området. Det er en fremgangsmåde, ombudsmanden bruger i nogle sager hvert år. Og når den virker, er det en hurtig og effektiv måde at hjælpe borgerne på, fordi deres sager bliver løst uden en omfattende og tidskrævende undersøgelse f

Folketingets Ombudsmand har været på tilsyn i Grønland og besøgt en række anstalter, politistationer og kommunefogeder. Formålet med besøget var at undersøge forholdene for dem, der er frihedsberøvet af politiet eller kriminalforsorgen i Grønland, herunder deres relation til personalet og andre indsatte og deres mulighed for at arbejde og uddanne sig. Hos kommunefogederne havde ombudsmandens tilsynshold særligt fokus på de lokale detentioner, som flere af kommunefogederne har ansvaret for. I alt omfattede tilsynsbesøget seks anstalter, seks politistationer og otte kommunefogeder. Ombudsmandens tilsynshold talte med ledelsen, personalet og de indsatte og beså de fysiske lokaliteter. Hovedindtrykket var, at politiet og kriminalforsorgen i Grønland grundlæggende behandler mennesker i deres varetægt hensynsfuldt og værdigt. Tilsynsbesøget gav dog ombudsmanden anledning til anbefalinger til myndighederne om ændringer på visse punkter. Læs mere om tilsynsbesøget i denne artikel fra Folketing

I de senere år er der blevet nedsat flere kommissions- og advokatundersøgelser af sagsforløb i centraladministrationen. I Folketingets Ombudsmands netop udkomne beretning for 2021 kan man læse om journalisters muligheder for at få aktindsigt i sager, der er omfattet af disse undersøgelser, og dermed lave deres eget kulegravende arbejde sideløbende med undersøgelserne. Artiklen i beretningen formidler blandt andet det budskab, at selv om en advokatundersøgelse skal kulegrave et bestemt forløb, betyder det ikke, at journalister automatisk er afskåret fra at få aktindsigt i sagens dokumenter. Det viser sagen om det action card, som politiet brugte til sine samtaler med minkavlerne om aflivning af deres dyr i november 2020. Journalister søgte om aktindsigt i action cardet men fik afslag af Rigspolitiet og Justitsministeriet – blandt andet med henvisning til, at udlevering af materialet kunne føre til, at medierne lavede sideløbende undersøgelser af de spørgsmål, der skulle indgå i en forve

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har klaget til ombudsmanden over den påtænkte udformning af stemmesedlen i forbindelse med den planlagte folkeafstemning den 1. juni 2022. Indholdet af stemmesedlen er behandlet i et udkast til et lovforslag, der skal bane vejen for folkeafstemningen. Folketingets Ombudsmand har i dag skrevet til Morten Messerschmidt, at ombudsmanden hverken er kompetent til at tage stilling til klager over ministres lovforslag eller love, som Folketinget har vedtaget. På den baggrund behandler ombudsmanden ikke spørgsmålet om udformningen af stemmesedlen. I sit svar skriver ombudsmanden blandt andet: ”Indholdet af stemmesedlen, som du har klaget til mig over, er (…) behandlet i det lovudkast om folkeafstemningen, som må forventes fremsat for og behandlet af Folketinget. Vedtages lovforslaget, vil stemmesedlens indhold blive reguleret ved lov og af den grund falde uden for ombudsmandens kompetence. Endvidere omfatter ombudsmandens kompetence (…) ikke min

Kommunen har det endelige ansvar for den pædagogisk-psykologiske rådgivning til anbringelsessteder mv. i kommunen. Det omfatter også udgifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det fremgår af et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet til Folketingets Ombudsmand. Den pædagogisk-psykologiske rådgivning er en vigtig funktion, der skal sikre bl.a., at anbragte børn får det rette skoletilbud. Overlades dele af opgaven, f.eks. udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering, til et privat anbringelsessted, skal kommunen sikre sig, at der foreligger den nødvendige faglige ekspertise. ”Der har været tvivl om, hvem der kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger, men det er nu fastslået, at kommunerne har det endelige ansvar for disse vurderinger. Jeg er glad for, at der er kommet en afklaring på dette punkt. Kvaliteten af vurderingerne har stor betydning for, om det enkelte barn får en undervisning, der tilgodeser barnets særlige behov og forudsætninger”, siger Folketingets O

CBS reagerede for voldsomt, da universitetet bortviste seks studerende i knap ni måneder som sanktion for, at de havde udsendt en festinvitation med seksuelle referencer og referencer til indtagelse af alkohol på Facebook. Invitationen var til en såkaldt Slutty Fall-Break-fest på en natklub i København og var blandt andet rettet mod studerende, som de seks netop havde været introvejledere for. ”Jeg har forståelse for, at ledelsen på CBS fandt det nødvendigt at reagere på baggrund af invitationen. Men offentlige myndigheder skal handle proportionalt. En bortvisning over to eksamensperioder er meget indgribende for de studerende, og det var efter min opfattelse ikke berettiget i denne sag”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. De seks studerende havde været introvejledere for nye studerende på bacheloruddannelsen i Europæisk Business på CBS. I invitationen til ”Slutty Fall-Break”-festen på Facebook opfordrede de pigerne til at finde ”den mest nedringede trøje, korteste nederdel el

Når en udenlandsk læge fra et land uden for EU/EØS søger om autorisation til at arbejde i Danmark, går der cirka 3 år, fra Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget ansøgningen, til styrelsen vurderer, om lægens uddannelse er egnet til at blive afprøvet i praksis. Selve vurderingen tager som udgangspunkt kun mellem to og fem dage. Det viser en undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har foretaget. Undersøgelsen viser også, at ventetiden på styrelsens vurdering af uddannelsen siden 2018 er steget fra cirka ti måneder til cirka 3 år. ”Det er alt for lang tid. Ikke mindst når man tager i betragtning, at sagerne i realiteten ligger stille i stort set hele denne periode, og at sagerne normalt er ukomplicerede og hurtige at behandle,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Ombudsmanden indledte sin undersøgelse af sagen i juni 2021 på baggrund af artikler i Jyllands-Posten og Sundhedsministeriets svar på flere folketingsspørgsmål. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed skyldes den st

Efter Folketingets Ombudsmands undersøgelse af en sag har Ankestyrelsen besluttet at iværksætte flere tiltag for at sikre, at datoangivelserne på breve fra kommunale myndigheder ikke ændres, når brevene bliver sendt videre. I forbindelse med sin behandling af en konkret sag fra Københavns Kommune konstaterede ombudsmanden, at et af dokumenterne fra kommunen havde ændret dato til den dag, hvor Ankestyrelsen sendte det videre til ombudsmanden, i stedet for at bevare sin oprindelige dato. Ankestyrelsen har oplyst, at kommunen ikke havde låst brevdatoen i dokumentet, og at det er styrelsens indtryk, at der er tale om en generel problemstilling, som ikke er begrænset til enkelte kommuner. Offentlige IT-systemer skal efter de gældende regler sikre et dokuments integritet og autenticitet, herunder at dateringen af dokumentet er korrekt. En korrekt datering er bl.a. afgørende for, at klagefrister og andre tidsfrister kan blive beregnet korrekt. Ankestyrelsen vil nu have en øget opmærksomhed på

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet har i 2022 særligt fokus på, hvordan kriminalforsorgen modtager nye varetægtsarrestanter. For nyindsatte varetægtsarrestanter, der ikke tidligere har været fængslet, er arresten det første møde med kriminalforsorgen. Ombudsmanden vil derfor besøge en række arrester i løbet af 2022 for at undersøge, hvordan nye varetægtsfængslede bliver vejledt om deres rettigheder og om rammerne for deres ophold i arresten. Der vil også være fokus på, hvordan personalet får de oplysninger, som er nødvendige for, at arresten kan tage hånd om de nytilkomnes sikkerhed og helbred. ”Det er vigtigt, at der i forhold til den enkelte arrestant er de oplysninger til rådighed og gives den hjælp og vejledning, som er nødvendig for at sikre iagttagelsen af deres rettigheder og et ordentlig forløb i forbindelse med en varetægtsfængsling,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Temaet for ombudsmandens tilsyn på voksenområdet i 2022 omfatter varetægtsarrestanter, som