Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep

Ombudsmanden har nu afsluttet behandlingen af flere klager over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelsen af advarsler til embedsmænd i den såkaldte minksag. Efter at have undersøgt sagerne har ombudsmanden ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for ikke at udlevere flere oplysninger. Ombudsmanden har udtalt sig i tre sager: Rigspolitiets afslag på aktindsigt i begrundelserne for at meddele og tilbagekalde disciplinære advarsler til to chefer Statsministeriets afslag på aktindsigt i materiale, der ligger til grund for tilbagekaldelsen af en advarsel til ministeriets departementschef Statsministeriets afslag på aktindsigt i Justitsministeriets rådgivning om statsministerens habilitet i forbindelse med departementschefens disciplinærsag. Fælles for de tre sager var, at det efterspurgte materiale indgik i personalesager og derfor som udgangspunkt ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skull

Seniorpensionsenheden har efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand udleveret en række oplysninger om seniorpensionsordningen til en journalist. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om udviklingen i antallet af ansøgere om seniorpension, tilkendelsesprocenten for seniorpension, udfaldet af klagesager på området og bemærkninger fra en ekstern revisor. Journalisten havde søgt aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder i Seniorpensionsenheden, som er en selvejende institution, der har ansvaret for at tilkende seniorpension til borgere med nedsat arbejdsevne. Seniorpensionsenheden undtog bestyrelsesreferaterne fra aktindsigt, da der var tale om interne dokumenter, men udleverede dog visse informationer i overensstemmelse med reglerne i offentlighedslovens § 28, der siger, at faktuelle oplysninger og oplysninger om eksterne faglige vurderinger er undergivet aktindsigt – også når de kommer fra interne dokumenter. Folketingets Ombudsmand erklærede sig enig i, at bestyrelsesrefer

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet vil i 2024 have fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i fængsler og arresthuse. Mulighederne for at kunne se sine nærmeste og have relevant beskæftigelse er af stor betydning for indsattes trivsel under afsoningen og for resocialisering. De fysiske rammer i kriminalforsorgens institutioner er imidlertid forskellige. Desuden har kriminalforsorgen i de senere år haft det højeste belæg siden årene umiddelbart efter 2. verdenskrig, og der er samtidig sket en markant nedgang i antallet af fængselsbetjente. Dette kan have betydning for, hvilke muligheder for besøg og beskæftigelse de indsatte i praksis har i de enkelte institutioner. Ved tidligere tilsyn i fængsler og arresthuse har ombudsmanden konstateret, at der kan være udfordringer med for eksempel at skaffe relevant beskæftigelse til de indsatte, og at besøgsrum og undervisningslokaler inddrages til indkvartering eller andre formål. Ombudsmanden vil derfor under tilsynsbesøgene

Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner har en særlig adgang til at tilbageholde børnene og de unge, ved at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. I 2024 gennemfører ombudsmandens Børnekontor tilsyn på landets delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge. ”I år sætter vi fokus på de delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger. Det gør vi dels på grund af de særlige regler, der gælder for brug af magt over for børnene og de unge, dels fordi der i de senere år har været flere tilfælde af kritisk omtale af forhold på delvis lukkede institutioner”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, om baggrunden for årets tema. Både fysisk fastholdelse og tilbageholdelse vil ofte opleves som voldsomme indgreb af børnene og de unge. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden derfor se på institutionernes brug af fysisk magt

En borger sendte en klage over en kommunal afgørelse med Digital Post via e-Boks kl. 23.43. Klagefristen udløb ved midnat, men kommunen modtog først klagen kl. 04.01 den følgende dag. Ankestyrelsen afviste at behandle klagen, da styrelsen fandt, at klagen var modtaget for sent. Ifølge Ankestyrelsen kunne en borger ikke gå ud fra, at en klage, som sendes med Digital Post, leveres til myndighedens digitale postkasse straks. Styrelsen fandt også, at der ikke var grundlag for at se bort fra overskridelsen af klagefristen. Borgeren klagede herefter til ombudsmanden, der bad myndighederne om oplysninger om den tid, det tager for en meddelelse at nå frem med Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen oplyste i den forbindelse, at servicemålet for meddelelser sendt med Digital Post fra marts 2022 er, at 95 procent af meddelelserne skal være tilgængelige i modtagernes modtagersystem maksimalt 20 sekunder efter, at de optræder i borgernes udbakke. Dette servicemål havde været overholdt stabilt siden

Hvis en borger ikke har en Nemkonto, må kommunen sikre, at borgeren får udbetalt sine penge på en anden måde. Kommunen kan ikke sætte udbetalingen i bero, indtil borgeren får en Nemkonto, eller kræve, at udbetalingen i stedet foretages via en tredjeparts konto, f.eks. en pårørende. Det udtaler ombudsmanden på baggrund af en sag fra Københavns Kommune. I december sidste år suspenderede kommunen udbetalingen af kontanthjælp til en borger, fordi borgeren ikke længere havde en Nemkonto. Nogle uger senere søgte borgeren om hjælp til at købe en sovepose med henvisning til, at han ikke havde nogen penge, fordi kommunen ikke udbetalte kontanthjælp til ham. Kommunen afviste borgerens ansøgning med den begrundelse, at borgeren havde kontanthjælp stående, som ville blive udbetalt, når han fik en bankkonto eller accepterede en alternativ modtager af pengene. Borgeren klagede til ombudsmanden over, at kommunen ikke udbetalte pengene til ham. Ombudsmanden har nu foretaget en undersøgelse af reglerne

En borger søgte hos det kommunalt ejede forsyningsselskab SK Energi A/S om aktindsigt i materiale vedrørende suspension af selskabets fastprisaftaler. Selskabet udleverede en varslingsskrivelse og tilføjede, at der ikke var andet ”nyt materiale eller notater, som der kan opnås aktindsigt i”. Borgeren klagede over afslaget til ombudsmanden, og under sagen kom det frem, at der faktisk forelå et notat, som borgeren ikke havde fået aktindsigt i. SK Energi A/S havde valgt ikke at oplyse om dette, fordi selskabet formodede, at et medlem af bestyrelsen havde lækket notatet. Selskabet håbede, at borgeren på baggrund af afslaget ville tilkendegive, at han allerede var i besiddelse af notatet, så selskabet kunne politianmelde bestyrelsesmedlemmet. Efter ombudsmandens opfattelse er dette ikke et hensyn, der lovligt kan varetages efter offentlighedsloven. ”Med offentlighedsloven følger nogle rammer for, hvilke hensyn der er lovlige at lægge vægt på, når man træffer afgørelser om aktindsigt. Også e

I de senere år har Folketingets Ombudsmand behandlet flere sager om kommuners praksis vedrørende partshøring af naboer i byggesager. Kommunerne havde i sagerne skrevet til borgerne, at der ikke partshøres, når et byggeri overholder byggeretten. Seneste eksempel er fra dette efterår, hvor Jammerbugt Kommune oplyste til en nabo til et byggeri, at kommunen ikke foretog høring, når byggeriet holdt sig inden for byggeretten og ikke afveg fra, hvad der kunne forventes på en grund. På baggrund af sagerne understreger ombudsmanden, at pligten til at partshøre efter forvaltningsloven forudsætter, at der foretages en konkret og samlet vurdering af, om naboer mv. har en væsentlig og individuel interesse i en sag, og at det ikke er i overensstemmelse med partshøringspligten i forvaltningsloven generelt at undlade partshøring af naboer mv., alene fordi byggeretten er overholdt. ”Det kan være generende at være nabo til et byggeri, hvor der for eksempel bygges i højden eller i bredden. Der kan bl.a.

En tidligere ansat i et stift klagede til biskoppen over en sognepræst i stiftet. Biskoppen sendte klagen i høring hos præsten, der kom med en udtalelse i sagen. Klageren søgte om aktindsigt i udtalelsen, hvilket stiftet afviste. Klageren indbragte afslaget for Kirkeministeriet, der stadfæstede stiftets afgørelse med henvisning til, at udtalelsen indgik i præstens personalesag. Ifølge ministeriet har kun den ansatte selv ret til såkaldt ”egenacces” (indsigt i oplysninger om en selv) i vedkommendes personalesag. Det er ombudsmanden ikke enig i. Ombudsmanden udtaler, at retten til egenacces i personalesager ikke kun gælder for den ansatte selv, men også for andre, hvis personlige forhold omtales i personalesagen. ”Retten til at få indsigt i oplysninger om en selv er en grundlæggende individuel rettighed, der er mere vidtgående end den ret til aktindsigt, som tilkommer enhver efter offentlighedslovens almindelige regler. Retten til indsigt i oplysninger om en selv gælder således som udgan

En privat virksomhed indbetalte et større beløb til skattemyndighederne for at dække sit momstilsvar. Ved en fejl havde virksomhedens revisor dog givet virksomheden et forkert betalings-ID, hvilket betød, at virksomheden indbetalte pengene på en anden virksomheds Skattekonto. Da revisoren opdagede fejlen, kontaktede han straks Skattestyrelsen og bad styrelsen om at føre pengene tilbage til den indbetalende virksomhed. Det drejede sig om ca. 120.000 kr., og ejeren af den virksomhed, der havde fået pengene indbetalt på sin Skattekonto, var indforstået med, at de blev tilbageført. Det afviste Skattestyrelsen imidlertid. Styrelsen anerkendte, at der var tale om en fejlindbetaling, men så det som en sag mellem to virksomheder. Styrelsen udtalte således, at ”Skattestyrelsen skal holdes udenfor og skal heller ikke foretage omkonteringer – da det ikke er en myndighedsfejl”. Og den tilføjede, at yderligere henvendelser fra revisoren ”vil ikke blive svaret”. Først da ombudsmanden efter en klage

En borger klagede til ombudsmanden over, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke svarede på hans aktindsigtsanmodning. Ombudsmanden sendte klagen videre til ministeriet og bad det om at svare borgeren. En uges tid senere fulgte ombudsmanden op på behandlingen af sagen hos ministeriet. Ministeriet meddelte i den forbindelse, at det hverken havde modtaget borgerens eller ombudsmandens henvendelse, og at det i øvrigt oplevede problemer med at modtage Digital Post. På den baggrund iværksatte ombudsmanden en undersøgelse af ministeriets håndtering af sine problemer med Digital Post. Undersøgelsen viste, at ministeriet generelt havde haft problemer med at modtage Digital Post på grund af tekniske problemer, at ministeriet den 28. april bad Statens It om at undersøge og udbedre fejlen, men at problemet først blev løst den 21. juni. Endvidere gik der yderligere fire måneder, før ministeriet fik overført alle henvendelser til sin egen hovedpostkasse. ”Jeg må lægge til grund, at teknisk

For to år siden kritiserede ombudsmanden, at fem it-systemer på skatteområdet ikke i tilstrækkelig grad gav borgerne mulighed for at benytte partsrepræsentanter såsom advokater eller revisorer til at hjælpe dem med deres sager om for eksempel skattepligt eller gæld. Nu viser nye oplysninger fra Skattestyrelsen, at problemerne er mere udbredte end tidligere afdækket, og at de har været til stede i en årrække. Efter ombudsmandens kritik foretog Skattestyrelsen en omfattende kortlægning af Skatteforvaltningens it-systemer. Den viser, at borgerne i 32 systemer kan have udfordringer i forhold til at bruge en partsrepræsentant. Bl.a. systemerne, der understøtter forskuds- og årsopgørelser, samt Vurderingsportalen kan være ramt af udfordringer. ”Skattesager kan være komplekse og have stor betydning for borgeres og virksomheders økonomi. Derfor er det vigtigt, at man i overensstemmelse med forvaltningsloven har mulighed for at lade sig repræsentere af for eksempel rådgivere og eksperter. Jeg e

En kommune ønskede at opsætte et hegn på et areal, der tilhørte kommunen, og lade kvæg afgræsse arealet. Arealet lå imidlertid tættere på byzonen, end lovgivningen tillader. Et team i kommunen søgte derfor om dispensation fra lovens afstandskrav, og et andet team i samme afdeling traf afgørelse i sagen og gav dispensationen. Kommunen var som ansøger part i sagen om dispensation og var derfor inhabil. Det skulle kommunen have været opmærksom på, inden den traf afgørelse, konstaterer ombudsmanden: ”Reglerne om myndighedsinhabilitet er med til at værne om tilliden til myndighederne og begrænse risikoen for, at myndighedens egen interesse påvirker sagens udfald. Kommuner skal derfor være meget opmærksomme på disse regler, når de behandler sager, hvor de kan være inhabile. I denne sag var det desværre ikke tilfældet”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Kommunen kunne ikke flytte behandlingen af sagen til en anden myndighed, og det var således forudsat i lovgivningen, at kommunen s

Når en boligejer får besked fra Vurderingsstyrelsen om de oplysninger, som styrelsen vil lægge til grund for boligens nye ejendomsvurdering pr. 1. januar 2020, får boligejeren fire uger til at rette eventuelle urigtige oplysninger om boligen i BBR. Oplysningerne skal inden fristens udløb godkendes af kommunen, før de kan indgå i Vurderingsstyrelsens arbejde med at fastsætte ejendomsværdien. Det betyder, at boligejere risikerer, at urigtige BBR-oplysninger lægges til grund for beregning af deres ejendomsvurdering, hvis kommunen ikke når at godkende rettelserne i registret, inden fristen udløber. Ombudsmanden konstaterer, at loven ikke forhindrer Vurderingsstyrelsen i at forlænge fristen kortvarigt for at give en kommune længere tid til at tage stilling til en borgers rettelser i BBR. Han er imidlertid samtidig enig med Vurderingsstyrelsen i, at det næppe har været lovgivers hensigt, at styrelsen skal forlænge deklarationsperioden i den slags sager. Hensyn til masseadministration Udrulni

Vurderingsstyrelsens offentliggørelse af foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 har ført til debat i medierne om vurderingernes kvalitet og rigtighed. Folketingets Ombudsmand har også modtaget en række klager fra borgere over vurderingerne. De foreløbige ejendomsvurderinger bygger på modelberegninger og er lavet automatisk uden manuel behandling. Folketingets Ombudsmand har i dag bedt Vurderingsstyrelsen om at redegøre for de processer og den kvalitetssikring, der er gået forud for anvendelsen af modelberegningerne som grundlag for de foreløbige ejendomsvurderinger, herunder de overvejelser, styrelsen har gjort sig om kvaliteten af data, der indgår i beregningerne. Desuden spørger ombudsmanden til, hvilke borgere der kan få ændret deres foreløbige vurdering, hvilken vejledning der er givet herom, og hvor lang sagsbehandlingstid styrelsen forventer for besvarelsen af henvendelser fra borgere om vurderingerne. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, i lov o

Det var forkert, da Ankestyrelsen afviste at behandle en klage fra en hjemløs, der var blevet bortvist fra et forsorgshjem. Det udtaler ombudsmanden på baggrund af en henvendelse fra De hjemløses Landsorganisation (SAND). Den hjemløse var blevet bortvist, fordi han efter personalets opfattelse havde optrådt truende over for en anden beboer og ikke havde rettet sig efter personalets anvisninger. Borgeren klagede over bortvisningen til Ankestyrelsen, der afslog at kigge på sagen, fordi den ikke mente at kunne tage stilling til bortvisninger, der bunder i overtrædelser af forsorgshjemmenes ordensregler. Efter Ankestyrelsens opfattelse giver serviceloven kun styrelsen mulighed for at behandle klager over bortvisninger, der begrundes med, at borgeren ikke længere er i målgruppen for den pågældende boform. Det er ombudsmanden imidlertid ikke enig i. ”Ankestyrelsen tolker efter min opfattelse lovteksten for snævert. Formålet med bestemmelsen om klageadgang var ifølge forarbejderne at styrke b