Folketingets Ombudsmand

En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind

Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og

Gældsstyrelsen bruger for lang tid på at behandle anmodninger om eftergivelse af gæld til det offentlige. Det kan betyde, at nogle borgere må vente længe på at få afklaret en usikker økonomisk situation. I en netop afsluttet undersøgelse anerkender ombudsmanden, at Gældsstyrelsen er lykkedes med at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på gældseftergivelsesområdet til cirka 8 måneder i 2024. Gældsstyrelsen vurderer imidlertid, at sagsbehandlingstiden stadig er for lang, og det erklærer ombudsmanden sig enig i. ”Eftergivelse af gæld er en mulighed for, at skyldnere, der ikke har nogen reel udsigt til at kunne betale deres gæld, kan opnå en varig økonomisk forbedring og komme videre. En eftergivelsessag kan derfor have stor økonomisk og personlig betydning for den enkelte. Derfor er det også vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke er for lang”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden lægger også vægt på, at Gældsstyrelsen ved udgangen af 2024 havde

I sin nye temarapport har ombudsmanden fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i kriminalforsorgen. Ombudsmanden har bl.a. konstateret, at de indsatte i visse arrester primært bliver tilbudt arbejde med at flette julestjerner eller lave musetrapper, som ofte bliver smidt ud bagefter. Det skaber utilfredshed hos de indsatte, som ønsker at producere genstande med reel nytteværdi. Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder de indsatte. ”De indsattes beskæftigelse skal være med til at give indhold og struktur i en hverdag som frihedsberøvet og om muligt gøre de indsatte bedre i stand til at få og passe et arbejde bagefter. Det vil derfor være gavnligt, hvis der i arresterne kan tilbydes cellearbejde, der i højere grad har en nytteværdi og ikke blot efterfølgende kasseres”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Fokus på besøg og beskæftigelse Ombudsmanden besøgte s

Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel

En advokat for en interesseorganisation søgte om aktindsigt hos Miljø- og Ligestillingsministeriet i den dokumentation, der lå til grund for en udtalelse fra ministeriet om et foretaget ”nabotjek” af andre europæiske landes regler om såkaldte blandingszoner. Blandingszoner er vandområder omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af forurenende stoffer må overskride fastsatte miljøkrav. Ministeriet afgrænsede aktindsigtsanmodningen til udelukkende at omfatte et bilag med anonymiserede oplysninger, der tidligere var blevet oversendt til Folketinget. Men ministeriet oplyste ikke, at der også fandtes andre dokumenter om nabotjekket, og det vedlagde heller ikke en aktliste. Efter ombudsmandens opfattelse måtte anmodningen naturligt forstås således, at advokaten ønskede indsigt i alle dokumenter, der indeholdt dokumentation for ministeriets udtalelse i medierne om størrelsen af blandingszoner i Danmarks nabolande, herunder dokumenter der indeholdt de informationer, som ministeriet hav

Ombudsmanden har afsluttet sin undersøgelse af Vurderingsstyrelsens vejledning til boligejere om tillægslån. I undersøgelsen bad ombudsmanden styrelsen om at redegøre for dens overvejelser om bl.a. vejledningsindsatsen i forbindelse med udsendelse af breve til boligejerne. Herunder bad han om at få svar på, hvorfor brevene om tillægslån ikke blev sendt til alle berørte boligejere på samme tid, og hvorfor indholdet af brevene var ændret, efter de første breve var udsendt. Ombudsmanden bad også Vurderingsstyrelsen oplyse om dens vejledningsindsats om tillægslån for 2025. Styrelsen har svaret bl.a., at beslutningen om at udsende brevene på forskellige tidspunkter tog udgangspunkt i en vurdering af størrelsen på den restskat eller det tillægslån, som den enkelte boligejer kunne forvente. Styrelsen har også oplyst, at brevenes indhold i løbet af 2024 blev justeret ud fra en kommunikationsfaglig vurdering på baggrund af henvendelser fra boligejere. I lyset af det, som Vurderingsstyrelsen har

Hvert år tager Ombudsmandens Børnekontor på tilsynsbesøg på nogle af de steder, hvor udsatte børn og unge bor og opholder sig. Det kan for eksempel være børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, sikrede døgninstitutioner eller private opholdssteder for børn og unge. Børnene og de unges rettigheder er i fokus, når Børnekontoret er på besøg. Det er også et vigtigt formål med tilsynene at sikre, at børnene og de unge trives på institutionerne, og at de har gode og trygge relationer til de voksne, som arbejder dér. Derfor er et af hovedelementerne ved Børnekontorets tilsyn samtalerne med de børn og unge, der bor på stederne. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning handler en af artiklerne om, hvordan Børnekontoret gennemfører samtaler med udsatte børn og unge i forbindelse med tilsynsbesøg. Herunder ikke mindst hvordan man opbygger en uformel og tryg ramme om en samtale med et barn eller ungt menneske, som man ikke har mødt før. Flere tusind klik på Myndighedsguiden Bere

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-systemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som kommunen anvender til at behandle sager i familieafdelingen. På baggrund af en konkret klagesag og omtale i medierne er ombudsmanden blevet opmærksom på en generel problemstilling vedrørende kommunens sagsbehandling i it-systemet og ønsker at undersøge, om det kan føre til mangelfuld eller forkert journalisering i familieafdelingens sager. Offentlige myndigheders notat- og journaliseringspligt har bl.a. til formål at sikre den nødvendige dokumentation i den enkelte sag. Hvis journaliseringen er mangelfuld eller forkert, er der risiko for, at både sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed forringes. I den konkrete klagesag oplyste Langeland Kommune i sit svar til borgeren, at kommunen ville bestræbe sig på at ensrette medarbejdernes brug af it-systemet og på den måde systematisere sagsbehandlingen. I en efterfølgende artikel i Fyns Amts Avis

Ombudsmanden har bestemt, at Hillerød Forsyning i form af moderselskabet Hillerød Forsyning Holding A/S og datterselskabet Hillerød Service A/S skal være omfattet af hans virksomhed i samme omfang, som de er omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Selskaberne er 100 pct. ejet af Hillerød Kommune og omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1. Det er almindelig praksis, at ombudsmanden efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, bestemmer, at selskaber er omfattet af ombudsmandens kompetence i samme omfang, som de er omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Det gælder også for så vidt angår kommunalt ejede forsyningsselskaber. Hensigten med ombudsmandslovens § 7 er at skabe overensstemmelse mellem ombudsmandens kompetence og anvendelsesområdet for bl.a. offentlighedsloven. Ombudsmanden har truffet sin beslutning i forbindelse med behandlingen af en klage fra en borger, der har fået delvist afslag på aktindsigt. Ombudsmanden har orienteret Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Folk

Folketingets Ombudsmand har besluttet at indlede en undersøgelse af de indsattes muligheder for at få besøg i Vestre Fængsel. I forbindelse med undersøgelsen beder ombudsmanden myndighederne om at redegøre for bl.a.: Om besøgskapaciteten i Vestre Fængsel kan anses for at være tilstrækkelig Om der er forhold af strukturel karakter i fængslet, der gør det vanskeligt at sikre de indsatte adgang til besøg Prioriteringen af afsonere over varetægtsarrestanter ved tilrettelæggelsen af besøg Forsvarsadvokaters mulighed for at besøge deres klienter i fængslet Tiltag for at forbedre besøgsbestillingssystemet, herunder indførelsen af et eventuelt digitalt bookingsystem. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse efter at have været på uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel i september 2024. Et af formålene med tilsynsbesøget var netop at se på de indsattes muligheder for at få besøg af deres pårørende. Ombudsmanden har således tidligere modtaget en række klager over besøgsforholdene i Vestre Fængs

Efter at have modtaget flere klager over Familieretshusets sagsbehandlingstid i konkrete sager om værgemål indledte Folketingets Ombudsmand i sommeren 2024 en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet. Familieretshuset har i en længere periode modtaget betydeligt flere nye sager på værgemålsområdet, end Familieretshuset har afsluttet. Det har betydet, at antallet af verserende sager er øget væsentligt, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de afsluttede sager er steget. For nogle sager er der i dag en sagsbehandlingstid på flere år. Sagsbehandlingstiden i værgemålssagerne har løbende givet anledning til betydelig offentlig og politisk bevågenhed. Under et samråd den 8. januar 2025 i Folketingets Socialudvalg tilkendegav social- og boligministeren, at sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet er uholdbare. ”Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbeh

Folketingets Ombudsmand vil i de kommende år gennemføre tilsyn med handicaptilgængeligheden på kommunale borgerservicecentre. Det sker som led i ombudsmandens opgave med at undersøge, om offentlige bygninger er tilgængelige for personer med handicap. ”Alle skal have mulighed for at bruge de kommunale borgerservicecentre. Det gælder naturligvis også for personer med handicap. Det er derfor vigtigt, at kommunerne sørger for, at centrene er tilgængelige for alle”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. I forbindelse med tilsynene vil ombudsmanden blandt andet undersøge: Parkeringsforholdene for personer med handicap Adgangsarealerne samt indgangs- og dørpartier Udformningen af handicaptoiletter Information og skiltning Adgangen til hjemmesideinformation om borgerservicecentrenes tilgængelighed for personer med handicap. Tilsynene vil blive gennemført af besøgshold fra ombudsmandsinstitutionen med deltagelse af ombudsmandens to tilgængelighedskonsulenter. De to

Folketingets Ombudsmand har som led i sit tilsyn med tilgængeligheden af offentlige bygninger for personer med handicap gennem en periode haft fokus på sundhedscentre. Han har været på tilsynsbesøg i seks sundhedscentre rundt om i landet. Det har været ombudsmandens opfattelse, at de bygningsmæssige forhold generelt har gjort det muligt for brugere med handicap at færdes indendørs i de besøgte sundhedscentre, herunder benytte behandlings- og træningsrum. Det har dog været ombudsmandens vurdering, at adgangsforholdene til centrene og handicaptoilet-faciliteterne har kunnet vanskeliggøre tilgængeligheden af centrene for brugere med handicap. Ombudsmanden har ved alle seks tilsynsbesøg haft anledning til at komme med anbefalinger til forbedring af tilgængeligheden af sundhedscentrene. ”Adgangen til at modtage sundhedsbehandling kan være afgørende for alle, og personer med handicap skal naturligvis have samme adgang til sundhedstilbud i de lokale sundhedscentre som andre. Det er derfor af

Ombudsmanden vil i 2025 besøge de retspsykiatriske afdelinger, hvor blandt andet personer med dom til anbringelse eller behandling er indlagt. ”Med vores tilsyn vil vi være med til at sikre, at patienter, som er indlagt på de psykiatriske afdelinger, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Ombudsmanden vil besøge alle otte retspsykiatriske afdelinger med sengeafsnit i de fem regioner. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden have særligt fokus på de retspsykiatriske patienters rettigheder, herunder om regionerne overholder de regler, der skal medvirke til at sikre, at retspsykiatriske patienter ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Det vedrører for eksempel udarbejdelse af behandlingsplaner, udgangsforløb og samarbejde med andre instanser. Ombudsmanden vil også undersøge brugen af tvang, indgreb og restriktioner over for de retspsykiatriske patienter samt patienternes r

Hvert år indsættes unge på 15 til 17 år i fængsler eller arrester. Ombudsmandens Børnekontor vil ved sine tilsynsbesøg i 2025 have fokus på forholdene og rammerne for de unge, der er indsat i kriminalforsorgens institutioner, hvor der i øvrigt primært er placeret voksne. ”Unge, der bliver indsat i et fængsel eller en arrest, må antages at være i en særligt sårbar og udsat situation. Med tilsynene vil vi bidrage til at sikre, at de bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Unge i kriminalforsorgen Unge på 15 til 17 år kan blive indsat i fængsler eller arrester af forskellige årsager. De kan i forbindelse med en anholdelse af politiet blive placeret i en arrest, indtil retten har taget stilling til, om de skal løslades. De kan også være indsat i kriminalforsorgens institutioner som varetægtsarrestanter. Eller de kan have fået en dom, som de skal afsone. Ifølge kriminalforsorgens

Folketingets Ombudsmand har været på tilsyn i Jyderup Fængsel, der i oktober 2021 blev omdannet til et kvindefængsel. Formålet med at etablere et rent kvindefængsel var at skabe bedre sikkerhed mod chikane og overgreb for de kvindelige indsatte samt at forbedre muligheden for at tilbyde relevante aktiviteter og beskæftigelse til dem. ”Da Jyderup Fængsel er det eneste kvindefængsel i landet, skal det rumme mange forskellige indsatte. Det kan give vanskeligheder i dagligdagen. Mine anbefalinger til fængslets ledelse tager overordnet sigte på, at ledelsen sikrer, at fængslet er et trygt sted at opholde sig for alle de indsatte”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Fængslet skal ifølge ledelsen blandt andet håndtere mange indsatte med psykiatriske diagnoser eller andre psykiske vanskeligheder. Det kan skabe utryghed blandt de øvrige indsatte og kræver, at der er opmærksomhed om håndteringen af psykisk sårbare indsatte. Fængslets fysiske rammer kan samtidig in

Sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager i Forsvarsministeriet er utilfredsstillende lang. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 13,5 arbejdsdage i 2023 til 24,9 arbejdsdage i 1.-3. kvartal af 2024. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af flere klager fra blandt andet journalister. Undersøgelsen viser også, at 18,6 pct. af aktindsigtssagerne i de første tre kvartaler af 2024 er blevet færdigbehandlet efter 40 arbejdsdage. Desuden havde over halvdelen af de sager, der verserede i ministeriet pr. 30. september, allerede på det tidspunkt været under behandling i mere end 40 arbejdsdage, og mere end en tredjedel havde en foreløbig sagsbehandlingstid på over 100 dage. Forsvarsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet har iværksat forskellige tiltag, som forventes løbende at nedbringe sagsbehandlingstiderne i 2. halvår af 2024 og i 2025. Efter ombudsmandens opfattelse må det dog give anledning til nogen tvivl, om ministeriets tiltag

En journalist søgte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministerium (nu Social- og Boligministeriet) om aktindsigt i alle notater om den daværende ministers brug af sin mobiltelefon. Ministeriet vurderede, at et dokument om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder var et internt dokument, som kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Ministeriet udleverede dog flere afsnit fra notatet, som handlede om bl.a. ministeriets retningslinjer for telefoner og opbevaring af ikke-journaliseringspligtige SMS-beskeder. Notatet indeholdt imidlertid også oplysninger, der var indhentet fra Justitsministeriet, om forståelsen af de fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv., som Justitsministeriet havde udsendt. Social- og Boligministeriet mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet måtte anses for interne, fordi de var indhentet som led i ministerbetjening, og derfor ikke skulle ekstraheres efter

Sagsbehandlingstiderne er generelt alt for lange i Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser. Det konkluderer ombudsmanden i en ny undersøgelse. Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, efter at Erstatningsnævnet og Civilstyrelsen, der er sekretariat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøgning med et erstatningskrav kunne tages under behandling. Som led i ombudsmandens undersøgelse har Civilstyrelsen oplyst, at de lange sagsbehandlingstider efter styrelsens opfattelse skyldes, at der ikke er strukturel balance mellem sagstilgangen og Erstatningsnævnets ressourcer. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet, at ministeriet og Civilstyrelsen har et stort fokus på at finde en permanent og holdbar løsning på problemet, og at ministeriet ser med stor alvor på de meget lange sagsbehandlingstider. ”Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt,