Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af Langeland Kommunes brug af it-systemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som kommunen anvender til at behandle sager i familieafdelingen. På baggrund af en konkret klagesag og omtale i medierne er ombudsmanden blevet opmærksom på en generel problemstilling vedrørende kommunens sagsbehandling i it-systemet og ønsker at undersøge, om det kan føre til mangelfuld eller forkert journalisering i familieafdelingens sager. Offentlige myndigheders notat- og journaliseringspligt har bl.a. til formål at sikre den nødvendige dokumentation i den enkelte sag. Hvis journaliseringen er mangelfuld eller forkert, er der risiko for, at både sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed forringes. I den konkrete klagesag oplyste Langeland Kommune i sit svar til borgeren, at kommunen ville bestræbe sig på at ensrette medarbejdernes brug af it-systemet og på den måde systematisere sagsbehandlingen. I en efterfølgende artikel i Fyns Amts Avis

Ombudsmanden har bestemt, at Hillerød Forsyning i form af moderselskabet Hillerød Forsyning Holding A/S og datterselskabet Hillerød Service A/S skal være omfattet af hans virksomhed i samme omfang, som de er omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Selskaberne er 100 pct. ejet af Hillerød Kommune og omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1. Det er almindelig praksis, at ombudsmanden efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, bestemmer, at selskaber er omfattet af ombudsmandens kompetence i samme omfang, som de er omfattet af reglerne i offentlighedsloven. Det gælder også for så vidt angår kommunalt ejede forsyningsselskaber. Hensigten med ombudsmandslovens § 7 er at skabe overensstemmelse mellem ombudsmandens kompetence og anvendelsesområdet for bl.a. offentlighedsloven. Ombudsmanden har truffet sin beslutning i forbindelse med behandlingen af en klage fra en borger, der har fået delvist afslag på aktindsigt. Ombudsmanden har orienteret Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Folk

Folketingets Ombudsmand har besluttet at indlede en undersøgelse af de indsattes muligheder for at få besøg i Vestre Fængsel. I forbindelse med undersøgelsen beder ombudsmanden myndighederne om at redegøre for bl.a.: Om besøgskapaciteten i Vestre Fængsel kan anses for at være tilstrækkelig Om der er forhold af strukturel karakter i fængslet, der gør det vanskeligt at sikre de indsatte adgang til besøg Prioriteringen af afsonere over varetægtsarrestanter ved tilrettelæggelsen af besøg Forsvarsadvokaters mulighed for at besøge deres klienter i fængslet Tiltag for at forbedre besøgsbestillingssystemet, herunder indførelsen af et eventuelt digitalt bookingsystem. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse efter at have været på uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel i september 2024. Et af formålene med tilsynsbesøget var netop at se på de indsattes muligheder for at få besøg af deres pårørende. Ombudsmanden har således tidligere modtaget en række klager over besøgsforholdene i Vestre Fængs

Efter at have modtaget flere klager over Familieretshusets sagsbehandlingstid i konkrete sager om værgemål indledte Folketingets Ombudsmand i sommeren 2024 en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet. Familieretshuset har i en længere periode modtaget betydeligt flere nye sager på værgemålsområdet, end Familieretshuset har afsluttet. Det har betydet, at antallet af verserende sager er øget væsentligt, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de afsluttede sager er steget. For nogle sager er der i dag en sagsbehandlingstid på flere år. Sagsbehandlingstiden i værgemålssagerne har løbende givet anledning til betydelig offentlig og politisk bevågenhed. Under et samråd den 8. januar 2025 i Folketingets Socialudvalg tilkendegav social- og boligministeren, at sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet er uholdbare. ”Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbeh

Folketingets Ombudsmand vil i de kommende år gennemføre tilsyn med handicaptilgængeligheden på kommunale borgerservicecentre. Det sker som led i ombudsmandens opgave med at undersøge, om offentlige bygninger er tilgængelige for personer med handicap. ”Alle skal have mulighed for at bruge de kommunale borgerservicecentre. Det gælder naturligvis også for personer med handicap. Det er derfor vigtigt, at kommunerne sørger for, at centrene er tilgængelige for alle”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. I forbindelse med tilsynene vil ombudsmanden blandt andet undersøge: Parkeringsforholdene for personer med handicap Adgangsarealerne samt indgangs- og dørpartier Udformningen af handicaptoiletter Information og skiltning Adgangen til hjemmesideinformation om borgerservicecentrenes tilgængelighed for personer med handicap. Tilsynene vil blive gennemført af besøgshold fra ombudsmandsinstitutionen med deltagelse af ombudsmandens to tilgængelighedskonsulenter. De to

Folketingets Ombudsmand har som led i sit tilsyn med tilgængeligheden af offentlige bygninger for personer med handicap gennem en periode haft fokus på sundhedscentre. Han har været på tilsynsbesøg i seks sundhedscentre rundt om i landet. Det har været ombudsmandens opfattelse, at de bygningsmæssige forhold generelt har gjort det muligt for brugere med handicap at færdes indendørs i de besøgte sundhedscentre, herunder benytte behandlings- og træningsrum. Det har dog været ombudsmandens vurdering, at adgangsforholdene til centrene og handicaptoilet-faciliteterne har kunnet vanskeliggøre tilgængeligheden af centrene for brugere med handicap. Ombudsmanden har ved alle seks tilsynsbesøg haft anledning til at komme med anbefalinger til forbedring af tilgængeligheden af sundhedscentrene. ”Adgangen til at modtage sundhedsbehandling kan være afgørende for alle, og personer med handicap skal naturligvis have samme adgang til sundhedstilbud i de lokale sundhedscentre som andre. Det er derfor af

Ombudsmanden vil i 2025 besøge de retspsykiatriske afdelinger, hvor blandt andet personer med dom til anbringelse eller behandling er indlagt. ”Med vores tilsyn vil vi være med til at sikre, at patienter, som er indlagt på de psykiatriske afdelinger, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Ombudsmanden vil besøge alle otte retspsykiatriske afdelinger med sengeafsnit i de fem regioner. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden have særligt fokus på de retspsykiatriske patienters rettigheder, herunder om regionerne overholder de regler, der skal medvirke til at sikre, at retspsykiatriske patienter ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Det vedrører for eksempel udarbejdelse af behandlingsplaner, udgangsforløb og samarbejde med andre instanser. Ombudsmanden vil også undersøge brugen af tvang, indgreb og restriktioner over for de retspsykiatriske patienter samt patienternes r

Hvert år indsættes unge på 15 til 17 år i fængsler eller arrester. Ombudsmandens Børnekontor vil ved sine tilsynsbesøg i 2025 have fokus på forholdene og rammerne for de unge, der er indsat i kriminalforsorgens institutioner, hvor der i øvrigt primært er placeret voksne. ”Unge, der bliver indsat i et fængsel eller en arrest, må antages at være i en særligt sårbar og udsat situation. Med tilsynene vil vi bidrage til at sikre, at de bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Unge i kriminalforsorgen Unge på 15 til 17 år kan blive indsat i fængsler eller arrester af forskellige årsager. De kan i forbindelse med en anholdelse af politiet blive placeret i en arrest, indtil retten har taget stilling til, om de skal løslades. De kan også være indsat i kriminalforsorgens institutioner som varetægtsarrestanter. Eller de kan have fået en dom, som de skal afsone. Ifølge kriminalforsorgens

Folketingets Ombudsmand har været på tilsyn i Jyderup Fængsel, der i oktober 2021 blev omdannet til et kvindefængsel. Formålet med at etablere et rent kvindefængsel var at skabe bedre sikkerhed mod chikane og overgreb for de kvindelige indsatte samt at forbedre muligheden for at tilbyde relevante aktiviteter og beskæftigelse til dem. ”Da Jyderup Fængsel er det eneste kvindefængsel i landet, skal det rumme mange forskellige indsatte. Det kan give vanskeligheder i dagligdagen. Mine anbefalinger til fængslets ledelse tager overordnet sigte på, at ledelsen sikrer, at fængslet er et trygt sted at opholde sig for alle de indsatte”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Fængslet skal ifølge ledelsen blandt andet håndtere mange indsatte med psykiatriske diagnoser eller andre psykiske vanskeligheder. Det kan skabe utryghed blandt de øvrige indsatte og kræver, at der er opmærksomhed om håndteringen af psykisk sårbare indsatte. Fængslets fysiske rammer kan samtidig in

Sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager i Forsvarsministeriet er utilfredsstillende lang. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 13,5 arbejdsdage i 2023 til 24,9 arbejdsdage i 1.-3. kvartal af 2024. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af flere klager fra blandt andet journalister. Undersøgelsen viser også, at 18,6 pct. af aktindsigtssagerne i de første tre kvartaler af 2024 er blevet færdigbehandlet efter 40 arbejdsdage. Desuden havde over halvdelen af de sager, der verserede i ministeriet pr. 30. september, allerede på det tidspunkt været under behandling i mere end 40 arbejdsdage, og mere end en tredjedel havde en foreløbig sagsbehandlingstid på over 100 dage. Forsvarsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet har iværksat forskellige tiltag, som forventes løbende at nedbringe sagsbehandlingstiderne i 2. halvår af 2024 og i 2025. Efter ombudsmandens opfattelse må det dog give anledning til nogen tvivl, om ministeriets tiltag

En journalist søgte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministerium (nu Social- og Boligministeriet) om aktindsigt i alle notater om den daværende ministers brug af sin mobiltelefon. Ministeriet vurderede, at et dokument om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder var et internt dokument, som kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Ministeriet udleverede dog flere afsnit fra notatet, som handlede om bl.a. ministeriets retningslinjer for telefoner og opbevaring af ikke-journaliseringspligtige SMS-beskeder. Notatet indeholdt imidlertid også oplysninger, der var indhentet fra Justitsministeriet, om forståelsen af de fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv., som Justitsministeriet havde udsendt. Social- og Boligministeriet mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet måtte anses for interne, fordi de var indhentet som led i ministerbetjening, og derfor ikke skulle ekstraheres efter

Sagsbehandlingstiderne er generelt alt for lange i Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser. Det konkluderer ombudsmanden i en ny undersøgelse. Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, efter at Erstatningsnævnet og Civilstyrelsen, der er sekretariat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøgning med et erstatningskrav kunne tages under behandling. Som led i ombudsmandens undersøgelse har Civilstyrelsen oplyst, at de lange sagsbehandlingstider efter styrelsens opfattelse skyldes, at der ikke er strukturel balance mellem sagstilgangen og Erstatningsnævnets ressourcer. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet, at ministeriet og Civilstyrelsen har et stort fokus på at finde en permanent og holdbar løsning på problemet, og at ministeriet ser med stor alvor på de meget lange sagsbehandlingstider. ”Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt,

Folketinget har i dag valgt landsdommer Henrik Bloch Andersen til midlertidig ombudsmand fra den 11. oktober 2024, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet. Henrik Bloch Andersen er dommer i Østre Landsret og har hidtil som såkaldt sætteombudsmand varetaget ombudsmandens funktioner i sager, hvor denne er inhabil. I perioden fra den 1. november til den 1. december 2019 fungerede han tilsvarende som midlertidig ombudsmand. Den tidligere ombudsmand, Niels Fenger, meddelte den 13. september 2024 Folketinget, at han ønskede at fratræde stillingen som Folketingets Ombudsmand med virkning fra den 7. oktober 2024, da han samme dato ville tiltræde en stilling som dommer ved EU-domstolen. Folketinget vælger en ny ombudsmand efter indstilling fra Folketingets Retsudvalg. Læs Folketingets nyhed Læs nyhed af 13. september 2024 – Ombudsmanden fratræder for at kunne blive dommer ved EU-Domstolen

I forbindelse med omlægningen af det nye boligskattesystem udmeldte Skatteministeriet i januar 2023, at den foreslåede ændring ville betyde, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse i 2024. Formuleringen indgik senere på året også i en omfattende oplysningskampagne om det nye boligskattesystem. Skatteministeriet sikrede sig imidlertid ikke dokumentation for de beregninger, som lå til grund for udmeldingen i januar 2023. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af en klage fra en journalist, der havde søgt om aktindsigt i de bagvedliggende beregninger. Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet løbende forud for udmeldingen i januar 2023 foretog beregningerne på Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at disse beregninger stabilt viste, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse. Der foreligger dog ikke dokumenter med disse beregninger eller forudsætningerne for dem. Det finder ombudsmanden uheldigt. ”Størrelsen af boligsk

Gældsstyrelsens forvaltning af sin opgave med at hjælpe familier med at inddrive underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag, fra skyldnere i udlandet har gennem flere år været så mangelfuld, at den har karakter af et grundlæggende myndighedssvigt. Det udtaler ombudsmanden efter at have undersøgt styrelsens indsats på området. ”Når man taler om underholdsbidrag, så taler man om penge, som kan gøre en stor forskel for levevilkårene i familier. Myndighederne burde derfor have taget de nødvendige skridt for at sikre en effektiv inddrivelsesindsats på området og derved leve op til sin lovmæssige forpligtelse”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. En vigtig forudsætning for at kunne inddrive penge fra bidragspligtige i udlandet er at vide, hvor de befinder sig. Ombudsmandens kritik går især på, at Gældsstyrelsen efter hans opfattelse i årevis har gjort for lidt for at løse de problemer, der har været forbundet med at fremskaffe adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet – f

En journalist har fået aktindsigt i dokumenter fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform – det såkaldte Svarer-udvalg – efter at Skatteministeriet har overvejet hans aktindsigtsanmodning på ny. Det sker, efter Folketingets Ombudsmand havde bedt ministeriet om at redegøre for anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, i forhold til ekspertgruppens brevveksling med eksterne aktører. Denne regel siger, at adgangen til at begrænse aktindsigt skal vejes op mod samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og at en myndighed kun kan afslå aktindsigt, hvis de interesser, der varetages ved et afslag, overstiger offentlighedens interesse i at få indsigt i oplysningerne. ”Afvejningsreglen i miljøoplysningsloven indebærer, at journalister og borgere har retskrav på aktindsigt i miljøoplysninger, hvis hensynet til offentlighedens interesse i at kende oplysningerne overstiger de interesser, der varetages ved et afslag. Det er derfor vigtigt, at myndighederne e

Efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand har Fødevarestyrelsen givet en journalist aktindsigt i stort set alle oplysninger i et internt dokument med notater fra en række interviews, som styrelsen gennemførte med eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med en intern evaluering af Fødevarestyrelsens håndtering af COVID-19 i mink. Styrelsen havde kun givet journalisten aktindsigt i en mindre mængde udsagn fra eksterne samarbejdspartnere om faktiske omstændigheder, hvilket Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde stadfæstet. Dette klagede journalisten til ombudsmanden over. Ombudsmanden mente, at notaterne som helhed udgjorde en del af sagens faktuelle grundlag, og at alle relevante oplysninger i notaterne derfor som udgangspunkt var ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1. Ombudsmanden bad derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om at redegøre for ministeriets vurdering af, at en række oplysninger ikke var blevet anset for relevante

Den 19. april 2024 offentliggjorde regeringen, at den havde indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, som dommer ved EU-Domstolen. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Dette udvalg har nu afgivet en positiv udtalelse om Niels Fengers kvalifikationer til at bestride stillingen som dommer ved EU-Domstolen. Niels Fenger forventes på den baggrund snarest at blive udnævnt af EU-medlemsstaternes regeringer med virkning fra 7. oktober 2024. Af samme grund har Niels Fenger meddelt Folketinget, at han ønsker at fratræde stillingen som ombudsmand ligeledes med virkning fra 7. oktober 2024. FAKTA Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019. Han har tidligere været blandt andet landsdommer og professor i forva

En særlig rådgiver sendte en SMS-besked til en ansat ved et PR-bureau. Statsministeriet afviste efterfølgende at give aktindsigt i beskeden med henvisning til, at den var af såkaldt formløs karakter og dermed ikke levede op til offentlighedslovens dokumentbegreb, samt at den var af privat eller rent partimæssig karakter. På baggrund af klager fra medier indledte ombudsmanden en undersøgelse af sagen. Undersøgelsen giver ikke ombudsmanden anledning til at kritisere Statsministeriets beslutning om at afslå aktindsigt i SMS-beskeden. ”Efter at have set den pågældende SMS-besked mener jeg, at den utvivlsomt ikke har karakter af et dokument i offentlighedslovens forstand. Jeg har i den forbindelse alene lagt vægt på beskedens indhold. Det har ikke haft betydning for vurderingen, at der er tale om en SMS,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Henset til, at SMS-beskeden på grund af sin formløse karakter ikke er omfattet af offentlighedsloven, har ombudsmanden ikke fundet anledning ti

I forlængelse af en særlig rådgivers fratrædelse af sin stilling i Uddannelses- og Forskningsministeriet søgte en journalist om aktindsigt i den fratrædelsesaftale, der var indgået mellem rådgiveren og ministeriet. Ministeriet udleverede oplysninger om det samlede fratrædelsesbeløb til journalisten, men afslog at svare på, om fratrædelsesgodtgørelsen svarede til fem måneders løn. I fratrædelsesaftalen var fratrædelsesgodtgørelsen imidlertid netop angivet som et beløb svarende til et antal måneders løn, mens det samlede fratrædelsesbeløb – som ministeriet havde udleveret til journalisten – ikke fremgik af aftalen. Det beløb havde ministeriet udregnet på baggrund af beløbene i fratrædelsesaftalen. Ministeriets fremgangsmåde er efter ombudsmandens opfattelse ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens regler om ekstrahering. ”Når man ekstraherer – altså uddrager – de oplysninger i et dokument, der er omfattet af retten til aktindsigt, skal man holde sig til den tekst, der fremgår af d