Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand har været på tilsyn i Jyderup Fængsel, der i oktober 2021 blev omdannet til et kvindefængsel. Formålet med at etablere et rent kvindefængsel var at skabe bedre sikkerhed mod chikane og overgreb for de kvindelige indsatte samt at forbedre muligheden for at tilbyde relevante aktiviteter og beskæftigelse til dem. ”Da Jyderup Fængsel er det eneste kvindefængsel i landet, skal det rumme mange forskellige indsatte. Det kan give vanskeligheder i dagligdagen. Mine anbefalinger til fængslets ledelse tager overordnet sigte på, at ledelsen sikrer, at fængslet er et trygt sted at opholde sig for alle de indsatte”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Fængslet skal ifølge ledelsen blandt andet håndtere mange indsatte med psykiatriske diagnoser eller andre psykiske vanskeligheder. Det kan skabe utryghed blandt de øvrige indsatte og kræver, at der er opmærksomhed om håndteringen af psykisk sårbare indsatte. Fængslets fysiske rammer kan samtidig in

Sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager i Forsvarsministeriet er utilfredsstillende lang. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 13,5 arbejdsdage i 2023 til 24,9 arbejdsdage i 1.-3. kvartal af 2024. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af flere klager fra blandt andet journalister. Undersøgelsen viser også, at 18,6 pct. af aktindsigtssagerne i de første tre kvartaler af 2024 er blevet færdigbehandlet efter 40 arbejdsdage. Desuden havde over halvdelen af de sager, der verserede i ministeriet pr. 30. september, allerede på det tidspunkt været under behandling i mere end 40 arbejdsdage, og mere end en tredjedel havde en foreløbig sagsbehandlingstid på over 100 dage. Forsvarsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet har iværksat forskellige tiltag, som forventes løbende at nedbringe sagsbehandlingstiderne i 2. halvår af 2024 og i 2025. Efter ombudsmandens opfattelse må det dog give anledning til nogen tvivl, om ministeriets tiltag

En journalist søgte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministerium (nu Social- og Boligministeriet) om aktindsigt i alle notater om den daværende ministers brug af sin mobiltelefon. Ministeriet vurderede, at et dokument om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder var et internt dokument, som kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Ministeriet udleverede dog flere afsnit fra notatet, som handlede om bl.a. ministeriets retningslinjer for telefoner og opbevaring af ikke-journaliseringspligtige SMS-beskeder. Notatet indeholdt imidlertid også oplysninger, der var indhentet fra Justitsministeriet, om forståelsen af de fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv., som Justitsministeriet havde udsendt. Social- og Boligministeriet mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet måtte anses for interne, fordi de var indhentet som led i ministerbetjening, og derfor ikke skulle ekstraheres efter

Sagsbehandlingstiderne er generelt alt for lange i Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser. Det konkluderer ombudsmanden i en ny undersøgelse. Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, efter at Erstatningsnævnet og Civilstyrelsen, der er sekretariat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøgning med et erstatningskrav kunne tages under behandling. Som led i ombudsmandens undersøgelse har Civilstyrelsen oplyst, at de lange sagsbehandlingstider efter styrelsens opfattelse skyldes, at der ikke er strukturel balance mellem sagstilgangen og Erstatningsnævnets ressourcer. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet, at ministeriet og Civilstyrelsen har et stort fokus på at finde en permanent og holdbar løsning på problemet, og at ministeriet ser med stor alvor på de meget lange sagsbehandlingstider. ”Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt,

Folketinget har i dag valgt landsdommer Henrik Bloch Andersen til midlertidig ombudsmand fra den 11. oktober 2024, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet. Henrik Bloch Andersen er dommer i Østre Landsret og har hidtil som såkaldt sætteombudsmand varetaget ombudsmandens funktioner i sager, hvor denne er inhabil. I perioden fra den 1. november til den 1. december 2019 fungerede han tilsvarende som midlertidig ombudsmand. Den tidligere ombudsmand, Niels Fenger, meddelte den 13. september 2024 Folketinget, at han ønskede at fratræde stillingen som Folketingets Ombudsmand med virkning fra den 7. oktober 2024, da han samme dato ville tiltræde en stilling som dommer ved EU-domstolen. Folketinget vælger en ny ombudsmand efter indstilling fra Folketingets Retsudvalg. Læs Folketingets nyhed Læs nyhed af 13. september 2024 – Ombudsmanden fratræder for at kunne blive dommer ved EU-Domstolen

I forbindelse med omlægningen af det nye boligskattesystem udmeldte Skatteministeriet i januar 2023, at den foreslåede ændring ville betyde, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse i 2024. Formuleringen indgik senere på året også i en omfattende oplysningskampagne om det nye boligskattesystem. Skatteministeriet sikrede sig imidlertid ikke dokumentation for de beregninger, som lå til grund for udmeldingen i januar 2023. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af en klage fra en journalist, der havde søgt om aktindsigt i de bagvedliggende beregninger. Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet løbende forud for udmeldingen i januar 2023 foretog beregningerne på Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at disse beregninger stabilt viste, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse. Der foreligger dog ikke dokumenter med disse beregninger eller forudsætningerne for dem. Det finder ombudsmanden uheldigt. ”Størrelsen af boligsk

Gældsstyrelsens forvaltning af sin opgave med at hjælpe familier med at inddrive underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag, fra skyldnere i udlandet har gennem flere år været så mangelfuld, at den har karakter af et grundlæggende myndighedssvigt. Det udtaler ombudsmanden efter at have undersøgt styrelsens indsats på området. ”Når man taler om underholdsbidrag, så taler man om penge, som kan gøre en stor forskel for levevilkårene i familier. Myndighederne burde derfor have taget de nødvendige skridt for at sikre en effektiv inddrivelsesindsats på området og derved leve op til sin lovmæssige forpligtelse”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. En vigtig forudsætning for at kunne inddrive penge fra bidragspligtige i udlandet er at vide, hvor de befinder sig. Ombudsmandens kritik går især på, at Gældsstyrelsen efter hans opfattelse i årevis har gjort for lidt for at løse de problemer, der har været forbundet med at fremskaffe adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet – f

En journalist har fået aktindsigt i dokumenter fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform – det såkaldte Svarer-udvalg – efter at Skatteministeriet har overvejet hans aktindsigtsanmodning på ny. Det sker, efter Folketingets Ombudsmand havde bedt ministeriet om at redegøre for anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, i forhold til ekspertgruppens brevveksling med eksterne aktører. Denne regel siger, at adgangen til at begrænse aktindsigt skal vejes op mod samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og at en myndighed kun kan afslå aktindsigt, hvis de interesser, der varetages ved et afslag, overstiger offentlighedens interesse i at få indsigt i oplysningerne. ”Afvejningsreglen i miljøoplysningsloven indebærer, at journalister og borgere har retskrav på aktindsigt i miljøoplysninger, hvis hensynet til offentlighedens interesse i at kende oplysningerne overstiger de interesser, der varetages ved et afslag. Det er derfor vigtigt, at myndighederne e

Efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand har Fødevarestyrelsen givet en journalist aktindsigt i stort set alle oplysninger i et internt dokument med notater fra en række interviews, som styrelsen gennemførte med eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med en intern evaluering af Fødevarestyrelsens håndtering af COVID-19 i mink. Styrelsen havde kun givet journalisten aktindsigt i en mindre mængde udsagn fra eksterne samarbejdspartnere om faktiske omstændigheder, hvilket Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde stadfæstet. Dette klagede journalisten til ombudsmanden over. Ombudsmanden mente, at notaterne som helhed udgjorde en del af sagens faktuelle grundlag, og at alle relevante oplysninger i notaterne derfor som udgangspunkt var ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1. Ombudsmanden bad derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om at redegøre for ministeriets vurdering af, at en række oplysninger ikke var blevet anset for relevante

Den 19. april 2024 offentliggjorde regeringen, at den havde indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, som dommer ved EU-Domstolen. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Dette udvalg har nu afgivet en positiv udtalelse om Niels Fengers kvalifikationer til at bestride stillingen som dommer ved EU-Domstolen. Niels Fenger forventes på den baggrund snarest at blive udnævnt af EU-medlemsstaternes regeringer med virkning fra 7. oktober 2024. Af samme grund har Niels Fenger meddelt Folketinget, at han ønsker at fratræde stillingen som ombudsmand ligeledes med virkning fra 7. oktober 2024. FAKTA Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019. Han har tidligere været blandt andet landsdommer og professor i forva

En særlig rådgiver sendte en SMS-besked til en ansat ved et PR-bureau. Statsministeriet afviste efterfølgende at give aktindsigt i beskeden med henvisning til, at den var af såkaldt formløs karakter og dermed ikke levede op til offentlighedslovens dokumentbegreb, samt at den var af privat eller rent partimæssig karakter. På baggrund af klager fra medier indledte ombudsmanden en undersøgelse af sagen. Undersøgelsen giver ikke ombudsmanden anledning til at kritisere Statsministeriets beslutning om at afslå aktindsigt i SMS-beskeden. ”Efter at have set den pågældende SMS-besked mener jeg, at den utvivlsomt ikke har karakter af et dokument i offentlighedslovens forstand. Jeg har i den forbindelse alene lagt vægt på beskedens indhold. Det har ikke haft betydning for vurderingen, at der er tale om en SMS,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Henset til, at SMS-beskeden på grund af sin formløse karakter ikke er omfattet af offentlighedsloven, har ombudsmanden ikke fundet anledning ti

I forlængelse af en særlig rådgivers fratrædelse af sin stilling i Uddannelses- og Forskningsministeriet søgte en journalist om aktindsigt i den fratrædelsesaftale, der var indgået mellem rådgiveren og ministeriet. Ministeriet udleverede oplysninger om det samlede fratrædelsesbeløb til journalisten, men afslog at svare på, om fratrædelsesgodtgørelsen svarede til fem måneders løn. I fratrædelsesaftalen var fratrædelsesgodtgørelsen imidlertid netop angivet som et beløb svarende til et antal måneders løn, mens det samlede fratrædelsesbeløb – som ministeriet havde udleveret til journalisten – ikke fremgik af aftalen. Det beløb havde ministeriet udregnet på baggrund af beløbene i fratrædelsesaftalen. Ministeriets fremgangsmåde er efter ombudsmandens opfattelse ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens regler om ekstrahering. ”Når man ekstraherer – altså uddrager – de oplysninger i et dokument, der er omfattet af retten til aktindsigt, skal man holde sig til den tekst, der fremgår af d

Medierne har i de seneste dage omtalt en sag om Statsministeriets afslag på aktindsigt i en sms fra en særlig rådgiver. Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af Statsministeriets afslag på aktindsigt i den nævnte sms. Det skete den 2. juli 2024 på baggrund af to klager, som blev modtaget henholdsvis den 28. juni og 1. juli 2024. Resultatet af ombudsmandens undersøgelse vil blive offentliggjort, når det foreligger.

Folketingets Ombudsmand har i den senere tid modtaget flere klager om Familieretshusets sagsbehandlingstider i konkrete sager om værgemål. Sagerne handler om blandt andet brug af mindreåriges midler, etablering af værgemål og ændring af værgemål. Der har også været medieomtale af Familieretshusets sagsbehandlingstider i netop værgemålssager. På den baggrund har ombudsmanden i dag bedt Familieretshuset om en række oplysninger om sagsbehandlingstiden og prioriteringen af sager på området, ligesom ombudsmanden har bedt om at få oplyst, hvilke initiativer Familieretshuset har iværksat – eller planlægger at iværksætte – for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover beder han også om en redegørelse for Familieretshusets praksis for underretning af parterne om sagsbehandlingstiden undervejs i sagsforløbet. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand. Han kan efter denne bestemmelse af egen drift indlede generelle undersøgelser af

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter. Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation. Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tid

Gennem en række tilsyn satte Ombudsmandens Børnekontor i 2023 fokus på børn og unge i psykiatrien. Valget af dette fokusområde skyldes, at børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en særligt sårbar situation. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien. Hertil kommer, at lovgivningen giver mulighed for at anvende forskellige former for tvang over for denne gruppe børn og unge. På tilsynene havde ombudsmanden særligt fokus på: information til forældremyndighedsindehavere fiksering og fastholdelse husordener og afdelingernes eventuelle brug af ”skærmning til stue” inddragelse af børn og unge i egen behandling og i hverdagslivet på afdelingen. Ombudsmandens overordnede indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet med omsorg og respekt, og at personalet ydede en professionel og engageret indsats. Det var også ombudsmandens indtryk, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang og arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2023 særligt fokus på kriminalforsorgens transport af indsatte til retsmøder, ambulant behandling og ved overførsel af indsatte fra en institution i kriminalforsorgen til en anden. Transporterne foretages i vidt omfang af særlige transportbetjente, der er ansat i kriminalforsorgens transport- og bevogtningsenheder. Ombudsmanden konstaterer overordnet, at kriminalforsorgen har tilrettelagt arbejdet med at transportere indsatte på en professionel og hensigtsmæssig måde. Der tages generelt højde for, at de indsatte ofte befinder sig i en sårbar situation. Der er dog også forhold, som ombudsmanden mener kan blive bedre. Kriminalforsorgen bør således sikre fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under transport, herunder at der gøres brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Det kan være i situationer, hvor der er behov for sundhedsmæssig bistand til den indsatte, hvor der er risiko for en konfliktoptrapning, eller hvor en indsat ønsker a

Kommunerne skal efter kommunestyrelsesloven offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer får udbetalt for at varetage eksterne hverv, som de har i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen, f.eks. at sidde i bestyrelsen for et selskab. Ombudsmanden gik ind i sagen, fordi en journalist havde klaget over, at Københavns Kommune efter hans mening offentliggjorde vederlagssatser for borgerrepræsentationsmedlemmernes hverv på en måde, der gjorde det umuligt at regne ud, hvor store beløb det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen reelt havde fået udbetalt. Ombudsmanden udtaler, at kommunerne er forpligtet til at offentliggøre de faktisk udbetalte vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse f.eks. en generel timesats for et givent vederlag, hvis man ikke samtidig oplyser mængden af forbrugte timer. ”Formålet med reglerne er at skabe åbenhed og synlighed for offentligheden om de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemme

I november 2023 var Folketingets Ombudsmand på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård for at undersøge forholdene for personer på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold på udrejsecentret. Tilsynsbesøget var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg i 2017 samme sted og et tilsynsbesøg i 2014 på Center Sandholm, hvor personer på tålt ophold dengang var indkvarteret. Ligesom ved de tidligere besøg finder ombudsmanden, at de generelle forhold på Kærshovedgård ikke er i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved tilsynsbesøget i efteråret 2023 konstaterede ombudsmanden dog også, at forholdene for beboerne på tålt ophold på udrejsecentret fortsat må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse – og at dette i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret gælder i endnu større grad end tidligere. Der er siden omb

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.