Folketingets Ombudsmand

Medierne har i de seneste dage omtalt en sag om Statsministeriets afslag på aktindsigt i en sms fra en særlig rådgiver. Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af Statsministeriets afslag på aktindsigt i den nævnte sms. Det skete den 2. juli 2024 på baggrund af to klager, som blev modtaget henholdsvis den 28. juni og 1. juli 2024. Resultatet af ombudsmandens undersøgelse vil blive offentliggjort, når det foreligger.

Folketingets Ombudsmand har i den senere tid modtaget flere klager om Familieretshusets sagsbehandlingstider i konkrete sager om værgemål. Sagerne handler om blandt andet brug af mindreåriges midler, etablering af værgemål og ændring af værgemål. Der har også været medieomtale af Familieretshusets sagsbehandlingstider i netop værgemålssager. På den baggrund har ombudsmanden i dag bedt Familieretshuset om en række oplysninger om sagsbehandlingstiden og prioriteringen af sager på området, ligesom ombudsmanden har bedt om at få oplyst, hvilke initiativer Familieretshuset har iværksat – eller planlægger at iværksætte – for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover beder han også om en redegørelse for Familieretshusets praksis for underretning af parterne om sagsbehandlingstiden undervejs i sagsforløbet. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand. Han kan efter denne bestemmelse af egen drift indlede generelle undersøgelser af

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter. Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation. Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tid

Gennem en række tilsyn satte Ombudsmandens Børnekontor i 2023 fokus på børn og unge i psykiatrien. Valget af dette fokusområde skyldes, at børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en særligt sårbar situation. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien. Hertil kommer, at lovgivningen giver mulighed for at anvende forskellige former for tvang over for denne gruppe børn og unge. På tilsynene havde ombudsmanden særligt fokus på: information til forældremyndighedsindehavere fiksering og fastholdelse husordener og afdelingernes eventuelle brug af ”skærmning til stue” inddragelse af børn og unge i egen behandling og i hverdagslivet på afdelingen. Ombudsmandens overordnede indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet med omsorg og respekt, og at personalet ydede en professionel og engageret indsats. Det var også ombudsmandens indtryk, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang og arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2023 særligt fokus på kriminalforsorgens transport af indsatte til retsmøder, ambulant behandling og ved overførsel af indsatte fra en institution i kriminalforsorgen til en anden. Transporterne foretages i vidt omfang af særlige transportbetjente, der er ansat i kriminalforsorgens transport- og bevogtningsenheder. Ombudsmanden konstaterer overordnet, at kriminalforsorgen har tilrettelagt arbejdet med at transportere indsatte på en professionel og hensigtsmæssig måde. Der tages generelt højde for, at de indsatte ofte befinder sig i en sårbar situation. Der er dog også forhold, som ombudsmanden mener kan blive bedre. Kriminalforsorgen bør således sikre fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under transport, herunder at der gøres brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Det kan være i situationer, hvor der er behov for sundhedsmæssig bistand til den indsatte, hvor der er risiko for en konfliktoptrapning, eller hvor en indsat ønsker a

Kommunerne skal efter kommunestyrelsesloven offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer får udbetalt for at varetage eksterne hverv, som de har i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen, f.eks. at sidde i bestyrelsen for et selskab. Ombudsmanden gik ind i sagen, fordi en journalist havde klaget over, at Københavns Kommune efter hans mening offentliggjorde vederlagssatser for borgerrepræsentationsmedlemmernes hverv på en måde, der gjorde det umuligt at regne ud, hvor store beløb det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen reelt havde fået udbetalt. Ombudsmanden udtaler, at kommunerne er forpligtet til at offentliggøre de faktisk udbetalte vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse f.eks. en generel timesats for et givent vederlag, hvis man ikke samtidig oplyser mængden af forbrugte timer. ”Formålet med reglerne er at skabe åbenhed og synlighed for offentligheden om de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemme

I november 2023 var Folketingets Ombudsmand på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård for at undersøge forholdene for personer på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold på udrejsecentret. Tilsynsbesøget var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg i 2017 samme sted og et tilsynsbesøg i 2014 på Center Sandholm, hvor personer på tålt ophold dengang var indkvarteret. Ligesom ved de tidligere besøg finder ombudsmanden, at de generelle forhold på Kærshovedgård ikke er i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved tilsynsbesøget i efteråret 2023 konstaterede ombudsmanden dog også, at forholdene for beboerne på tålt ophold på udrejsecentret fortsat må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse – og at dette i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret gælder i endnu større grad end tidligere. Der er siden omb

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep

Ombudsmanden har nu afsluttet behandlingen af flere klager over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelsen af advarsler til embedsmænd i den såkaldte minksag. Efter at have undersøgt sagerne har ombudsmanden ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for ikke at udlevere flere oplysninger. Ombudsmanden har udtalt sig i tre sager: Rigspolitiets afslag på aktindsigt i begrundelserne for at meddele og tilbagekalde disciplinære advarsler til to chefer Statsministeriets afslag på aktindsigt i materiale, der ligger til grund for tilbagekaldelsen af en advarsel til ministeriets departementschef Statsministeriets afslag på aktindsigt i Justitsministeriets rådgivning om statsministerens habilitet i forbindelse med departementschefens disciplinærsag. Fælles for de tre sager var, at det efterspurgte materiale indgik i personalesager og derfor som udgangspunkt ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skull

Seniorpensionsenheden har efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand udleveret en række oplysninger om seniorpensionsordningen til en journalist. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om udviklingen i antallet af ansøgere om seniorpension, tilkendelsesprocenten for seniorpension, udfaldet af klagesager på området og bemærkninger fra en ekstern revisor. Journalisten havde søgt aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder i Seniorpensionsenheden, som er en selvejende institution, der har ansvaret for at tilkende seniorpension til borgere med nedsat arbejdsevne. Seniorpensionsenheden undtog bestyrelsesreferaterne fra aktindsigt, da der var tale om interne dokumenter, men udleverede dog visse informationer i overensstemmelse med reglerne i offentlighedslovens § 28, der siger, at faktuelle oplysninger og oplysninger om eksterne faglige vurderinger er undergivet aktindsigt – også når de kommer fra interne dokumenter. Folketingets Ombudsmand erklærede sig enig i, at bestyrelsesrefer

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet vil i 2024 have fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i fængsler og arresthuse. Mulighederne for at kunne se sine nærmeste og have relevant beskæftigelse er af stor betydning for indsattes trivsel under afsoningen og for resocialisering. De fysiske rammer i kriminalforsorgens institutioner er imidlertid forskellige. Desuden har kriminalforsorgen i de senere år haft det højeste belæg siden årene umiddelbart efter 2. verdenskrig, og der er samtidig sket en markant nedgang i antallet af fængselsbetjente. Dette kan have betydning for, hvilke muligheder for besøg og beskæftigelse de indsatte i praksis har i de enkelte institutioner. Ved tidligere tilsyn i fængsler og arresthuse har ombudsmanden konstateret, at der kan være udfordringer med for eksempel at skaffe relevant beskæftigelse til de indsatte, og at besøgsrum og undervisningslokaler inddrages til indkvartering eller andre formål. Ombudsmanden vil derfor under tilsynsbesøgene

Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner har en særlig adgang til at tilbageholde børnene og de unge, ved at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. I 2024 gennemfører ombudsmandens Børnekontor tilsyn på landets delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge. ”I år sætter vi fokus på de delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger. Det gør vi dels på grund af de særlige regler, der gælder for brug af magt over for børnene og de unge, dels fordi der i de senere år har været flere tilfælde af kritisk omtale af forhold på delvis lukkede institutioner”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, om baggrunden for årets tema. Både fysisk fastholdelse og tilbageholdelse vil ofte opleves som voldsomme indgreb af børnene og de unge. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden derfor se på institutionernes brug af fysisk magt

En borger sendte en klage over en kommunal afgørelse med Digital Post via e-Boks kl. 23.43. Klagefristen udløb ved midnat, men kommunen modtog først klagen kl. 04.01 den følgende dag. Ankestyrelsen afviste at behandle klagen, da styrelsen fandt, at klagen var modtaget for sent. Ifølge Ankestyrelsen kunne en borger ikke gå ud fra, at en klage, som sendes med Digital Post, leveres til myndighedens digitale postkasse straks. Styrelsen fandt også, at der ikke var grundlag for at se bort fra overskridelsen af klagefristen. Borgeren klagede herefter til ombudsmanden, der bad myndighederne om oplysninger om den tid, det tager for en meddelelse at nå frem med Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen oplyste i den forbindelse, at servicemålet for meddelelser sendt med Digital Post fra marts 2022 er, at 95 procent af meddelelserne skal være tilgængelige i modtagernes modtagersystem maksimalt 20 sekunder efter, at de optræder i borgernes udbakke. Dette servicemål havde været overholdt stabilt siden

Hvis en borger ikke har en Nemkonto, må kommunen sikre, at borgeren får udbetalt sine penge på en anden måde. Kommunen kan ikke sætte udbetalingen i bero, indtil borgeren får en Nemkonto, eller kræve, at udbetalingen i stedet foretages via en tredjeparts konto, f.eks. en pårørende. Det udtaler ombudsmanden på baggrund af en sag fra Københavns Kommune. I december sidste år suspenderede kommunen udbetalingen af kontanthjælp til en borger, fordi borgeren ikke længere havde en Nemkonto. Nogle uger senere søgte borgeren om hjælp til at købe en sovepose med henvisning til, at han ikke havde nogen penge, fordi kommunen ikke udbetalte kontanthjælp til ham. Kommunen afviste borgerens ansøgning med den begrundelse, at borgeren havde kontanthjælp stående, som ville blive udbetalt, når han fik en bankkonto eller accepterede en alternativ modtager af pengene. Borgeren klagede til ombudsmanden over, at kommunen ikke udbetalte pengene til ham. Ombudsmanden har nu foretaget en undersøgelse af reglerne

En borger søgte hos det kommunalt ejede forsyningsselskab SK Energi A/S om aktindsigt i materiale vedrørende suspension af selskabets fastprisaftaler. Selskabet udleverede en varslingsskrivelse og tilføjede, at der ikke var andet ”nyt materiale eller notater, som der kan opnås aktindsigt i”. Borgeren klagede over afslaget til ombudsmanden, og under sagen kom det frem, at der faktisk forelå et notat, som borgeren ikke havde fået aktindsigt i. SK Energi A/S havde valgt ikke at oplyse om dette, fordi selskabet formodede, at et medlem af bestyrelsen havde lækket notatet. Selskabet håbede, at borgeren på baggrund af afslaget ville tilkendegive, at han allerede var i besiddelse af notatet, så selskabet kunne politianmelde bestyrelsesmedlemmet. Efter ombudsmandens opfattelse er dette ikke et hensyn, der lovligt kan varetages efter offentlighedsloven. ”Med offentlighedsloven følger nogle rammer for, hvilke hensyn der er lovlige at lægge vægt på, når man træffer afgørelser om aktindsigt. Også e

I de senere år har Folketingets Ombudsmand behandlet flere sager om kommuners praksis vedrørende partshøring af naboer i byggesager. Kommunerne havde i sagerne skrevet til borgerne, at der ikke partshøres, når et byggeri overholder byggeretten. Seneste eksempel er fra dette efterår, hvor Jammerbugt Kommune oplyste til en nabo til et byggeri, at kommunen ikke foretog høring, når byggeriet holdt sig inden for byggeretten og ikke afveg fra, hvad der kunne forventes på en grund. På baggrund af sagerne understreger ombudsmanden, at pligten til at partshøre efter forvaltningsloven forudsætter, at der foretages en konkret og samlet vurdering af, om naboer mv. har en væsentlig og individuel interesse i en sag, og at det ikke er i overensstemmelse med partshøringspligten i forvaltningsloven generelt at undlade partshøring af naboer mv., alene fordi byggeretten er overholdt. ”Det kan være generende at være nabo til et byggeri, hvor der for eksempel bygges i højden eller i bredden. Der kan bl.a.

En tidligere ansat i et stift klagede til biskoppen over en sognepræst i stiftet. Biskoppen sendte klagen i høring hos præsten, der kom med en udtalelse i sagen. Klageren søgte om aktindsigt i udtalelsen, hvilket stiftet afviste. Klageren indbragte afslaget for Kirkeministeriet, der stadfæstede stiftets afgørelse med henvisning til, at udtalelsen indgik i præstens personalesag. Ifølge ministeriet har kun den ansatte selv ret til såkaldt ”egenacces” (indsigt i oplysninger om en selv) i vedkommendes personalesag. Det er ombudsmanden ikke enig i. Ombudsmanden udtaler, at retten til egenacces i personalesager ikke kun gælder for den ansatte selv, men også for andre, hvis personlige forhold omtales i personalesagen. ”Retten til at få indsigt i oplysninger om en selv er en grundlæggende individuel rettighed, der er mere vidtgående end den ret til aktindsigt, som tilkommer enhver efter offentlighedslovens almindelige regler. Retten til indsigt i oplysninger om en selv gælder således som udgan