Aarhus Universitet Technical Sciences

Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener.

Nye teknologier gør det muligt at opdage alvorlige sygdomme langt tidligere. Nu handler udfordringen ikke længere kun om at udvikle teknologien, men om at skabe et sundhedsvæsen, der kan bruge den.

Tiden er kommet til et grønnere, sundere, mere robust og konkurrencedygtigt fødevaresystem. Alligevel går omstillingen langsomt. Ifølge forskerne bag en ny artikel i Nature Food er vores måder at producere og forbruge mad på fastlåst i strukturer, der er svære at ændre. Her forklarer de hvorfor og hvad der skal til for at komme videre. Artiklen er det første videnskabelige resultat fra en ny europæisk forskningsalliance.

Marsvinet i den indre Østersø er kritisk truet, og bestanden i Bælthavet er også i tilbagegang. Et nyt femårigt forskningsprojekt skal skabe bedre viden om bestandene, truslerne og de levesteder, som marsvinene er afhængige af.

Forskere fra Aarhus Universitet har ved hjælp af avancerede computersimuleringer kortlagt, hvordan landbruget kan indrettes, så det gavner biodiversiteten. Resultaterne kan få afgørende betydning for udmøntningen af den grønne trepartsaftale, som skal omlægge 140.000 hektar lavbundsjorde til natur.

Hvis målet er at styrke biodiversiteten, er det ikke tilstrækkeligt at etablere store arealer med ensartet skovrejsning. Arternes overlevelse i Danmark kræver, at naturen i højere grad får lov at klare det selv. Det viser et specialeprojekt fra Aarhus Universitet, der bliver fremlagt på Naturmødet i Hirtshals.

TRANSFORM og Naturstyrelsen går nu i gang med analyser af seks potentielle signaturprojekter, der skal skabe større sammenhængende naturområder under Grøn Trepart.

Nu kan tusindvis af danske elevers jordprøver blive nøglen til fremtidens overvågning af jordens sundhed.

Vil du prøve at lave smykker af ørestenene fra en fisk? Deltage i en quiz om flagermus og høre om den nyeste forskning inden for natur, biodiversitet og grøn trepart? Så skal du gå efter de debatter eller arrangementer, som Aarhus Universitet deltager i på Naturmødet.

I forbindelse med TV2-dokumentaren Hvem passer på grisene og den aktuelle debat om dansk svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.

Mandag den 4. maj inviterede Aarhus Universitet indenfor på AU Askov til kick-off event på et nyt projekt, der skal afdække langtidseffekterne af brug af biokul i dansk landbrug.

Et internationalt forskerhold ledet af AU Risø undersøger i denne uge, hvordan kysten tilbageholder en del af kvælstoffet fra åerne. Det kan ændre vores opfattelse af, hvordan kvælstof ledes ud til dybere områder og forårsager iltsvind.

Uddannelsesdekan for VIA’s ingeniøruddannelser i Horsens, Lotte Thøgersen, bliver i en del af sin arbejdstid udlånt til Aarhus Universitet, hvor hun skal styrke samarbejdet om uddannelser med erhvervslivet.

Forskere har identificeret hydrogenradikaler som nøglen til at nedbryde PFAS. Det baner vejen for mere effektive og kemikaliefrie løsninger til vandrensning.

En ny rapport fra Aarhus Universitet finder ikke tegn på en samlet stigning i dødelighed eller et generelt fald i mælkeydelsen i en stikprøve af malkekvægsbesætninger efter introduktionen af fodertilsætningsstoffet Bovaer i 2025. Samtidig understreger forskerne bag rapporten, at nogle landmænd har oplevet alvorlige problemer i deres besætninger, og at der fortsat er ubesvarede spørgsmål.

Cybersikkerhed bliver en afgørende konkurrencefaktor i fremtidens samfund, mener Jens Myrup Pedersen, der 1. maj tiltræder som professor på Aarhus Universitet. Her skal han være med til at opbygge et stærkt forskningsmiljø og uddanne de specialister, der skal beskytte virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur mod digitale angreb.

Hvorfor er det så svært at passe på jordens sundhed, selv når lysten er der? Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at løsningen ikke kun ligger ved landmændene.

Kan biokul blive et af landbrugets vigtigste klimaværktøjer? Kom på besøg på AU Askov, hjem for nogle af Nordeuropas ældste langtidsforsøg, og hør om det helt nye Danish Biochar LTE-projekt, der skal undersøge langtidseffekterne af biokul.

Den internationale forskningsplatform AgNUE lanceres i år og vil over de næste fem år arbejde for at transformere, hvordan kvælstof håndteres i landbruget. Det overordnede mål er at reducere miljøtab uden at gå på kompromis med afgrødeproduktionen. For at nå dette mål vil platformen indsamle omfattende data fra intensivt monitorerede forsøgsfelter for at forbedre præcisionen af de modeller, der simulerer og forudsiger kvælstofdynamikker, samt vurdere hvordan forskellige praksisser påvirker kvælstofemissioner, landbrugsproduktion og miljøet.

Smag, se, mærk og oplev fremtidens fødevarer i første række, når Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet tager til Madens Folkemøde 2026 i maj.