Aarhus Universitet Technical Sciences

På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed. Det gør dem interessante for alt fra cyberkriminelle til fremmede stater, forklarer professor i cybersikkerhed.

På 30 år er forskerne blevet langt bedre til at måle udledningen af lattergas, forstå de mikrobielle processer bag og modellere, hvordan kvælstof bevæger sig gennem landbrugssystemet. I en ny artikel i Global Change Biology gør en international forskergruppe status over udviklingen – og ser på, hvordan den viden kan danne grundlag for de næste skridt i kvælstofforskningen.

Den grønne trepart skal forandre det danske landskab i stor skala. Men uden flere hænder, klarere styring og bedre lokale processer risikerer ambitionerne at gå i stå, lyder det i nye anbefalinger, som AU-forskerne Martin Hvarregaard Thorsøe og Niels Halberg har bidraget til.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en ny måde at tænke biodiversitet på. I stedet for kun at måle de arter, vi kan observere i dag, forsøger deres nye koncept at beregne, hvor meget biodiversitet et landskab faktisk har potentiale til at understøtte. Tilgangen kan være med til at forklare, hvorfor nogle natur- og biodiversitetstiltag bliver en succes, mens andre giver skuffende resultater.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at de temperaturdata, der ifølge EU-reglerne skal registreres under lange grisetransporter, er vanskelige at sammenligne og kun i begrænset omfang kan bruges til at vurdere grisenes velfærd. Der skal ske betydelige forbedringer, før data kan indgå i et fælles europæisk system til overvågning af dyrevelfærd.

Aarhus Universitet har fundet en teknisk fejl i et af de datasæt, universitetet har leveret til fastsættelsen af braklægningspunktet i den nye kvælstofregulering. Universitetet beklager og retter nu datasættet i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Danmark skal ikke kun forsvare sig mod cyberangreb. Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan også blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser – og unge hackere, der bruger deres fritid på at blive bedre.

I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.

Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.

Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.

React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.

Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet udvider professorgruppen med fire nye professorer, hvis forskning spænder fra robotteknologi og energi til avancerede materialer, rumfart og forsvar. Professoraterne skal være med til at udvikle stærke forskningsmiljøer og skabe ny viden og teknologi til nogle af de områder, der får stor betydning for den grønne omstilling og fremtidens industri og samfund.

Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.

Nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet undersøger, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan føre til mere næringseffektive og tørkerobuste afgrøder.

Kvinder har længe været underrepræsenteret i forskningen i hjerte-kar-sygdomme, og selv i dag tager de modeller, forskerne bruger til at forstå hjertets blodkar, kun i begrænset omfang højde for biologiske forskelle mellem kønnene. Nu skal et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet være med til at lukke det videnshul.

I de seneste årtier er vi blevet langt bedre til at kortlægge de miljøfarlige stoffer, der omgiver os i vores vand, luft og jord. Alligevel ved vi alt for lidt om, hvad stofferne, og ikke mindst kombinationen af dem, på sigt betyder for vores sundhed og natur. Et nyt partnerskab mellem forskere fra seks af landets universiteter skal styrke forskningen på området.

Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne. Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.

Torsdag afholdes en konference på Christiansborg, som samler politikere og forskere fra hele Rigsfællesskabet. Der er akut behov for et fælles polarforskningsprogram, der rækker ud over Grønland og Arktis og også omfatter Antarktis.

Forskere fra Aarhus Universitet har færdiggjort kortlægningen af mikrobiomer i 10.000 planteprøver fra tre forskellige lande. Svarene giver næring til ambitionen om tørkeresistente afgrøder og dansk fødevareforsyningssikkerhed.