Aarhus Universitet Technical Sciences

Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet (AU FOOD) søger en engageret og erfaren sekretariatsleder, der vil spille en central rolle i at understøtte forskning og innovation i verdensklasse.

På AU Viborg er forskere nu klar til at teste en teknologi, der kan forvandle CO₂ og brint til protein. Perspektiverne er at kunne hjælpe med at brødføde en voksende global befolkning helt uden ny landbrugsjord. I dag åbner pilotanlægget, der skal bringe teknologien tættere på dit middagsbord.

Det hele begyndte med en uformel samtale ved kaffemaskinen mellem professor Davide Cammarano og lektor Eusun Han fra Aarhus Universitet. To forskere hvis ekspertiser normalt ikke mødes i samme projekter. Præcisionslandbrug og rodforskning hører ofte til i hver sin verden. Men mens de talte sammen, gik det op for dem, at de måske kunne være med til at løse en af de største udfordringer i dansk landbrug: forurening af grundvand som følge af kvælstofudvaskning.

Renere vand, nye svar på klimaforandringerne og mere innovation. European Institute of Innovation and Technology (EIT) har udpeget et nyt videns- og innovationsfællesskab, som skal drive Europas udvikling af vandteknologi de næste 15 år - og vinderprojektet har hovedsæde i Danmark

Forskning i økologi skal ikke have mindre, men større investeringer, for at Danmark kan leve op til sine grønne ambitioner om en fordobling af økologien.

I de undersøgelser, Aarhus Universitet har gennemført, er der ikke observeret tegn på øget forekomst af sygdom hos køer fodret med Bovaer. Universitetet følger dog udviklingen nøje, og forskning med fokus på dyrevelfærd og mulige grunde til sygdomme rapporteret fra praksis er undervejs.

I forbindelse med den aktuelle debat i medierne om fodertilsætningsstoffet Bovaer deler Aarhus Universitet sin forskningsbaserede viden på området. De gennemførte undersøgelser har ikke vist tegn på sygdom hos køer og stemmer overens med internationale resultater. Universitetet følger udviklingen fra praksis nøje.

Nu får borgere og myndigheder viden og redskaber til at forstå, dokumentere og håndtere ulves adfærd – både ved naturlig og problematisk adfærd.

Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.

Ved hjælp af laboratoriedyrkede mini-organer har forskere fra Aarhus Universitet afsløret, hvordan celler i livmoderhalsen aktivt opdager og bekæmper infektioner. Opdagelsen baner vejen for nye behandlinger mod kønssygdomme og ufrivillig barnløshed.

Der har over de senere år vist sig stort indhold af PFAS i ænder fra nogle danske lokaliteter, og derfor har der været stor interesse for, om hjortevildt også har koncentrationer af de farlige PFAS-stoffer, der ligger over de anerkendte grænseværdier.

I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener.

Nye forskningsresultater viser vejen til bæredygtig produktion af de karakteristiske julestjerner uden brug af bakterier og tunge arbejdsprocesser.

Hvordan lærer man unge at forstå og værne om havet, når biodiversiteten er i frit fald og iltsvind hvert år kvæler liv på havbunden? På Sydfyn har tre meget forskellige aktører - Aarhus Universitet, projekt Kend Dit Hav, UNESCO global Geopark Det Sydfynske Øhav og Skonnerten Fylla - fundet svaret.

Mens skovbrande raser, havene bliver varmere, og de geopolitiske skel vokser, foregår der en stille revolution under jorden og i klimakontrollerede bokse verden over. Det er en frøenes revolution: en fortælling om bevaring, tålmodighed og håb.

Et dansk forsøg med lodrette, bifaciale solceller midt i korn- og kløvermarker viser, at landmænd kan høste både strøm og afgrøder på samme areal – og endda med større opbakning fra lokalbefolkningen end traditionelle solcelleparker.

Ved at blande energiproducerende mikroorganismer ind i cement, har forskere fra Aarhus Universitet skabt et levende superkondensator-materiale, der kan lagre strøm og endda gendanne sin kapacitet. Teknologien kan bane vej for selvforsynende bygninger og infrastruktur.

Kan direkte handel mellem landmand og forbruger styrke lokalt landbrug? Aarhus Universitet undersøger nu en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.

Med udfasningen af 23 PFAS-sprøjtemidler står danske landmænd over for markante udfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen kræver løsningen en kombination af forebyggelse, nye teknologier og tæt samarbejde på tværs af erhvervet, hvor også økologien må tage del i ansvaret.

Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.