Aarhus Universitet Technical Sciences

Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.

Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.

React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.

Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet udvider professorgruppen med fire nye professorer, hvis forskning spænder fra robotteknologi og energi til avancerede materialer, rumfart og forsvar. Professoraterne skal være med til at udvikle stærke forskningsmiljøer og skabe ny viden og teknologi til nogle af de områder, der får stor betydning for den grønne omstilling og fremtidens industri og samfund.

Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.

Nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet undersøger, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan føre til mere næringseffektive og tørkerobuste afgrøder.

Kvinder har længe været underrepræsenteret i forskningen i hjerte-kar-sygdomme, og selv i dag tager de modeller, forskerne bruger til at forstå hjertets blodkar, kun i begrænset omfang højde for biologiske forskelle mellem kønnene. Nu skal et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet være med til at lukke det videnshul.

I de seneste årtier er vi blevet langt bedre til at kortlægge de miljøfarlige stoffer, der omgiver os i vores vand, luft og jord. Alligevel ved vi alt for lidt om, hvad stofferne, og ikke mindst kombinationen af dem, på sigt betyder for vores sundhed og natur. Et nyt partnerskab mellem forskere fra seks af landets universiteter skal styrke forskningen på området.

Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne. Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.

Torsdag afholdes en konference på Christiansborg, som samler politikere og forskere fra hele Rigsfællesskabet. Der er akut behov for et fælles polarforskningsprogram, der rækker ud over Grønland og Arktis og også omfatter Antarktis.

Forskere fra Aarhus Universitet har færdiggjort kortlægningen af mikrobiomer i 10.000 planteprøver fra tre forskellige lande. Svarene giver næring til ambitionen om tørkeresistente afgrøder og dansk fødevareforsyningssikkerhed.

Når tørke rammer flere af verdens store hvedeområder samtidig, stiger hvedeprisen markant. Ny international forskning med deltagelse af professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at sammenhængen er så stærk, at tre graders global opvarmning kan føre til en tredobling af den gennemsnitlige hvedepris sammenlignet med niveauet i 2010.

En ny videnskabelig artikel fra projektet WetHorizons, der ledes af Aarhus Universitet, viser, at alvorlige naturbrande kan ændre tørvens egenskaber så markant, at de metanudledninger, der opstår ved vådlægning, falder med mere end 90 procent. Resultaterne kan få betydning for fremtidens restaurering af kulstofrige jorde i en verden med flere naturbrande.

I forskningsprojektet ClimateReach undersøger forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet sammen med en række partnerne fra industrien, om nye græsarter kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion ved både at lagre mere kulstof i jorden og reducere køernes metanudledning.

Hvert år dør en stor del af de danske bifamilier af varroamiden og de sygdomme, den spreder. To nye rapporter Aarhus Universitet præsenterer biavlere for to kemifri bekæmpelsesmuligheder: Avl og yngelpause.

Der er god grund til at klappe i, når parasitterne kommer forbi. Ny forskning viser, hvordan “frygtens økologi” får blåmuslinger til markant at ændre adfærd – med konsekvenser, der kan række langt ud over den enkelte musling.

Forskere fra Aarhus Universitet vil bruge laboratoriedyrkede mini-organer til at undersøge, hvordan bakterier og virus ændrer menneskeligt væv og øger risikoen for kræft. Forskningen er en del af det europæiske TagTIC-projekt, og målet er at finde nye muligheder for forebyggelse og behandling.

HØST: Vinterhvede kan kompensere for selv kraftig gåsegræsning om vinteren. Men fortsætter græsningen sent ind i foråret, falder både udbytte og kvalitet.

Danmark producerer stadig mindre frugt og grønt, mens importen vokser. Men forskningen peger på, at nye dyrkningssystemer kan mindske tabet af kvælstof og reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med høje udbytter. Samtidig kan fremtidens danske frugt og grønt konkurrere på noget, som importerede varer har svært ved at matche: Kvalitet, gennemsigtighed og variation.