Aarhus Universitet Technical Sciences

Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.

Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Aarhus-forsker har sammen med et internationalt hold dokumenteret, hvordan et gigantisk undersøisk vulkanudbrud i 2022 sendte enorme mængder vand op i stratosfæren og kastede den ud i ubalance.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.

Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.

De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.

En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.

Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.

Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.

En international undersøgelse offentliggjort i Science viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for kvælstofgødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.

Et nyt projekt støttet af Innovationsfonden undersøger, hvordan planteproteiner kan erstatte æg i visse af vores fødevarer – uden at gå på kompromis med hverken smag, konsistens eller bæredygtighed.

Janne Winther Christensen er netop udnævnt til professor i Equine Welfare ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg. Som en af verdens førende forskere i hesteadfærd og æresmedlem af International Society for Equitation Science har hun ydet banebrydende arbejde for at forstå hesten på dens egne præmisser. Og hendes budskab er enkelt: Det vigtigste, vi kan give en hest, er andre heste.

Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet (AU FOOD) søger en engageret og erfaren sekretariatsleder, der vil spille en central rolle i at understøtte forskning og innovation i verdensklasse.

På AU Viborg er forskere nu klar til at teste en teknologi, der kan forvandle CO₂ og brint til protein. Perspektiverne er at kunne hjælpe med at brødføde en voksende global befolkning helt uden ny landbrugsjord. I dag åbner pilotanlægget, der skal bringe teknologien tættere på dit middagsbord.

Det hele begyndte med en uformel samtale ved kaffemaskinen mellem professor Davide Cammarano og lektor Eusun Han fra Aarhus Universitet. To forskere hvis ekspertiser normalt ikke mødes i samme projekter. Præcisionslandbrug og rodforskning hører ofte til i hver sin verden. Men mens de talte sammen, gik det op for dem, at de måske kunne være med til at løse en af de største udfordringer i dansk landbrug: forurening af grundvand som følge af kvælstofudvaskning.

Renere vand, nye svar på klimaforandringerne og mere innovation. European Institute of Innovation and Technology (EIT) har udpeget et nyt videns- og innovationsfællesskab, som skal drive Europas udvikling af vandteknologi de næste 15 år - og vinderprojektet har hovedsæde i Danmark

Forskning i økologi skal ikke have mindre, men større investeringer, for at Danmark kan leve op til sine grønne ambitioner om en fordobling af økologien.

I de undersøgelser, Aarhus Universitet har gennemført, er der ikke observeret tegn på øget forekomst af sygdom hos køer fodret med Bovaer. Universitetet følger dog udviklingen nøje, og forskning med fokus på dyrevelfærd og mulige grunde til sygdomme rapporteret fra praksis er undervejs.

I forbindelse med den aktuelle debat i medierne om fodertilsætningsstoffet Bovaer deler Aarhus Universitet sin forskningsbaserede viden på området. De gennemførte undersøgelser har ikke vist tegn på sygdom hos køer og stemmer overens med internationale resultater. Universitetet følger udviklingen fra praksis nøje.