Aarhus Universitet Technical Sciences

Forskere fra Aarhus Universitet har færdiggjort kortlægningen af mikrobiomer i 10.000 planteprøver fra tre forskellige lande. Svarene giver næring til ambitionen om tørkeresistente afgrøder og dansk fødevareforsyningssikkerhed.

Når tørke rammer flere af verdens store hvedeområder samtidig, stiger hvedeprisen markant. Ny international forskning med deltagelse af professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at sammenhængen er så stærk, at tre graders global opvarmning kan føre til en tredobling af den gennemsnitlige hvedepris sammenlignet med niveauet i 2010.

En ny videnskabelig artikel fra projektet WetHorizons, der ledes af Aarhus Universitet, viser, at alvorlige naturbrande kan ændre tørvens egenskaber så markant, at de metanudledninger, der opstår ved vådlægning, falder med mere end 90 procent. Resultaterne kan få betydning for fremtidens restaurering af kulstofrige jorde i en verden med flere naturbrande.

I forskningsprojektet ClimateReach undersøger forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet sammen med en række partnerne fra industrien, om nye græsarter kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion ved både at lagre mere kulstof i jorden og reducere køernes metanudledning.

Hvert år dør en stor del af de danske bifamilier af varroamiden og de sygdomme, den spreder. To nye rapporter Aarhus Universitet præsenterer biavlere for to kemifri bekæmpelsesmuligheder: Avl og yngelpause.

Der er god grund til at klappe i, når parasitterne kommer forbi. Ny forskning viser, hvordan “frygtens økologi” får blåmuslinger til markant at ændre adfærd – med konsekvenser, der kan række langt ud over den enkelte musling.

Forskere fra Aarhus Universitet vil bruge laboratoriedyrkede mini-organer til at undersøge, hvordan bakterier og virus ændrer menneskeligt væv og øger risikoen for kræft. Forskningen er en del af det europæiske TagTIC-projekt, og målet er at finde nye muligheder for forebyggelse og behandling.

HØST: Vinterhvede kan kompensere for selv kraftig gåsegræsning om vinteren. Men fortsætter græsningen sent ind i foråret, falder både udbytte og kvalitet.

Danmark producerer stadig mindre frugt og grønt, mens importen vokser. Men forskningen peger på, at nye dyrkningssystemer kan mindske tabet af kvælstof og reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med høje udbytter. Samtidig kan fremtidens danske frugt og grønt konkurrere på noget, som importerede varer har svært ved at matche: Kvalitet, gennemsigtighed og variation.

Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan tilbagegangen kan vendes.

Et nyt policy brief fra Horizon Europe-forskningsprojektet PollinERA foreslår et regionalt budgetsystem for pesticidregulering. Forslaget følger efter en nylig artikel i Science, hvor forskere advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici.

Flere rapporter og analyser peger på, at det igangværende VM i fodbold kommer til at være den mest klimabelastende slutrunde i historien. Men måske er det muligt at gøre fremtidens megaevents bæredygtige.

For få år siden var Power-to-X præget af store visioner, høje forventninger og efterfølgende skuffelser. I dag ser billedet anderledes ud. Ny lovgivning, milliardinvesteringer og et sammentømret europæisk marked betyder, at teknologien har bevæget sig fra fremtidsvision til strategisk nødvendighed. Det var det gennemgående budskab, da forskere, virksomheder og beslutningstagere mødtes til Aarhus Power-to-X Symposium 2026.

Et stigende antal danskere lider af inflammatoriske tarmsygdomme, og sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. I et nyt forsøg bygger forskerne kunstige organer af stamceller, som kan målrette behandlingen og spare samfundet for milliardregning.

Et nyt forskningsprojekt med et samlet budget på knap 24 mio. euro skal demonstrere, hvordan spintronik kan bane vej for en ny generation af europæiske chips. Aarhus Universitet får en central rolle i udviklingen af hardware til kunstig intelligens og cybersikkerhed, der kan reducere energiforbruget markant og styrke Europas teknologiske uafhængighed.

I et dansk vådområde kan besøgende med få klik på mobilen bidrage til forskningen. Metoden kan blive et vigtigt redskab i fremtidens naturgenopretning.

Førende forskere og virksomheder inden for Power-to-X mødes i Aarhus i næste uge for at diskutere de teknologier, der skal mindske afhængigheden af fossile ressourcer og styrke den grønne omstilling.

En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at danskerne i bred forstand støtter vigtigheden i landbrug og fødevareproduktion. Samtidig peger rapporten på tydelige forskelle mellem borgere i by- og landområder, når det gælder den grønne trepartsaftale og den fremtidige anvendelse af landbrugsarealer.

Danmark satser stort på at vådlægge kulstofrige landbrugsjorder for klimaets skyld, men mange lodsejere tøver eller siger nej. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at modstanden ikke kun handler om penge, men om identitet, ansvar og det, der ligger mellem rækkerne af jord.

Landmænd over hele verden gennemfører hver dag små eksperimenter direkte i deres egne marker. Med moderne teknologi genererer de enorme mængder data om udbytte, gødning og dyrkningsmetoder. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvordan avanceret dataanalyse kan omsætte disse data til ny viden og bedre beslutninger i landbruget.