Aarhus Universitet Technical Sciences

For få år siden var Power-to-X præget af store visioner, høje forventninger og efterfølgende skuffelser. I dag ser billedet anderledes ud. Ny lovgivning, milliardinvesteringer og et sammentømret europæisk marked betyder, at teknologien har bevæget sig fra fremtidsvision til strategisk nødvendighed. Det var det gennemgående budskab, da forskere, virksomheder og beslutningstagere mødtes til Aarhus Power-to-X Symposium 2026.

Et stigende antal danskere lider af inflammatoriske tarmsygdomme, og sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. I et nyt forsøg bygger forskerne kunstige organer af stamceller, som kan målrette behandlingen og spare samfundet for milliardregning.

Et nyt forskningsprojekt med et samlet budget på knap 24 mio. euro skal demonstrere, hvordan spintronik kan bane vej for en ny generation af europæiske chips. Aarhus Universitet får en central rolle i udviklingen af hardware til kunstig intelligens og cybersikkerhed, der kan reducere energiforbruget markant og styrke Europas teknologiske uafhængighed.

I et dansk vådområde kan besøgende med få klik på mobilen bidrage til forskningen. Metoden kan blive et vigtigt redskab i fremtidens naturgenopretning.

Førende forskere og virksomheder inden for Power-to-X mødes i Aarhus i næste uge for at diskutere de teknologier, der skal mindske afhængigheden af fossile ressourcer og styrke den grønne omstilling.

En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at danskerne i bred forstand støtter vigtigheden i landbrug og fødevareproduktion. Samtidig peger rapporten på tydelige forskelle mellem borgere i by- og landområder, når det gælder den grønne trepartsaftale og den fremtidige anvendelse af landbrugsarealer.

Danmark satser stort på at vådlægge kulstofrige landbrugsjorder for klimaets skyld, men mange lodsejere tøver eller siger nej. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at modstanden ikke kun handler om penge, men om identitet, ansvar og det, der ligger mellem rækkerne af jord.

Landmænd over hele verden gennemfører hver dag små eksperimenter direkte i deres egne marker. Med moderne teknologi genererer de enorme mængder data om udbytte, gødning og dyrkningsmetoder. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvordan avanceret dataanalyse kan omsætte disse data til ny viden og bedre beslutninger i landbruget.

Forestil dig, at din læge kan afprøve medicin på en miniatureudgave af din krop, inden du får den. Ved hjælp af stamceller kan din tarm, lever eller hjerne dyrkes som tredimensionelle modeller i et laboratorium. De efterligner mange af de strukturer og funktioner, som findes i rigtige organer, men på en mindre og forenklet skala.

Hvedeplanter kan selv bremse tabet af kvælstof fra jorden. Det kan betyde billigere drift for landmænd og mindre udledning til miljøet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener.

Nye teknologier gør det muligt at opdage alvorlige sygdomme langt tidligere. Nu handler udfordringen ikke længere kun om at udvikle teknologien, men om at skabe et sundhedsvæsen, der kan bruge den.

Tiden er kommet til et grønnere, sundere, mere robust og konkurrencedygtigt fødevaresystem. Alligevel går omstillingen langsomt. Ifølge forskerne bag en ny artikel i Nature Food er vores måder at producere og forbruge mad på fastlåst i strukturer, der er svære at ændre. Her forklarer de hvorfor og hvad der skal til for at komme videre. Artiklen er det første videnskabelige resultat fra en ny europæisk forskningsalliance.

Marsvinet i den indre Østersø er kritisk truet, og bestanden i Bælthavet er også i tilbagegang. Et nyt femårigt forskningsprojekt skal skabe bedre viden om bestandene, truslerne og de levesteder, som marsvinene er afhængige af.

Forskere fra Aarhus Universitet har ved hjælp af avancerede computersimuleringer kortlagt, hvordan landbruget kan indrettes, så det gavner biodiversiteten. Resultaterne kan få afgørende betydning for udmøntningen af den grønne trepartsaftale, som skal omlægge 140.000 hektar lavbundsjorde til natur.

Hvis målet er at styrke biodiversiteten, er det ikke tilstrækkeligt at etablere store arealer med ensartet skovrejsning. Arternes overlevelse i Danmark kræver, at naturen i højere grad får lov at klare det selv. Det viser et specialeprojekt fra Aarhus Universitet, der bliver fremlagt på Naturmødet i Hirtshals.

TRANSFORM og Naturstyrelsen går nu i gang med analyser af seks potentielle signaturprojekter, der skal skabe større sammenhængende naturområder under Grøn Trepart.

Nu kan tusindvis af danske elevers jordprøver blive nøglen til fremtidens overvågning af jordens sundhed.

Vil du prøve at lave smykker af ørestenene fra en fisk? Deltage i en quiz om flagermus og høre om den nyeste forskning inden for natur, biodiversitet og grøn trepart? Så skal du gå efter de debatter eller arrangementer, som Aarhus Universitet deltager i på Naturmødet.

I forbindelse med TV2-dokumentaren Hvem passer på grisene og den aktuelle debat om dansk svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.