Aarhus Universitet Technical Sciences

I 40 år har forskere fra hele verden målt plantebiodiversiteten i Arktis. Nu er studiet, som er verdens største af sin slags, tilendebragt, og det viser meget konkret, hvordan den globale opvarmning ændrer verdens mest sårbare økosystemer.

Eksporten af smågrise fra Danmark er steget markant det seneste årti. Men ved vi egentlig nok om, hvordan dyrene har det under de lange transporter – og hvordan sikrer man bedst deres muligheder for at drikke undervejs? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der skal gøre landmænd, borgere, transportbranche, myndigheder og politikere klogere på smågrises velfærd under transport.

Forhandlere fra Europa-Parlamentet og Rådet er nået frem til en foreløbig aftale om en ny jordovervågningslov i EU, the Soil Monitoring Law. Aftalen har til formål at harmonisere vurderinger af jordbundens tilstand på tværs af medlemsstaterne og samtidig yde støtte til landmændene.

Naturmødet i Hirtshals lægger på fredag scene til en debat om den Grønne Trepart og havet: Får havet det godt igen - og hvornår?

Den nye kvælstofregulering i landbruget markerer et paradigmeskifte ved at basere reguleringen på landmændenes konkrete kvælstofudledning fremfor generelle krav. Et element i dette er en udvaskningsberegner for kvælstof ud af rodzonen, som tager højde for lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte, hvilket gør reguleringen både mere fagligt korrekt og effektiv.

Det er en stor dag for veterinærvidenskaben i Danmark. Aarhus Universitet har netop opnået retten til at tildele doktorgraden i veterinærvidenskab – doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.). Dette markerer en milepæl for universitetet, der først etablerede sin veterinæruddannelse i 2024 - og nu, blot et år senere, kan uddele den højeste akademiske titel inden for faget.

Fem af Europas førende forskningsinstitutioner indenfor landbrug, fødevarer og life sciences lancerer the European Science Alliance for Agriculture and Food (ESAAF) som skal understøtte omstillingen af EU's landbrug- og fødevaresektor.

Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.

Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.

Et krigsår, fire marker og en idé, der voksede frem af den sandede jord i det sydligste Jylland. I dag – mere end 80 år senere – står markforsøget i Jyndevad stadig som et monument over tålmodig videnskab. Og det er mere aktuelt end nogensinde.

Hvordan har jorden det egentlig? Det spørgsmål dykker tusindvis af danske skoleelever ned i, når de i år deltager i Astras Masseeksperiment 2025 – et landsdækkende projekt, hvor teori og praksis mødes i jordhøjde.

Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg: ”Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden.”

Københavns Universitet begynder et stort forskningsprojekt sammen med SEGES Innovation og Aarhus Universitet, herudover vil en række andre universiteter, myndigheder og organisations- og businesspartnere deltage. Opgaven er at understøtte lokale aktører i Danmark til at nå målene om ændret arealanvendelse fra aftalen om Den Grønne Trepart.

Når forskerne fra Aarhus Universitet rådgiver de grønlandske myndigheder om råstoffer og miljø, bygger rådgivningen på mere end 40 års virke i Grønland. Nu er nye aftaler faldet på plads, som forlænger samarbejdet i yderligere fem år.

Forskere fra Aarhus Universitet har anvendt CRISPR/Cas9-teknologi til at forbedre fordøjeligheden af proteiner i byg og soja. Denne banebrydende metode kan få stor betydning for både fødevare- og foderindustrien ved at give mere fordøjelige fødevarer, forbedre dyrefoder og mindske miljøpåvirkningen.

Det danske programs målsætning er at reducere besætningers udledning ved hjælp af naturlige avlsmetoder som en del af et nyt, internationalt samarbejde.

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet, at langvarig anvendelse af kvæggødning kun har en minimal effekt på nedbrydningen af planterester i jorden. I stedet spiller jordtypen og de afgrøder, der dyrkes, en langt større rolle .

Hvordan brødføder vi en voksende verdensbefolkning uden at skade miljøet? Spørgsmålet er mere presserende end nogensinde. Svaret kan ligge i ny forskning fra EU H2020-projektet SUPPORT, der har udviklet en ny ramme for bæredygtig plantebeskyttelse. Med bidrag fra forskere på Aarhus Universitet og andre europæiske institutioner kaster projektet lys over, hvordan landmænds beslutningsprocesser og politiske tiltag kan transformere landbruget.

Ny opgørelse viser stabil fremgang for Danmarks ulve, der nu tæller seks kobler, to par og en enlig revirhævdende, svarende til omkring 42 dyr. Ulven ser nu ud til at være fast etableret i Danmark.

Produktionen af larver fra soldaterfluer kan blive hjulpet på vej af ny viden om soldaterfluers parring. Det gør det meget lettere at lave avlsprogrammer, hvor man målrettet kan avle larverne, så de har de ønskede egenskaber til en bæredygtig fødevareproduktion.