Aarhus Universitet Technical Sciences

Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.

I en ny bog sætter seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg fokus på vores firbenede venner – og på hvilken rolle, vi har spillet i deres udvikling.

Planternes rødder er afgørende for både fødevareproduktion og klima, men hidtil har de været næsten umulige at måle præcist. Nu har forskere fra Aarhus Universitet udviklet en metode, der med en slags ”gentest af jorden” kan vise, hvor meget rodmasse de enkelte arter har, og hvor meget kulstof de gemmer under jorden.

Et opdateret og forbedret kort over kvælstofretention i Danmark er nu tilgængeligt for alle. Kortet er udviklet af forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Aarhus Universitet på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Et opdateret og forbedret kort over kvælstofretention i Danmark bliver i morgen tilgængeligt for alle. Mød forskerne bag kortet.

Onsdag startede studiet for over tusind nye ingeniørstuderende på Aarhus Universitet. Dagen markerer begyndelsen på et nyt kapitel – fyldt med faglig nysgerrighed, nye venskaber og fællesskaber og livsvalg, der rækker langt ud i fremtiden.

Det europæiske jordforskningsprogram EJP Soil afholder 6.-7. oktober konferencen Annual Science Days om jordsundhed på Aarhus Universitet. Arrangementet er gratis og relevant for alle, der beskæftiger sig professionelt med jordsundhed.

Aarhus Universitet, Skive Kommune og Fjordland afholder seminar.

De findes i stort set alle verdens jorde, de har eksisteret i over 400 millioner år, og de hjælper planter med at vokse, klare tørke og holde sygdomme væk. Mød de arbuskulære mykorrhizasvampe: Jordens skjulte helte.

I et nyt notat er forskere fra Aarhus Universitet blevet bedt om at vurdere, hvor lang tid ko og kalv skal tilbringe sammen inden fravænning for at balancere fordelene ved samværet med mindst mulig stress ved adskillelse. AU’s eksperter blev udelukkende bedt om at vurdere perioden indtil tidlig adskillelse, altså fra 12 timer til en uge.

Sukkertang kan dyrkes effektivt i stor skala på netstrukturer i Limfjorden. Det viser resultaterne fra et stort dansk forskningsprojekt, som giver stort biomasseudbytte og samtidig viser potentiale for at reducere kvælstof og fosfor i havmiljøet.

Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.

Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.

Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.

Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.

Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.

Du er garanteret også skide irriteret over hvepse, der går i din marmelademad eller din øl, når du sidder og nyder sommeren. Nu undersøger forskere, om man kan spinde guld på det lille ’møjdyr’, ved at bruge hvepse til en mere bæredygtig produktion af kål og andre afgrøder, der plages af sommerfuglelarver.

Stofferne i plejeprodukterne er indtil nu fløjet under myndighedernes radar. Det har nemlig ikke været lovpligtigt at teste dem.

I Lille Vildmose er en ny aktivitet i gang, hvor helt almindelige mennesker kan være med til at overvåge naturens udvikling. Aktiviteten er finansieret af projektet Wet Horizons og handler om at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at genskabe og beskytte moserne.

Et nyt projekt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab vil opdatere beregningsgrundlaget for metanudledning fra grise, så de nationale emissionsopgørelser i fremtiden bliver mere retvisende.