Aarhus Universitet Technical Sciences

I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.

Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.

Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Resultater fra forskningsprojekt på AU Viborg giver ny viden om, hvordan smågrise reagerer, når de blandes i forbindelse med transport.

Grundfos Fonden har bevilget en indledende donation på 40 millioner DKK til Aarhus Universitet for at støtte opstarten af EIT Water – det nyeste Knowledge and Innovation Community (KIC) under European Institute of Innovation and Technology (EIT), et organ under Den Europæiske Union.

Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.

Til august starter de første civilingeniørstuderende på en ny specialisering i cybersikkerhed på Aarhus Universitet. De skal styrke Danmarks modstandskraft i en tid med hybride angreb og stigende geopolitisk pres.

To centerenheder lægges sammen og får fælles ledelse og organisation.

I forbindelse med det kommende ”Svinestopmøde” på Christiansborg d. 3. marts 2026 og den aktuelle debat om svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.

Biokul er ikke bare forkullet biomasse – det er udset til at blive et af landbrugets mest lovende klimavirkemidler. Biokul kan potentielt binde kulstof i jorden i århundreder, forbedre jordens struktur og recirkulere næringsstoffer. Men bag potentialet gemmer sig også usikkerheder om effekter, lovgivning og langsigtede konsekvenser.

Søren Wandahl har haft flere lederposter på Institut for Byggeri og Bygningsdesign. Nu overtager han ledelsen af hele instituttet.

Når vi mennesker ikke blander os udånder jorden under verdens skove normalt kulstof stille og stabilt. Men ny forskning viser, at stigende kvælstofforurening forstyrrer denne urgamle rytme på overraskende og forskellige måder.

Marsvin bruger mindre tid på at søge føde og kommunikere, når skibe er i nærheden. Det tyder på et fald i dyrenes fødeindtag og socialisering, viser ny forskning.

Siden det 1. januar 2025 blev lovpligtigt for konventionelle landmænd at fodre med metanreducerende foder, har danske mælkeproducenter kunne vælge mellem at tilsætte virkemidlet Bovaer eller et øget fedtindhold i foderet. Men der er nye midler på vej i kampen mod klimabelastende metanudledning.

Langs den jyske vestkyst dukker de op som orange, blå og sorte tråde i tangen og sandet. Plasttråde fra bundtrawl – såkaldt dolly rope - er en af de vigtigste kilder til fiskerirelateret plastaffald i Nordsøen.

I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.

Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.

Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.

Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.

Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.