Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bred enighed om fortsat mere sol og vind på land med større kompensation til naboer, hurtigere godkendelser af projekterne og flere muligheder for, hvor solceller og vindmøller kan stå.

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at skrue på håndtagene for fangst, transport og lagring af CO2. Det reducerer mulighederne for forsinkelser for både eksisterende og kommende projekter.

Det sidste af tre fremskyndelsesområder fra den brede politiske aftale om Hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet fra 2024 er nu godkendt. Dermed er der givet grønt lys til et nyt elnet til Sydsjælland, Lolland og Falster, som er et projekt til 5 mia. kr.

Med Klimaprogram 2025 kan man se vejen til at indfri Danmarks 2030-mål, og planen er lagt sektor for sektor. Men der venter stadig store og krævende opgaver forude.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til teknisk brief i anledning af, at regeringen præsenterer årets klimaprogram, der er regeringens status på indfrielse af klimamålene.

Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Den russiske energi skal ud, og den europæiske skal ind. Det kræver meget mere ren energi, en stærkere infrastruktur i hele Europa og et større brobygningsarbejde mellem forskellige energiformer såsom vedvarende energi og atomkraft.

Anlægget af et brintrør fra Esbjerg til Tyskland med statslig medfinansiering har nået en afgørende milepæl. Projektet er godkendt, og næste skridt er nu Energinets kapacitetssalg.

Med regeringens finanslovsforslag for 2026 afsættes der penge, så danskerne kan fortsætte med at få støtte til varmepumper i deres hjem. Samtidig afsættes der også penge til mere grøn energi, blandt andet for at skabe mulighed for flere solceller på kommunale bygninger.

Meget mere ren europæisk energiforsyning, brobygning mellem bl.a. vedvarende og nuklear energi og en robust infrastruktur, der er klar til fremtiden. Det danske formandskab samler EU’s energiministre i København for at sætte fokus på, hvordan Europa kan skrue ned for energiafhængigheden og op for produktionen.

Et nyt partnerskab mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet og Vestas skal bane vejen for Danmarks første automatiserede havvindmøllepark.

Elias Westergaard bliver ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

En ende på plastikforurening, et COP-klart og klimaneutralt EU og et fysisk eksempel på den grønne trepartsaftale. Det er på indholdslisten, når det danske formandskab samler EU's miljø- og klimaministre i Aalborg.

Elnettet fra Aarhus til Aabenraa er på flere strækninger ved at være for slidt og for småt til den grønne omstilling. Derfor bliver elnettet moderniseret og forstærket for at sikre forsyningssikkerheden og gøre Øst- og Sydjylland klar til mere grøn strøm.

CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.

Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.

Som opfølgning på Aftale om et Grønt Danmark er et nyt klimatiltagsudvalg blevet nedsat. Udvalget skal hjælpe med at styrke både implementering og udrulning af nye innovative løsninger i det danske landbrug.

Staten har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der skal forbedre energieffektiviteten af de offentligt ejede bygninger. Aftalen betyder også, at energimærkningsordningen for bygninger bliver digitaliseret og gjort mere simpel.

I en usikker verden skal Danmark og Europa producere mere grøn energi selv. Det baner en bred politisk aftale vejen for med rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, der potentielt kan levere strøm til tre millioner husstande.

Hele 16 projekter har meldt interesse i at kunne søge puljen for CO2-fangst og lagring, og 10 af dem kunne gå videre. De 10 projekter er nu udvalgt og kan søge om de knap 29 milliarder kroner, der er i puljen. Det skal omsættes til CO2-reduktioner og sikre et vigtigt bidrag til klimamålet for 2030.