DI - Dansk Industri

Dansk erhvervsliv har for alvor kastet sig over AI-chat. En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at syv ud af ti virksomheder nu bruger generativ AI i det daglige arbejde. Det er en markant stigning siden sidste år. Det sker samtidig med, at nye regler i EU’s omfattende AI-forordning om kunstig intelligens træder i kraft den 2. august. DI opfordrer til, at forordningen sættes på pause, mens EU er i gang med en større omgang regelforenkling.

EU og USA har indgået en rammeaftale, der er dyrt købt og i betydelig amerikansk favør. Den giver dog erhvervslivet en umiddelbar vished, som man kan omstille sig efter.

Dette års optag på de videregående uddannelser byder på lukkede studiepladser på universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet, mens de almene sproguddannelser styrtbløder.

Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen, lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, i Industriens Hus. Fokus er på, hvordan Europa kan bevare sin globale førerposition inden for biosolutions.

Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.

EU-Kommissionen har ramt helt rigtigt med et nyt forslag om én stor konkurrenceevnefond på 409 milliarder euro, der skal styrke Europas konkurrencekraft inden for bl.a. forsvar, digitalisering og grøn omstilling. Fonden er en del af Kommissionens nye forslag til en ramme for EU's næste budget på 2 billioner euro i alt, hvoraf konkurrenceevne fylder omkring 23% af totale budget. Desværre lægger forslaget også op til en ny erhvervsskat, der vil skade Europas konkurrenceevne.

EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.

Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.

Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.

Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.

Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.

I dag fejrer Øresundsbroen 25-års fødselsdag. Nye tal fra Dansk Industri viser, at flere end nogensinde pendler over Øresund til stor gavn for dansk og svensk økonomi. I dag arbejder over 20.000 øresundspendlere i Hovedstadsområdet, og sidste år skabte de værdi for 20 mia. kr.

Stor ros fra Dansk Industri. Med ny aftale om international arbejdskraft fjerner regeringen bøvlet regel og giver internationale kongresser og messer mulighed for at søge midlertidige arbejdstilladelser i Danmark.

Der kommer færre danskere i den erhvervsaktive alder, og derfor er der et stort potentiale i, at international arbejdskraft kan komme hertil på overenskomstvilkår, lyder vurderingen fra Dansk Industri

NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.

Råderummet er blevet opjusteret med 58 mia. kr., og det skyldes i høj grad erhvervslivet, fordi der kommer flere internationale kolleger og øgede indtægter fra selskabsskat, lyder det fra Dansk Industri

Det er positivt, at regeringen og forligspartiernes nye udviklingspolitiske strategi vil koble økonomisk diplomati og udvikling. Det vil øge handelssamarbejde skabe mere vækst, samarbejde og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, mener DI. Samtidig er rummer strategien gode muligheder for danske virksomheder.

Eksporten af termostater, vindmøller og andre energiteknologier og servicering af disse sætter rekord og lander på 123,4 mia. kr. i 2024. Vindmølleteknologi står for størstedelen af eksporten, mens USA og markeder uden for EU trækker væksten. Det er første gang, at eksporten af energiteknologi når over 100 mia. kr.

Europæerne og de europæiske samfund står i en tid, hvor vi ikke længere kan tage vores sikkerhed for givet, hvor vi har høje energipriser og en grøn omstilling, der ikke går hurtigt nok. Europas svækkede konkurrenceevne skaber usikkerhed om vores jobs og vores velstand. Det danske formandskab er en unik chance for at sætte dagsordenen og en ny kurs for Europa. Den chance lægger regeringen op til at gribe i prioriteterne for formandskabet.

Erhvervsministeriets netop offentliggjorte redegørelse om bedre regulering viser en markant stigning i de administrative byrder, som danske virksomheder er pålagt – især som følge af EU-regulering. Det får Dansk Industri til at advare om konsekvenserne for konkurrenceevnen og opfordrer til omfattende forenklinger.