Landdistrikternes Fællesråd

I årevis har adresser i hovedstadsområdet fået markant større tilskud fra bredbåndspuljen sammenlignet med adresser i landdistrikterne. Men i år er det primært landdistrikter og øer, som får glæde af midlerne, ligesom der gives et større tilskud til disse områder, hvor behovet netop er størst. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd, som dog bemærker, at puljen er oversøgt, og at der er behov for flere midler fremover.

I dag samles borgmestre og kommunaldirektører fra 40 af landets kommuner samt økonomiministeren til Landdistrikternes Fællesråds topmøde om en ny tilskuds- og udligningsreform. En reform, der skal rette op på en massiv skævhed i kommunernes økonomi, og som har afgørende betydning for borgernes velfærd.

Landdistrikternes Fællesråd holder topmøde torsdag d. 12. december 2024 kl. 09:30 om en gentænkning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Finanslovsaftalen rummer ingen nye landdistriktsinitiativer, udover hvad der tidligere på året er besluttet gennem politiske aftaler. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig efterlyser håndværkerfradraget målrettet land-, ø og yderområder, hvor behovet for energirenovering og klimasikring er langt størst, og hvor finansieringsmulighederne for den enkelte boligejer er dårligst.

Den politiske aftale om grøn trepart er netop landet. Landdistrikternes Fællesråd er bekymret for, at aftalen vil medvirke til tab af arbejdspladser i de dele af landet, hvor landbruget og afledte erhverv har stor betydning. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at der laves en langsigtet vision og strategi for landdistrikternes udvikling, som går langt videre end den nylige politiske aftale på landdistriktsområdet.

Det er et tab for udviklingen i landdistrikterne, især i land-, ø- og yderkommuner, at sundhedsreformaftalen vil afskaffe regionernes opgaver inden for regional udvikling. Det vil svække den tværgående udvikling på en række væsentlige områder, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Ny sundhedsaftale kan få stor betydning for den nære sundhed i landdistrikterne, især i land-, ø- og yderkommuner, mener Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver initiativer til bedre lægedækning.

Det har stor betydning for velfærden i særligt land-, ø- og yderkommuner, at 16 kommuner får mulighed for at overgå til selvbudgettering, og dermed undgår et samlet milliontab på ca. 780 mio. kr. og markante velfærds- og serviceforringelser, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Lægemangel og større afstande til sundhedsydelser har skabt en geografisk ulighed i sundhed, som går særligt ud over folk i landdistrikterne. Imens man forsøger at løse udfordringen politisk, har seks landsbyer taget skeen i egen hånd. På rekordtid har de skabt nye mødesteder og aktiviteter i sundhedens tegn.

Flere overnatninger uden for højsæsonen og fokus på kyst- og naturturisme møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Men regeringens turismestrategi bør prioritere flere ressourcer til, at turismen kan gavne lokalområderne hele året, mener organisationen.

Trods politiske visioner om flere statslige arbejdspladser til provinsen, er effekten langt fra slået igennem. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser med henblik på en bedre geografisk balance.

Landdistrikternes Fællesråd roser ny aftale, som løsner grebet på planlovsområdet. Det vil særligt gavne kystnære områder og øer, og skabe flere udviklingsmuligheder på landet.

Faldende elevtal og en udfordret økonomi presser mange ungdomsuddannelsesinstitutioner i land- og yderområder. Det kan regeringens nye uddannelsesudspil med taxameterreform og ny ungdomsuddannelse måske være en løsning på, men det kræver, at det bliver muligt at tage den nye ungdomsuddannelse, EPX, i hele landet og at økonomien følger med, mener Landdistrikternes Fællesråd.

I skrivende stund forhandler regeringen og Folketingets partier om den omfattende sundhedsreform, hvor et af elementerne er at finde 0,2 mia. kr. ved at fjerne regionernes opgaver indenfor regional udvikling. Landdistrikternes Fællesråd kalder det helt skævt og frygter, at det vil svække den tværgående udvikling på en række væsentlige områder.

På Landdistriktsforskningens Dag stiller forskere og fagfolk skarpt på, hvilken betydning civile kræfter har for landdistrikterne, og hvordan vi måske kan blive bedre til at styrke frivillige initiativer indenfor sundhed og velfærd.

Nye vedvarende energiprojekter står i kø, men samtidig har mange lokalsamfund nået et mæthedspunkt i antallet af vindmøller og solcelleparker. I en ny guide vil Landdistrikternes Fællesråd inspirere borgere og kommuner til, hvordan den grønne omstilling kan skabe mere værdi lokalt.

Regeringen har netop fremlagt sit sundhedsudspil, som skal sætte den politiske retning for, hvordan der sikres mere nærhed i sundhed, og et land i bedre geografisk balance. Udspillet rummer gode elementer som en bedre og mere retfærdig fordeling af flere almen praksis læger, flere uddannelsespladser på medicinstudiet uden for de største byer og oprettelsen af 17 regionale sundhedsråd, men bekymringen omkring ændret regionstruktur og realiseringen af udspillet fylder meget hos Landdistrikternes Fællesråd.

I store dele af landet kæmper økonomisk pressede kommuner med at få næste års budgetter til at hænge sammen som følge af et skævt tilskuds- og udligningssystem. Det forlyder, at regeringen vil lave en ny udligningsreform i 2028. Det møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, som har 55 kommuner som medlemmer, men løsningen er nødt til at komme langt før.

Den såkaldte FLAG-pulje har med succes understøttet nye jobs på de små øer og i kystnære områder, men finanslovsforslaget lægger op til at nedlægge den. Det vil ramme områder, som i forvejen er udfordret med at fastholde bosætning og kæmper med færre jobs i fiskeriet, bl.a. som følge af Brexit.

Landsbyer skal have flere seniorvenlige boliger og der skal fokus på energirenovering af de ældre huse. Det er målet med et fælles projekt, som Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd står bag, og som nu udrulles foreløbig til seks nye landsbyer.