Gallapremiere lørdag: TV 2/FYN klar med regional nyhedskanal15.1.2015 20:31:22 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 17. januar 2015 bliver historisk i Medie-Danmark: Her præsenterer TV 2/Fyn som den første af landets otte TV 2-regioner landets første, regionale nyhedskanal. Det sker ved en storstilet galla-premiere med åbent hus på tv-stationen, hvor nyhedskanalen skydes i gang med direkte nyheds-tv fra kl. 10.00-14.00. - Nyhedskanalen TV 2/Fyn er den foreløbige kulmination på mere end to års fornyelses-arbejde, hvor TV 2/Fyn målrettet har forandret sig til en ambitiøs nyhedsstation. Vi er nærmest utålmodigt klar til at komme i gang, siger Esben Seerup, direktør på TV 2/FYN. Trods en sparerunde i sensommeren, hvor i alt syv stillinger blev nedlagt, har TV 2/Fyn fastholdt kursen mod en nyhedskanal. Fra og med mandag den 19. januar vil den fynske regionalstation sende nyheds-tv på alle hverdage fra kl. 14.00-20.00. Det sker med samme ånd, samme sult og samme fortællelyst som TV 2 News. Nyhedskanalen sendes på TV 2/Fyns egen ”24 timers”-kanal og streames desuden direkte på tv2fyn.dk. De velk