
Nyt forskningsprogram med Designskolen Kolding skal skabe bedre rammer for leg og fællesskab for børn med særlige behov28.10.2026 09:48:09 CET | Pressemeddelelse
Børn med særlige behov møder fortsat betydelige barrierer for deltagelse, tilhørsforhold og trivsel i danske dagtilbud og skoler. Det vil et nyt femårigt forskningsprogram på Designskolen Kolding være med til at ændre. Med støtte på 38,8 mio. kr. fra LEGO Fonden skal forskerne undersøge, hvordan leg og design kan bidrage til at skabe mere inkluderende rammer, hvor flere børn kan trives og føle sig som en del af fællesskabet.










