Kulturens Analyseinstitut

Ny undersøgelse: Hvis alle børn og unge skal have glæde af kulturarvsformidling, skal man fokusere på de mest sårbare. For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle. Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge. Flere har arbejdet med formidling til sårbare børn og unge, men det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og

Ny aftale om deling og formidling af data: Scenit og Kulturens Analyseinstitut indgår strategisk samarbejde Det har været svært at få greb om data for scenekunsten. Men en ny strategisk alliance mellem Scenit og Kulturens Analyseinstitut skal ikke blot samle og formidle eksisterende viden om scenekunst. Den skal også give nye indsigter til feltets mange aktører.

Imponerende 92 procent af kulturaktørerne på tværs af brancher er motiveret til at bidrage til den grønne omstilling. Desværre halter det efter med konkret handling, og under halvdelen har formuleret konkrete grønne mål. Selv peger branchen på behov for regulering fra staten. Det viser en ny undersøgelse, der for første gang kortlægger kulturbranchens grønne omstilling.

Der er markant forskel på unge og voksne, når man spørger, hvad der kan give dem et større kulturforbrug. Hele 20% af de unge ml. 15-29 svarer, at de skal have nogen at følges med. For de voksne over 45 er gælder det kun for 7%. Samtidig er de unge de mindst tilfredse med deres kommunes kulturtilbud, mens seniorerne er de mest tilfredse, viser data fra Kulturens Analysintitut.

Piger går fra at være i flertal i musikskolen til mindretal i branchen. En ny rapport peger på flere forhold, der forklarer, hvorfor kun 25 procent af de professionelle musikere er kvinder. Uigennemsigtig konkurrence med uklart definerede bedømmelseskriterier er en af forklaringerne.

Barndommens valg af instrument hænger tæt sammen med, hvorfor kun 25 procent af de professionelle musikere er kvinder. Det fastslår en ny rapport, der undersøger, hvorfor særligt piger og unge kvinder oftere forlader den musikalske fødekæde.