Bloddonorerne Danmark

Danmark er stadig et stykke fra målet om at blive selvforsynende med plasma, men udviklingen går den rigtige vej. I 2025 er der kommet omkring 6.000 flere plasmadonorer, men der mangler fortsat cirka 20.000 donorer på landsplan.

Tidligere gjaldt det, at hvis man havde opholdt sig i Storbritannien i samlet 12 måneder eller mere mellem 1980 og 1996, så kunne man ikke blive bloddonor grundet en minimal risiko for overførsel af kogalskab. Denne regel er nu ændret, da der ikke aktuelt er en risiko ved hverken fuldblods- eller plasmadonation. Alle blodbanker har implementeret eller er i gang med at implementere ændringen. For at blive bloddonor skal du: Være sund og rask Være mellem 17 og 65 år Veje mindst 50 kg (60 kg for at give plasma) Tilmeld dig på www.bloddonor.dk

Reglerne for at give blod er ændret, så bloddonorer nu spørges ind til seksuel adfærd i stedet for køn, inden de giver blod. Det gør det muligt for bl.a. homoseksuelle mænd i faste forhold at blive bloddonorer.

Bliv organisationskonsulent hos Bloddonorerne Danmark og vær med til at arbejde for, at der altid er blod til at behandle patienter på de danske hospitaler. Kan du udvikle og samarbejde med frivillige bestyrelser og udvalg, skabe gode rammer for det frivillige arbejde og dykke ned i data, der gør Bloddonorerne bedre til at rekruttere og anerkende donorer? Så er du en oplagt kandidat til at blive organisationskonsulent hos os.

Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på bloddonorer i Aarhus, Odense, Aalborg og Region Sjælland.

I sidste uge offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed den årlige rapport for blodproduktområdet. Rapporten indeholder oplysninger om bl.a. antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og plasmatapninger i Danmark samt det tilhørende forbrug og anvendelse af blodprodukter inden for sundhedsvæsnet. Rapporten viser bl.a.: at der i 2022 var der mere end 127.000 bloddonorer, som donerede blod eller plasma, hvilket er en stigning på 5,3 % i forhold til 2021. en markant stigning på 24 % i antallet af plasmatapninger til fremstilling af lægemidler, og selvforsyningsgraden af immunglobulin steg i 2022 med 8 procentpoint til 46 %. at i 2022 udgjorde mængden af plasma udvundet fra plasmatapning 78 ton (66 %), mens de øvrige 34 % stammede fra fuldblodstapninger (40 tons). Du finder rapporten her: https://stps.dk/udgivelser/2023/okt/rapport-over-blodproduktomraadet-2022

14. juni markerer Verdenssundhedsorganisationen WHO som International Bloddonordag, og Bloddonorerne Danmark benytter dagen til at takke de mange bloddonorer, der gør en livsvigtig indsats for patienter på landets hospitaler. Men nogle steder i Danmark må blodbankerne kigge langt efter de donorer, der skal opretholde blodforsyningen de kommende år. Særligt er der behov for flere bloddonorer, der kan give plasma, som bruges til at fremstille livsvigtig medicin. I alt mangler blodbankerne ca. 30.000 bloddonorer – bare i 2023. Når blodbankchef Jørgen Georgsen kigger ind på lageret, hvor poserne med blodplasma ligger på række og venter på at blive sendt videre, så de kan hjælpe patienterne, går to tanker gennem ham. En enorm taknemmelighed overfor alle de donorer, der giver blod af et godt hjerte og som frivilligt, anonymt og ubetalt har sørget for, at lageret er fyldt. Men også en vis bekymring for, hvordan fremtidens forsyning ser ud, hvis ikke flere donorer melder sig på banen. Går ud o

Fremtidens bloddonation kræver mere tapning af plasma til fremstilling af livsvigtig medicin. Det betyder nye plasma-tappecentre og færre lokale stop for ”blodbussen” i Region Sjælland. Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet. - Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex. Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel. Fra 16 til 40 tons - For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra

Styrelsen for Patientsikkerhed har netop offentliggjort en rapport om blodproduktområdet, der redegør for antal bloddonorer og udviklingen i anvendelse af blod og blodprodukter. Se den fulde rapport på https://stps.dk/da/udgivelser/2022/rapport-over-blodproduktomraadet-2021/ Rapporten opsummerer en række nøgletal for blodproduktområdet i Danmark i år 2021, herunder at: Der blev i alt udført 291.934 tapninger i 2021, hvilket er -0,6 % færre end året før (293.722 tapninger i 2020) I gennemsnit blev hver af de 121.019 tappede donorer tappet 2,4 gange (2,3 gange i 2000) Der blev gennemført 95.816 plasmatapninger i 2021, hvilket er 7 % flere end året før (89.581 i 2020) Der blev leveret 102 tons plasma til medicinproduktion, hvilket er det samme som året før Selvforsyningsgraden af immunglobulin i 2021 var 38 % (svarende til en stigning på 4 procentpoint sammenlignet med året før). Læs den fulde rapport her

85.000 danskere er i dag registrerede som stamcelledonorer, men der er brug for mange flere. Lørdag den 17. september er det international Stamcelledonordag, som markeres af Bloddonorerne og blodbanker rundt om i hele landet. Håbet er, at flere danskere vil registrere sig som stamcelledonorer og dermed potentielt redde liv. Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation med en donor for at overleve. Men det kan være svært at finde en stamcelledonor, da det kræver et godt match mellem donorens og patientens vævstyper. Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som muligt melder sig som potentiel donor af stamceller i det verdensomspændende stamcelleregister. Som registreret stamcelledonor bliver du kun kontaktet, hvis en patient matcher netop dig. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at du bliver udvalgt meget lille – omkring 0,1 procent. Det betyder, at mange står i registret uden nogensin

Danske Regioners bestyrelse har i 2021 godkendt, at Danmark skal være selvforsynende med blodplasma for at kunne dække det stigende behov hos danske patienter, der har brug for livsvigtig medicin, f.eks. immunglobulin. Nu har regionsrådet i Region Syddanmark netop nikket til, at et nyt tappested for blodplasma skal etableres i Kolding, så flere syddanskere får lettere adgang til at donere blodplasma fra 2024 Blodplasma er en gul væske, som cellerne i blodet flyder rundt i. Der er lige nu global mangel på blodplasma, der indeholder en kompleks sammensætning af proteiner, hormoner, vitaminer, salte og næringsstoffer som ikke kan fremstilles kunstigt. Derfor er det danske sundhedsvæsen afhængigt af, at bloddonorer giver blodplasma til brug for livsvigtig medicin til behandling af patienter. Når en donor giver blodplasma, foregår det ved en proces, der hedder plasmaferese og som på mange måder minder om en almindelig fuldblodstapning. I dag kan borgere fra Region Syddanmark donere blodplas

Hvert år er omkring 40.000 danske patienter afhængige af blod og blodprodukter for at overleve eller for at komme sig efter sygdomsforløb. Derfor er der hele tiden brug for, at danskere donerer blod for at sikre, at der er blod tilgængeligt for behandlingen. Lige nu mangler der bloddonorer i Odense og Aarhus samt generelt i Region Nordjylland og Region Sjælland, og derfor håber Bloddonorerne Danmark, at nye bloddonorer vil melde sig for at hjælpe eksempelvis kræftpatienter og patienter med immundefektsygdomme. Den 14. juni er det International Bloddonordag, som markeres i hele verden for at hylde, at bloddonorer gør noget godt og vigtigt for andre uden at tænke på egen vinding. I Danmark kan vi samtidig fejre, at Bloddonorerne Danmark siden 1932 har medvirket til, at patienter i Danmark kan modtage blod som en del af deres behandling. - Danske hospitaler er hver eneste dag året rundt afhængige af donorblod for at kunne behandle patienter. Donorblod bruges f.eks. til kræftpatienter og u

Meget få bliver i øjeblikket testet for covid-19 på de nationale testcentre, men overvågning af epidemien er fortsat vigtig. Danske frivillige bloddonorer har vist sig nyttige gennem hele coronaepidemien og har hjulpet til undersøgelse af, hvor mange af os, der tidligere har været ramt af covid-19. Nu beder Statens Serum Institut (SSI) danske bloddonorer om hjælp til fortsat at følge covid-19 og teste et nyt system til overvågning af infektioner i Danmark. I går d. 18. maj har 10.000 donorer modtaget en invitation i e-Boks til overvågningsinitiativet, der er udsendt af de regionale blodbanker. Projektet fra SSI hedder PCR hjemmetest og vil undersøge, om man i fremtiden kan bruge frivillige deltageres PCR hjemmetest til at overvåge forekomsten af covid-19. Målet er at udvikle et hjemmebaseret testsystem, som også kan bruges til at overvåge og studere andre virus og bakterier samt til at håndtere udbrud af infektionssygdomme. Man kan kun deltage i projektet, hvis man har modtaget en invi

Den sjette og sidste runde af undersøgelsen af blod fra landets bloddonorer estimerer – lige som de forrige – at næsten 70 % af de voksne danskere mellem 17-72 år har været smittet med COVID-19 fra november måned og frem til midten af marts. COVID-19 epidemien er på vej ned. Og hovedparten af den voksne danske befolkning kan have været smittet under den store smittebølge med omikron-varianten. Sådan lyder konklusionen af den sjette og sidste runde af den bloddonorundersøgelse, som Statens Serum Institut (SSI) har gennemført sammen med landets blodbanker. Hos SSI er direktør Henrik Ullum glad for at have kunnet bruge bloddonorerne som en del af covid-19-overvågningen. ”Det har vist sig at være et meget nyttigt redskab til at følge epidemien. Særligt når teststrategien har ændret sig undervejs, og man kunne frygte, at færre lod sig teste. Vi har allerede i målingen fra uge 9 – tre uger efter, at bølgen toppede i uge 3 – kunnet komme med et nogenlunde retvisende estimat for hvor mange, so

Som led i Forskningens Døgn, der afholdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet, får Bloddonorerne Danmark besøg af Associate Professor Edlira Shehu fra Copenhagen Business School. Edlira har undersøgt virkningen af den takke-sms, som flere blodbanker udsender på baggrund af studier ved de tyske blodbanker. Du har mulighed for at deltage virtuelt eller fysisk for at høre om Edliras studier og diskutere, hvordan vi kan overføre resultaterne til Danmark. Klik her for at se Edliras slides fra præsentationen

Undersøgelse af bloddonorer bekræfter, at covid-19-epidemien er aftagende. Den nyeste runde af undersøgelsen af blod fra bloddonorerne estimerer, lige som den forrige, at op mod 70 % af de voksne danskere mellem 17 og 72 kan have været smittet med SARS-CoV-2 siden november 2021. Nu er femte runde af undersøgelsen, der dækker frem til uge 11, færdig. Den viser igen en stigning i antallet af danskere, der har været smittet med covid-19. Den nye stigning fra uge 9 til uge 11 er dog ikke nær så markant som den stigning, der sås fra uge 7 til uge 9. Læs hele nyheden på SSI's hjemmeside: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyh...

Flertallet af danskerne kan have været smittet med coronavirus siden november 2021. Siden november sidste år kan op mod 70 procent af voksne danskere mellem 17 og 72 år have været smittet med SARS-CoV-2. Det viser resultater fra den nyeste runde af undersøgelsen af blod fra landets bloddonorer. Nu er fjerde runde af undersøgelsen færdig. Den viser igen en markant stigning i antallet af danskere, der har været smittet med covid-19, denne gang fra uge 7 til uge 9. I uge 9 fik 5.771 bloddonorer undersøgt deres blod for antistoffer mod covid-19. I alt havde 51 % antistoffer mod virus. Det er 17 procentpoint højere end i undersøgelsen to uger tidligere. Læs hele nyheden på SSI's hjemmeside: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyh...

Resultaterne fra tredje runde af bloddonorundersøgelsen for covid-19-antistoffer ligger klar hos SSI. Seneste skøn ud fra tredje runde af undersøgelsen er. at siden starten af november har omkring 59% af de voksne danskere mellem 17 og 72 år været smittet med covid-19. I tredje runde, der dækker uge 7, testede man blod fra i alt 5.310 donorer. De fik tappet blod fra den 14.-20. februar. ”Andelen med antistoffer fra covid-19 infektion er steget 15 procentpoint siden den forrige runde i uge 5. Det er langt mere end mellem første runde i uge 3 og anden runde. Her steg andelen kun 6,7 procentpoint. Undersøgelsen viser også, at de regionale forskelle nu er langt mindre og stort set udlignet, siden man begyndte overvågningen. Det afspejler, at der har været meget smitte i hele landet,” siger professor Christian Erikstrup fra Aarhus Universitetshospital. Endelig viser undersøgelsen, at mørketallet lige som ved forrige runde i undersøgelsen ligger på cirka en tredjedel. Og det til trods for, a

Et stort antal danskere smittes med covid-19 i øjeblikket, men ikke alle, der er smittede, lader sig teste, og det efterlader et mørketal for smittens udbredelse. Ud fra en analyse af blod fra de danske bloddonorer vurderes det, at de sande smittetal kan være 50% højere end PCR-testene angiver. Det svarer til, at halvdelen af de voksne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har været smittet siden 1. november 2021. I anden runde af undersøgelsen har 5.847 donorer, som har givet blod i perioden fra den 31. januar til den 6. februar, deltaget. Læs mere på SSI's hjemmeside her: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyh...

Et stort antal danskere tester positive i øjeblikket. Men der vil også være mange, der er smittede, uden at de bliver testet. Vi ved derfor ikke hvor mange, der samlet set bliver smittet for tiden. En ny undersøgelse af blod fra de danske bloddonorer kaster nu lys over dette. Omikron-varianten kom til Danmark i slutningen af november og har siden da ført til rekordhøje smittetal. Selvom mange danskere bliver testet i øjeblikket, vil der også være nogen, der er smittede, uden at de bliver testet – for eksempel fordi de ikke har symptomer. ”Vi kender derfor ikke tallet for det totale antal danskere, der har haft en covid-19-infektion i den indeværende smittebølge. Vi kender med andre ord ikke det såkaldte ”mørketal”. Det vil sige antallet af reelle covid-19-infektioner i befolkningen ud over dem, der er kendt via antigen- og PCR-testning.” ”Vi har brug for at kende det samlede antal smittede og dermed immune for bedre at kunne forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig det næste stykke