Gylle.dk

I virkelighedens verden godkender Miljøstyrelsen sprøjtegiftene efter det omvendte forsigtighedsprincip. Uanset hvilke seriøse betænkeligheder eller forskningsbaserede advarsler, der lægges frem, så imødekommer Miljøstyrelsen altid landbrugets krav om de forbudte sprøjtegifte

Efter den ekstreme overkompensation med milliarder til landets minkavlere er der nu landet en ny landbrugsaftale, som desværre følger samme spor

Fødevareminister Jacob Jensen (V) indtager pladsen som den absolutte bundskraber i spritny Gallup-undersøgelse, hvor også Magnus Heunicke (S) styrtdykker

Aftalen ser ud til at blive en katastrofe for de små landbrug og for de økologiske, regenerative og naturnære driftsformer, der er den eneste farbare vej frem for et landbrug, der vil spille en positiv rolle i forhold til natur og mennesker

Svineproduktionen i vores yndige land er intet mindre end enorm. Det står slemt til i “gylleland”, som skal gennemgå en større reform. Landbruget var engang vores stolthed, nu giver det mig nedtrykthed. Derfor vil jeg skrive om den “glade gris”, selvom jeg helt sikkert får ris.

Grønne målsætninger står overfor den benhårde virkelighed, så både ros og kritik er berettiget, men der er brug for meget nøje opmærksomhed omkring implementeringsprocessen – og hvis frivillighedsprincippet sætter tingene i stå, som det plejer, skal regeringen ikke have lov til at lade som ingenting!

Man kan nedsætte sit indtag af sprøjtemidler med cirka en tredjedel ved at vælge danskproduceret frugt og grønt i stedet for tilsvarende udenlandsk, men jordbær udgør en markant undtagelse. De indeholder rester af sprøjtemidler, uanset om man vælger danske eller udenlandske

I virkeligheden drejer rewilding sig ikke om en ’vild’, men om en designet ’natur’. Så selvom naturparker skulle fremme en øget biodiversitet i naturen, indbefatter projektet civilisationens øgede indtog i det, der en gang var natur

Med uhørt hast breder fedtemøget sig langs de danske kyster i år. De trådformede alger, som vokser sig dobbelt så store på en dag, hvis der bare er godt med næringsstoffer fra landbruget, er i år dukket op tidligere end normalt. Samtidig er der mere af det. Men en fjord er helt fri for fedtemøg, og det bekymrer en marinbiolog

Begejstringen var stor, da SEGES/Landbrugsinfo 14. juni kunne offentliggøre Miljøstyrelsens nej til landbrugets ansøgning om endnu et års anvendelse af den omdiskuterede diquatgift Reglone. Nu viser det sig ikke at være sandt. Diquat kan fortsat anvendes af danske agroproducenter

År efter år tøver kommuner og vejvæsen med at slå kanterne langs vejene indtil en gang i juni, men så er det ofte for sent at redde en smule biodiversitet for blomster og bier. Det er, som om man venter på, at vegetationen skal vokse sig høj nok, til at det ser ud af noget, når den bliver slået. Også selvom slagleklipperne så må køre med nedsat effekt på grund af faren for forstoppelse i den meterhøje vegetation. En tidligere slåning vil gavne flora og fauna, glæde mange borgere og spare vejvæsenet for både diesel og mandetimer

I den seneste tid har der været en række urovækkende eksempler på, at miljøskadelige praksisser får lov at fortsætte, længe efter at skadevirkningerne er påvist og omfattet af lovbestemmelser: Udledning af giftigt spildevand fra den tidligere Cheminova-fabrik i Vestjylland, importen af norsk olieslam til dumpning i Agersø Sund ved Skælskør og den udstrakte anvendelse af PFAS-baserede sprøjtegifte overalt i dansk landbrug

Grundlovstale Taler: Martin Keller, verdensmålschef Dato: 5. juni 2024. Sted: Pustervig 8, 1126 København K.

Miljøstyrelsen indstævnes nu for retten i Roskilde, hvis styrelsen fastholder sin dispensation til at sprøjte med det stærkt giftige Asulox-produkt. Miljøstyrelsen har modtaget udkast til stævning i fredags (14.6) og har nu 14 dage til at ændre praksis. Ønsker styrelsen at undgå retslige skridt, bør Asulox-dispensationen annulleres, og den generelle praksis med dispensationer til EU-forbudte sprøjtegifte bringes til ophør.

Blot to uger (30.5) efter en juridisk stævning mod Miljøstyrelsen for at udstede ulovlige dispensationer til sundhedsskadelige sprøjtegifte ændrer styrelsen nu sin holdning og forbyder kartoffelgiften Reglone

Den danske natur er presset af flere grunde. En af de store trusler er tilførslen af for meget næringsstof. Det er ikke kun det meget omtalte havmiljø, der af den grund først bliver for grønt, for siden at blive plumret, brunt, artsfattigt og til sidst dødt. Noget lignende sker også på land, hvor et saftigt grønt landskab ofte signalerer ringe biodiversitet. Den trængte vejkantsnatur er et manende eksempel på denne fattigdom.

Utrygheden ved sprøjtede fødevarer breder sig i takt med det voksende kendskab til de sundhedsfarlige virkninger af landbrugskemikalier som Porpulse SE 250, Asulox, Reglone og Roundup. Lovpligtig forbrugeroplysning fra producenternes side om anvendte sprøjtegifte kan være vejen frem på samme måde som pligten til at oplyse om farve- og tilsætningsstoffer (de såkaldte E-numre). Hverken COOP og Forbrugerrådet stiller sig afvisende, hvorimod Salling-koncernen ikke ønsker at forholde sig til forslaget

Trods alarmerende fund af godkendte sprøjtegifte i grundvandet agter hverken Miljøstyrelsen eller miljøminister Magnus Heunicke (S) at gribe ind med forbud mod de konstaterede forureninger. De henviser til et nyt princip om en ’kravværdi’, der tillader landbruget at sprøjte videre, så længe ”det årlige gennemsnit for de testede stoffer ikke vurderes at overstige kravværdien for pesticider i grundvand”. Med den forklaring ’reddes’ PFAS-giften Propulse SE 250, der er dansk agroindustris mest anvendte sprøjtegift

I den første undersøgelse nogensinde har franske forskere påvist glyfosat i ufrugtbare mænds sæd og i koncentrationer fire gange højere i sædvæsken end i blodplasma, hvor kemikaliet tidligere er påvist. Forskerne advarer om en sandsynlig negativ virkning af glyfosat på mænds reproduktive sundhed og muligvis på deres afkom. De anbefaler, at myndighederne gør brug af et forsigtighedsprincip i diskussionen om fortsat brug af glyfosat i Europa

Bekvemt er det at placere ansvaret for dyrevelfærd hos forbrugerne, når man selv er lovgiver. Men for forbrugerne er det vanskeligt at navigere i de forskellige former for dyrevelfærd